Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller noget andet af alt dette, som er stort — men
snart forgaar. Du vilde ikke vælge det. Man staar
uvilkaarligt stille ligeoverfor et sligt Spørgsmaal —
man maa ligesom drage Aande og lytte til sin egen
Sjæls inderste og dybeste Længsel — og enda —
vilde man tøve med Svaret.
Hvad svarede han, som blev spurgt hin Gang?
At jeg maa blive seende.
Han var jo blind, siger du kanske, — det laa jo
saa nær.
Mange af os, som ser og alligevel gaar iblinde,
vilde neppe vide at svare saa enkelt og naturligt.
At blive seende!
Ja, det er vel noget af det største, et Menneske
kan naa.
Faa se os selv. Faa se andre. Faa se Livet —
Forholdene — Udsigten — omkring os, ja det kunde
nok være værd at ønske.
Det er ubegribeligt, hvor lidet vi ofte ser — hvor
vi er kortsynte!
I de mange lange Vinteraar dernord kunde jeg
nok imellem ønske at komme bort fra al Sneen.
Her er saa meget Sne herhjemme — og det gir
slig Kulde.
Men her er ogsaa meget, som er koldere end
Sneen — det lærte jeg siden — Sneen og jeg vi
hører sammen. — Forstaar hverandre saa godt.
De kolde Øine — de haarde Hjerter — jager
ofte op Længslen efter Sneen, som luner og gjemmer
trygt og godt alt Jordens Liv.
Havde vi ikke Sneen, vilde alt det fineste dø!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
