Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi ikke har seet paa mange Aar. Ja, det var dengang
— kjære — nei hvor underligt at se dig igjen —
husker du?!
Ja, husker du dengang vi var smaa og vi lærte,
at vi aldrig maatte være leie og sige noget stygt om
nogen — om hverandre? Jeg tror, at om vi bare
havde gjemt paa dette ene troskyldige Ord fra Barne-
aarene, saa havde vort Liv kanske været anderledes
— vi havde ikke saa ofte revet os tilblods paa Torne-
buskene og heller ikke selv været Tornebuske! Ja
— jeg tror — at tog vi dette Ord med os ind i vort
Liv hver Dag, saa vilde der snart ikke være Torne-
buske mere i Verden!
Undskylder hverandre — taler vel om hverandre
og tager alt i den bedste Mening!
Tar ikke dette Ord dig om Hjertet saa fast, at
du faar Taarer i Øinene og maa tænke: Ja — ja —
det er sandt, det er deiligt — det er et livsaligt Ord
det gamle Ord — det vilde omskabe Verden og vort
Liv — hvorledes skal jeg dog faa dette omskabende
Ord ind i Livet — I mit — i mines — i alles?
Forunderligt, hvor Tanker og Ideforbindelser fødes
og knyttes sammen. Dette Ord staar i Forbindelse
med en gammeldags Blomst fra min Barndoms Have.
Hvorledes — ja det er umuligt at sige — men Ordet
og Blomsten hører sammen i min Kjærlighed. Naar
jeg hører det første, saa ser jeg den sidste — Blom-
sten — den fleraarige — gid den aldrig maatte, dø
— med de store, brede, beskyttende Blade, som
bredte sig udover Jorden saa uangribeligt og fredeligt.
Og den havde uskyldige, naive, røde Blomster paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
