Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 118 —
Endskjøndt der i Blomsten er alle Betingel-
ser for at kunne udvikle sig og bære Frugt — saa
kan den det ikke ved egen Hjælp alene — Sol og
Lys maa den ha. En Sjæl, som aldrig faar Guds
Lys og Naadesol over sig, blir lidt efter lidt aandelig
forkrøblet og tilslut aandelig død.
Dette er ikke noget tilfældigt. Der er ingen Til-
fældigheder i det aandelige Liv. Det kan muligens
se ud saa imellem for os — men det er kun, fordi
vi ikke har Evne til at se tilbunds. Alt er ligesaa
ordnet der som i Naturen.
Den Kraft, som skal udgaa fra vort ydre, som
fra vort indre Liv, den maa vi «hente ind fra vor
Omgivelse». Aandelig som legemlig.
Derfor, naar du føler dig fattig, sulten og tørst
i aandelig Henseende, saa maa du hente Gud ind,
du maa komme i Forbindelse med ham, som alene
kan tilføre dig ny Kraft — Du maa bede.
Bønnen er Forbindelsesleddet mellem Gud og
Mennesket.
Du maa arbeide. Du maa lade din Længsel
efter Gud — enten den nu er liden eller stor —
altid aabne sig mere for Gud — akkurat som Blom-
sten aabner sine Kronblade for Solen. Da vil du
ogsaa engang bære Aandens Frugter, som er Kjær-
lighed, Glæde, Fred.
Idet vi beder, fuldkommer vi ogsaa den Lov,
som lærer, at ingen Skabning har nok i sig selv;
hvad han trænger, er altid og paanyt en ny Tilførsel
udenfra, der er mindst ligesaa stor som hans egen Kraft.
Gjør dig dette klart og fasthold det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
