Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligesom Rigdom og Rigdom kan være to høist
forskjellige Begreber — saa kan Fattigdom være det
samme. Der er Fattigdom, som er meget berigende,
ligesaa en Rigdom, der kan være ynkelig fattig.
Følelsen af Fattigdom er nemlig ikke altid
Fattigdom, men tvertimod ofte den høieste Rigdom.
At være virkelig fattig i Aanden er ynkeligt.
Deri er saamen ingen Salighed, det vil heller aldrig
blive det. Nei, brændende i Aanden vil Gud have
os. Og Livet kræver det samme af os.
Lader saa Eders Lys straale for Menneskene, at
de kunne se det — varmes og glædes derover.
Fra Klippen skal det kaste Aandens Streiflys ud-
over al Jorden. Aandens Rigdom er som Morgendug
for det, som lever.
Der er Mennesker, som straaler slig af Aandens
Liv, at de ligesom bærer en hel Verden med sig —
og bærer andre med sig — bort til nye Verdener —
til sin egen Aands straalende Verden.
Disse Mennesker er altid unge — og virker altid
foryngende.
Men spørg disse rige, straalende Naturer, om der
ikke var Timer — ja Dage — kanske Aar — i deres
Liv, hvor de følte sig fattige i Aanden, ja som den
fattigste, og de vilde kanske alligevel ikke bytte den
Følelse af Fattigdom med al Verdens Rigdom. Hvorfor?
Jo — fordi den netop var en Følelse — et Ud-
slag af deres egen høieste skabende Evne og Trang.
Denne Følelse af Aandens Fattigdom var den
nødvendige Nedsænken og Hvile efter den store —
eller lille — Skaberproces, de havde gjennemgaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
