Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er dette, som forener os. Trods alt, som
skiller os fra hverandre, tiltrækkes vi af Gudsbilledet.
Det er i dette, vi kjender hinanden — og dette
faar sit Udtryk i vor Længsel efter Lykke — i en
Trang til at ville være gode og til at sprede Skjøn-
hed, Lys og Retfærdighed omkring os i Livet.
Alt dette er af Gud.
Hvor svagt det end er, saa er det en Afglans
af Gudsbilledet.
Om der end kan være Bjerge af Synd og Sorg
og Nød væltet over Gudsbilledet i os — det er der
altid, som vor fælles Ureiendom, der knytter os
sammen og gjør, at vi elsker og elskes.
Hvad er det, som har formørket Gudsbilledet i
vor Sjæl?
Det er det onde. Naar vi vil det onde, da
kommer der ligesom Taager for vort indre Syn —
saa vi ikke ser dens Billede, hvori vi er skabt —
vi føler ikke længer Guds Præg i vort indre — det
slides efterhaanden, saa vi tilslut glemmer vor høie
Herkomst, og at vort Borgerskab er i en høiere Verden.
Det gjælder for os Mennesker, at vi fastholder
Gudsbilledet i os, og udarbeider det til stadig større
Fuldkommenhed. —
For Gudsbilledet, det er Evolution og Fuld-
kommengjørelse paa samme Tid.
Det er Ordet — Tanken — Ideen som var i
Begyndelsen, tog Form og siden blev Kjød for derfra
eller derigjennem at fortsætte sig til livgivende Aand.
En Gnist af Urbilledets hellige Ild er du og jeg
i vor Sandhedssøgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
