Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisas Samvittighed. Det forstod hun — det smeltet
hendes Hjerte. «Ja du har Ret, mi kjære Frue, i kvart
einast Ord — no e eg saa uendelig mæt — og no faar
du Tak for i Kvæld. No ska eg heim med Tobak aat
han Isak.» Og Maisa gik med et lyst Farvelnik der-
bort i Kroken.
Lidt extra i Lommen havde klaret hendes Be-
greber om Eiendomsretten umaadelig. Saa hændte
det mig engang noget meget underligt.
Det var første Juledags Morgen. Midt i den
mørkeste Mørketid var det; og jeg var alene med
mine smaa Børn i Sengen — lykkelig ved Tanken
om snart at faa et til.
Ved en underlig Skjæbnens Tilskikkelse var jeg
pludselig berøvet al kvindelig Hjælp i Huset. Alene
i en ensom Fjord med Børn — Kjør og syge at
pleie — midt i den mørkeste Vinter og denne Jule-
nat i et forrygende Veir. — De fleste ved neppe,
hvad det var. Og Difterit og Skarlagensfeber rundt
om os gjorde ikke Situationen bedre. Udsigten til
selv at maatte staa op, gaa ud i Snekavet og til
Fjøset var lidet tiltalende. Mens jeg laa og lyttet til
Stormens Raseri — ønsked jeg inderlig, at Gud vilde
sende en af sine Engle for at hjælpe mig. Jeg trængte
et Julebud.
Og pludselig hører jeg en Banken paa Døren.
I dette Veir — skulde det være —?
Der stod Maisa selv i Snekavet — ganske hvid-
pudret i sit sorte Haar og med en frisk Rødme i sine
gamle Kinder. Hun lo: «Stakkars dig Frua mi —
eg viste, du var aleine aa hjelpelaus — eg maatt
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
