Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 168 —
Det første Bevis paa et i $andhed stort Menneske er dens
Ydmyghed.
Ruskin.
Vi har alle en Begrænsning.
Indenfor denne vor Begrænsning ligger vort
- Arbeidsfelt. Og vor Styrke.
Forstaar vi vor Begrænsning og koncentrerer
vore Kræfter inden denne, vil det Arbeide, vi yder,
altid blive af Betydning.
Enten det Arbeide, vi har at udrette, er stort
eller lidet, saa vil vi ved at begrænse os gjøre det,
saa godt og saa dygtigt, som det gjøres kan. Og dette
maa altid være vort Maal: — inden vor Begrænsning,
at yde det absolut gode — det bedste — vi evner.
Jo mere et Menneske forstaar sin Begrænsning,
jo beskednere vil det blive. Og saa taknemlig. Og
saa fribaaren.
Taknemlig, fordi dets Kræfter kommer til An-
vendelse indenfor den rette Ramme, og fribaaren, fordi
det erfarer i Arbeidsglæden, at det kan bidrage noget
godt til det heles Vel.
Det er ikke den falske Ydmyghed, som opgir sig
selv og synes, man ingenting duer til, der fører til
Storhed. Men den, som forstaar og kjender sine egne
Kræfter — i Forhold til alle andres.
Dette gir en Ydmyghed, der skaber Lykke og
Styrke — fordi den lærer os ret at vurdere — men
ikke undervurdere, og enda mindre overvurdere —
vore egne Kræfter. At vurdere sig selv ret fører
altid til Ydmyghed.
Og det kan kun en virkelig stor Natur gjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
