Der er en Vej |
|
1. | Der er en Vej, som Verden ikke kender, den „Livets Vej“, som ej er gjort af Hænder, en Løngangs-Sti, hver Sten forbi, til Livets Land med Glædens Kilder. |
2. | Sig aabne maa de tykke, mørke Skove, os bære maa den skøre, falske Vove; det høje Fjæld, det skumle Hel, kan Livets Vej for os ej spærre. |
3. | Just for de smaa er Løngangs-Stien lavet, til trygt at gaa i Ørken og paa Havet, paa Troens Grund i allen Stund, ved Midnatstid som midt paa Dagen. |
4. | Den Vej paa Jord til Himlens høje Sale sig sælsomt snor igennem Skyggedale; som solsprængt Sky af Dagen ny paa Herrens Vej er hver en Skygge. |
5. | Vel tornestrø’t er Stien somme Steder, men rosenbødt, som Sorgen er med Glæder; af Jesu Røst opvokser Trøst, med Rosen læges Tornestikket. |
5. | Den Vej paa Jord til Livets Land og Lykke er Jesu Ord med Straaleglimt i Skygge; de strække sig til Himmerig, hvor de kom fra, hvor de har hjemme. |
7. | Med Jesu Aand Guds Menighed af Naade, vi Haand i Haand paa kærlig Børne-Maade gaa trøstig frem til Lysets Hjem, til Fader-Huset i det høje. |
8. | Alt som vi gaa, vi dog af Gud oplæres til at forstaa, vi hæves og vi bæres i Ledebaand af Livets Aand og af vor Faders Engleskare. |
Grundtvig. |