Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor gjerne jeg vilde strø alles Vei med Blomster. —
Richard Jafferies.
Der er Vaar i disse Ord!
Den dybe inderlige Trang til at strø Blomster
for alles Fødder! Til at vi alle skal forenes i den
store vaarlige Alfølelse af Livsglæde og Fornyelse.
Der er en evig Vaarlængsel i os. Tiltrods for
de tusinde Disharmonier samles vi — bevidst eller
ubevidst — i den store fælles Vaarlængsel efter et
Samfund i Glæde og Godhed. «Det evige Foraar i
Livet, som alting har skabt», og som vedligholder
Fornyelsen, vender altid tilbage om os og I os.
Vaaren er Livets store Renaissancetid. Den er
der — i Luften, i Forventningen, i Stilheden foran
den nye Fødsel.
Slig er det ogsaa i Menneskelivet. Der er
Aarstider, der er ogsaa altid Vaar. Intet er sikrere.
Vaaren — Gjentagelsens store Hemmelighed —
udløser sig i os med stadig ny og herlig Kraft.
Den tilsyneladende døde Materie er alligevel ikke
død — den hviler kun og venter paa Tidens Fylde —
som maa komme. Tro det! Det vil bli Vaar for
dig. Din Vei vil engang bli strød med Blomster —
og du vil komme til at strø Blomster for andre. Det
er deiligst.
Det er ikke sandt, at Naturen er grusom. Den
er trods alt usigelig menneskekjærlig — den er et
straalende Forbillede paa Udviklingens og Evighedens
Liv, som gaar Side om Side.
Hvert Aar strør Naturen Blomster paa vor Vei.
Lad os lære af den. Lad os strø Blomster paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
