Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De egen
menneskelige Instinkter er den mest blottet for Egen-
kjærlighed.*)
En Mor kan bygge Haabet op paany, saa det
blir lyst og straalende som i det deiligste Slot midt
i Nattens Mørke.
Ja, bare at faa rope Mors Navn ud i Natten er
en Forløsning — er som Vaarbud midt i Vinterens
Sne og Is. Hvor Mor er, spirer altid Blomsterne
paanyt.
Saalænge Mor er, er der en Oase i Ørkenen,
et Hvilested for din trætte Fod — en frisk uudtøm-
melig Kjærlighedens Kilde, der aldrig vil udtørres
for dig.
Det er at faa Livet igjen, paanyt at se ind i de
Øine, som vaaget over dig — bad for dig — til sidste
Stund og aldrig blev træt.
Hendes Fod fandt Veien did, hvor ingen anden
gik med Tro.
Moderkjærligheden afspeiler Guds Kjærlighed for
os. Kristus gik ogsaa did for os, hvorhen ingen
anden vilde gaaet med Haab og Tro.
Han gik gjennem Døden til et nyt Liv — til
det nye Aandens Liv, han vilde give Menneskeheden.
Derfor kunde han ogsaa sige med Sandhed: vær fri-
modige — jeg har overvundet Trængslen — jeg har
overvundet Verden — jeg har overvundet mig selv.
Men at overvinde Verden er at overvinde Træl-
domsfrygten — er at overvinde Dualismen — det
*) Der gives desværre en Slags Moderkjærlighed, som er meget
egenkjærlig, som under Moderkjærlighedens Maske søger sit
eget og plager andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
