Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ere rene.
Bibelen.
Syndenød! Sjæleangst! Følelsen af Urenhed og
Halvhed, som skiller og stænger os ude fra Gud, —
og saa dette Ord: I ere rene. Hvor alt pludselig
blir hvidt og rent og skjært i vort Sind. I ere rene.
Hvem kan maale den dybe Brønd, som disse Ord
gjemmer af Lykke, af Befrielse. Støvdragten falder
til Jorden for hans Øine, der ser Gudsbilledet i
den skrøbeligste, den svageste — som i den stærkeste
og mest villende. Ren er du i Guds Øine, saasandt
du vil det gode — vil gi Sandheden og Kjærligheden
Rum i din Sjæl! Frygt ikke! hans Ord er kongeligt
— det er til dig, som elsker Lyset og vil være i
Lyset. Men ikke alle” Hvem er ikke ren i Guds
Øine. Jeg tænker den, som søger Mørket — den, som
gaar ud i Natten — den, i hvis Sjæl det er Nat.
Lysets velsignende Magt er Livsbetingelsen for alt,
som skal fuldkommes — for Blomster og for Menneske-
sjæle. I den Sjæl, som Lyset ikke naar, kan Livet
ikke udvikle sig.
Hvorledes var det muligt, at Kristus kunde sige
til sine, at de var rene, da vi dog saa ofte maa sige
os selv, at vi ikke er det — at der saa tidt er Pletter
paa vort indre Solsystem?
Jo — han kunde sige det, fordi han trods alt —
erkjendte sig selv og sit eget i de Mennesker,
som elsked ham og fulgte ham. Hans Livs Sæd var
allerede begyndt at spire i Menneskenes Hjerter —
og den Dag i Dag føler vi, at det, han med sit eget
Liv indpodet i Menneskehedens Livstræ, det har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
