Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 186 —
fremst en ny Glæde — et nyt Liv — en ny Kraft
til at blive god.
Hvad har Læren egentlig udrettet i Verden?
Jo, den har splittet Guds Menighed i tusinde
Stykker — fra først af ofte de mindste og ubetyde-
ligste Ting, der ingenting har at gjøre med Livet selv
og ikke tilfredsstiller det mindste af det, som Sjælen
længes efter og trænger for at leve. At Guds Aand
blir levende i mit Hjerte, det er Hovedsagen — men
om denne Aand udgaar fra Faderen eller Sønnen,
det er da virkelig ikke det væsentligste. At jeg faar
Guds Aand, det er Hovedsagen.
Men naar Menneskene strides, saa er det næsten
altid det uvæsentlige, som er Aarsagen — idet de
gaar udenom det, som er Kjærnen — det, som
levendegjør, og det, som skal levendegjøres.
Og dette har været Kirkens store Feilsyn i Aar-
hundreder.
Hvad har dette ført til?” Jo, det har ført til den
mest grænseløse Kjærlighedsløshed ligeoverfor ander-
ledes tænkende og talende. Det har ført til, at nu
som før er den første, som gaar sin Næste forbi paa
Veien og lar ham ligge der, det er den Skriftkloge
— fordi han tilhører et andet Samfund. Det har
ført til, at det første, som Præsten*) tænker paa, er om
et Menneske tænker som jeg tænker — og som jeg
vil — men ikke, om det tænker, som Gud vil. Hvor
deilige er deres Fødder, som forkynde Fred, som
forkynde et godt Budskab — disse Ord burde lyse
*) Jeg ved, der er straalende Undtagelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
