Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEE
er dog ikke det, det kommer an paa, men at vi faar
være med — er med — i den store kjæmpende
Skare til Livets og Udviklingens endelige Fuldkommen-
gjørelse. Det er det, det kommer an paa — det
er det, som nytter for dig og mig.
At vi er med. At skabe. At fuldende. Men
min Gjerning — min Stilling er saa beskeden og liden,
tænker du nok imellem — den forsvinder i Myldret.
Men jeg skal sige dig et: Intet forsvinder, som er
ydet i Godhed og Selvforglemmelse. Intet dygtigt
Arbeide forgaar. For det er dette, som hjælper
dem, som kommer efter, et Trin høiere opad — det, du
ydet i Flid, gjør de efterlevendes Udsigt mere vid.
Den jævne Lykke, dit vedholdende, trofaste Ar-
beide — din glade Velgjørenhed gjør det lysere og
høiere under Loftet for dem, som kommer efter dig.
Mors Liv og Arbeide er det, som vigsler og ringer
Helg ind over Børnenes Fremtid.
Det lyser som en Julestjerne, der aldrig kan
slukkes paa Nattens Himmel.
Men se dig nu bare lidt om i det nærmeste, saa
slipper du at vente saa længe som ind i et andet Liv
for at se Sporene af dit Virke.
Hvorledes tror du Hjemmet var uden dig, Mor?
Uden dit Arbeide?
Det er sandt, at naar Far er borte, da er det
som den ene Væggen er ude; men naar Mor er borte,
da er det som alle Væggene var borte, og Taget med
— og det blæser koldt udenfra gjennem hele Huset.
Snart blæser alle bort — der er ikke mere noget
Hjem.
6 — Gjems-Selmer: Mors Bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
