Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE SORG. 183
Nei, hvad tænker han paa hvad skulde hun her? Hun
maa endelig ikke vide, at jeg er syg det er vel ingen som
siger hende det — stakkars mor nei naturligvis ikke.
Hvorledes kunde han spørge om det.
Langsomt langsomt begyndte bevidstheden at vende
tilbage taagerne skiltes ad og livet steg igjen frem for mig
jeg begyndte at forståa, hvad som foregik om mig hvad
som var hændt.
Smerten blev nu en anden livets og dødens forferde
lige kval paa en ny maade.
Saa min lille gut var død! Baaret ud paa kirkegaarden
det isnende ord hvorfor stod ikke den lille vugge foran
min seng skulde jeg da aldrig faa se ham aldrig holde
ham i mine arme fegge ham til mit bryst og jeg som
havde længset saa efter ham, trængte hans selskab saa såart!
Den smerte mit hjerte forblødte sønderrevet jam
rende nei, nei »tomt var der nu inden mine to arme
kunde jeg vel mere faa dem op til bøn?« hvad hjalp
det, at jeg strakte dem ud i natten og ensomheden - han
var borte, borte ude i sneen paa den frygtelige kolde kirke
gaard min Gud hvorfor maatte jeg miste min søn —
min førstefødte! For intet, for intet havde jeg lidt saa meget
alt havde været forgjæves? Men intet er forgjæves.
Men min store gut nu først var det, som jeg fik se ham
igjen — vore øine mødtes igjen — hidtil havde jeg kun
kunnet føle hans nærhed hvorledes var det han saa ud?
Bleg og afmagret hans klær hang paa ham var ikke
hans håar blevet graat? I de tre uger jeg laa bevidstløs og
det saa ud som døden hvert øieblik skulde seire, havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
