Har nogen Lyst at kende |
|
| 1. | Har nogen Lyst at kende
i Livets Høst og Vaar
Begyndelse og Ende
paa et lyksaligt Aar,
han lytte, hvor det lyder,
det Navn, som Engle fryder,
som er, hvad det betyder,
en sikker Frelsehavn:
Vor Herres Jesu Navn! |
| 2. | Ja, hører alle Sjæle,
som søge Bod for Savn!
enhver som ret vil knæle
i Jesu Kristi Navn,
han gladelig befinder,
for ham saa brat oprinder
et Aar med Rosenkinder,
med Smil, som Lykke spaa,
med Øjne himmelblaa. |
| 3. | Og Aaret, som begynder
saa godt i Jesu Navn:
Stat op, du arme Synder,
og gak til Fredens Havn!
det holder, hvad det lover,
her vinder han, som vover,
ej under, men langt over
hvad han i Kvæld og Gry
har drømt om Nytaarsny. |
| 4. | Thi hvordan sig og vender
i Løbet Vind og Blad,
det Aar dig saligt ender
i Lykkens Hovedstad,
hvor Himlens Port ej lukkes,
hvor Livets Lys ej slukkes,
hvor Glæden, som nu vugges,
omstraaler som en Sol
sin høje Dronningstol. |
| 5. | Det volder ham, som raader
i Himmel og paa Jord,
opløser alle Gaader
med Naadens Almagts-Ord:
Den første og den sidste,
som al Ting saa’ og vidste,
som lod sit Hjeærte briste,
at det i mange smaa
med Fryd kan evig slaa! |
| 6. | Han fødtes i det lave,
blev der og kistelagt,
men i den dødes Have
han blomstred op med Pragt;
lyslevende han troner
højt over alle Kroner,
hvor evig lydt det toner:
I Jesu Kristi Navn
er Bod for alle Savn! |
| 7. | Oprind da nu for mange
lyksaligste blandt Aar!
Kom, hilst af Englesange,
med en lyksalig Vaar!
Guldlokket kom fra Østen,
med Glædens Væld i Røsten,
med Rosenhaab om Høsten,
med Bod for alle Savn
i Jesu Kristi Navn! |
| Grundtvig. |
