Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
== DON
Et træt, bittert og forslidt Ansigt — kan gjøre
os haabløse og forpinte for lange Tider.
Det er forunderligt, hvor det indre Liv afspeiler
sig 1 det ydre.
Et lyst Ansigt med Frimodighed og Livsglæde i
— det kan virke oplivende og befriende for lange
Tider. Og det kommer til os igjen i mørke Stunder
— Iyser for os og hjælper. Nei, hvor lys hun var
i Blikket — nei, hvor han straalte af Haab. — Der
er virkelig enkelte slige Solstraalemennesker imellem
os — der ligesom de Blomster, der staar 1 frisk Luft
faar stærkere Farver — altid faar et lysere Udtryk,
fordi de lever under en altid blaa Himmel. De
bærer Lysstyrken i sit eget Væsen med sig bestandig.
Naar det er saa deiligt, at et Menneskes Ansigt
lyser til os — hvor meget mere maa det da ikke
være, naar Guds Ansigt lyser over os.
Kan du tænke den Tankes Glæde, at Guds
Ansigt skulde bli lyst, naar han saa paa dig og alle
dine?
At Gud skulde blive glad, naar hans Øine hvilte
paa dig?
Guds Ansigt er altid Lys. De eneste Skyer, som
drager henover det, er naar vi, hans Børn, bedrøver
ham.
Aa, hvor det maa gjøre Guds kjærlige Fader-
hjerte ondt at møde — f. Ex. — bare en eneste
Dags Utaknemmelighed fra vor Side!
Som naar vore Børn misforstaar vor Kjærlighed
og vore bedste Hensigter med dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
