Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fe
kan ikke. Du er for svag — derfor tier jeg stille
— med mit — af Hensyn til dig.
Hvor let har vi ikke for at sætte vor jernskodde
brutale Hæl i Hjerternes bløde sorgfulde Jordbund!
Lidet kjender Menneskenes Børn til Hensynsfuld-
hedens fine og udefinerbare Love, der aldrig kan
skrives med Pen og Blæk, men som med sine tusind
usynlige Traade dog knytter Menneskene sammen
inderligere end noget andet.
Kristus kjendte Hensynsfuldhedens Love. Han
— Guds og Menneskets Søn — lever, tænker, føler,
bløder med og for os i sin egen høieste Sjælekval
— som han glemmer og skyver tilside — af Hensyn
til os.
Gaar af Veien og skaaner os, saa længe det er
muligt — fordi han ved, hvor lidet vi kan bære.
«I kunne ikke bære det nu!»
Hvilken Mor kunde tænke kjærligere” Han ud-
sætter — opgiver kanske — vil vente lidt endnu ——
skaane os, indtil vor Sjæl har faaet drage Aande igjen
efter den første lammende Angst.
Ikke endnu!
Hvor ofte hører vi ikke Ord som disse: «Aa,
det er ikke værd at opsætte, lad dem faa Sandheden
at høre ligesaa godt først som sidst — det blir ikke
bedre siden — lad dem faa det paa én Gang. —
Slig tænker ikke Gud.
Han ser dybere og kjærligere og forstaar, at det
ofte kan blive bedre siden, at vi da kan ha faat
mere Kraft — kan faa se Prøvelsen i et nyt Lys-
Og det hjælper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
