Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sindet, at selv Barmhjertigheden ofte føles som en ny
Smerte.
Ja — det er en Lykke at faa Lov til at øve
Barmhjertighed — at faa tørre en Taare hist, rydde
en Besværlighed af Veien her — og se et Haabets
Smil om en Mund, som længe bævet i Smerte —
eller et Lysglimt i gamle, trætte Øine, som længe
længtet efter Fred, — føle, hvor en gammel Haand
kan skjælve i taknemlig Glæde.
At stille et eneste Suk fra Menneskehedens store
sorgfulde Hjerte — det er at øve Barmhjertighed.
Men hvad skal jeg gjøre? siger du kanske.
Hvad evner den enkeltes Vilje mod den Sum af
Lidelse, der er i Verden? Vi kan næsten sige, at den
enkelte evner intet — og alt.
For den Dag alle de enkelte sluttet sig sammen for
at lette hverandres Nød — da var Nøden ikke længer,
hvad den nu er.
At øve Barmhjertighed er ikke først og fremst
at gjøre noget, det er først og fremst at forstaa.
At kunne høre, er det første Skridt til at forstaa
Nøden!
At sætte sig stille ned og lytte til Livet omkring
os, at fornemme det tause Suk i Natten, der stryger
skjælvende henover Jorden, og hvori al Menneskenes
Smerte ligesom stiger op for ens indre, at stænge af
for sin egen Sjæls Vaande i Samfølelse — i Trang
til at lette andres Nød — det er allerede uhyre meget
— ja det er i Grunden det vigtigste af alt.
Naar vi først har lært at høre — da vil vi
meget snart vide, hvad vi skal gjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
