„Herrens Røst er over Vandet!“ |
|
1. | „Herrens Røst er over Vandet!“ Herrens Røst med Aand og Liv, Herrens Røst og intet andet var det store Skaber-Bliv; deraf Sky og Bølger blaane, deraf blomstrer Mark og Eng! |
2. | Herrens Røst var over Støvet, da han skabte Mand af Muld, aldrig vorder overdøvet Efterklangen underfuld; klart den toner fra vor Tunge, naar som Mennesker vi sjunge: „I Guds Billed skabtes vi!“ |
3. | Herrens Røst er over Vandet, Herrens Røst i Daabens Ord, Herrens Røst og intet andet igenføder Liv paa JHord, Nytaarslivet af Guds Naade, Kristenlivet, Daabens Gaade, Salighedens visse Pant! |
4. | Herrens Røst er dulgt i Bønnen af Vor Herres egen Mund, æsker barnlkig Naadelønnen for hans Dyd af Hjertensgrund for hans Kærlighed tiul sine, for hans Kors og for hans Pine, for hans dybe Ydmyghed! |
5. | Herrens Røst er over Bordet i sin Kraft og Herlighed, i sin Fylde dér Livsordet som Guds Manna drypper ned; Kærlighed og Sandhed sammen nydes dér med Lyst og Gammen som Guds Vin og Himlens Brød! |
Grundtvig. |