Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - aabne Dørs Politik - Aabning - Aabningsforhold ell. relativ Aabning (Apertur) - Aabningsforretning - Åbo (finsk Turku)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvbestemmelsesret ell. Evne til økonomisk
Selvhjulpethed derved, i alt Fald stiltiende,
underkendes. Praktisk kommer denne Politik i vore Dage
kun til Anvendelse i ell. lige over for et Land,
som har ligget uden for regelmæssigt politisk
og kommercielt Samkvem med Udenverdenen,
og som derfor frembyder Muligheder for et nyt
Marked ell. for Kolonidannelse. Ofte
indskrænker den aa. D. P. sig til en formel Protest, ell.
den løber ud i Papirsbestemmelser, idet en
enkelt Stat enten allerede besidder eller i Kraft
af sin Magtstilling meget vel kan erhverve en
overmægtig Indflydelse, saa at de øvrige
Stater i Realiteten lidet ell. intet faar at sige. Da
saaledes Berlin-Konferencen 1885 angaaende
Kongo vedtog, at alle Nationers Handel i dette
Land skulde nyde fuld Frihed, viste denne
Beslutning sig kun af ringe praktisk Bet. Bl. mere
mærkelige Udslag, den aa. D. P. i den nyeste
Tid har haft, er de forenede Staters formelle
Krav til Storbritannien 1899 om at yde sin
Medvirkning til at opretholde Princippet om den
aa. D. P. i Kina, en Henvendelse, der fra den
daværende eng. Udenrigsministers (Lord
Salisbury’s) Side, foranledigede en Udtalelse om, at
Storbritannien principielt stedse handlede ud fra
den Grundsætning, at alle Nationers Borgere
skulde have lige Adgang til kommerciel
Virksomhed i Kina, og at man ikke havde næret noget
Ønske om at fravige denne Regel i det
paagældende Tilfælde (Besiddelsen af Wei-hai-Wei),
hvorefter Storbritannien 16. Oktbr 1900 afsluttede
en traktatmæssig Overenskomst med Tyskland
om at opretholde den aa. D. P. i Kina, og for
denne Overenskomst fik de øvrige Magters
Tilslutning. Et andet Tilfælde, hvor Princippet om
den aa. D. P. paa fremtrædende Maade traadte
i Forgrunden, indtraf i Forbindelse med
Marokko-Spørgsmaalet, idet her Tyskland
optraadte som Princippets Forfægter lige over for
Frankrig. Den Kontrovers. som heraf opstod,
ledede til, at Frankrig og Tyskland under 28.
Septbr 1905 indgik en Overenskomst om, at
»opretholde den økonomiske Frihed« i Marokko.
Den meksikanske Revolution og de internationale
Spørgsmaal, den har givet Anledning til, har i
nyeste Tid gjort Princippet om den aa. D. P.
aktuelt i Anvendelse, navnlig fra amer. Side,
lige over for Meksiko. For at fjerne en af
Aarsagerne til Krig ell. international Uvilje er det
i nyeste Tid bragt paa Bane at gøre Princippet
om den aa. D. P. i det store og hele gældende
overalt, hvor europ. Magter konkurrerer om at
underlægge sig Territorier i andre Verdensdele.
(Litt.: Sir Thomas Barclay, Problems of
international Practice and Diplomacy. [London
og Boston 1907]).
K. V. H.
Aabning. Ved et Hulspejls Aabning forstaar
man den Vinkel, som dannes mellem Linier fra
Spejlets Centrum (d. v. s. Centrum i den
Kugleflade, af hvilken Spejlfladen er en Del) til to
diametralt modsatte Punkter af Spejlets
Omkreds. Aa. bruges ogsaa undertiden som
Betegnelse for Diametren af et Hulspejls Omkreds ell.
af et Objektiv (især et Kikkertobjektiv). Relativ
Aa., se Aabningsforhold.
H. M. H.
Aabningsforhold ell. relativ Aabning
(Apertur). Forholdet mellem en Linses (ell.
et Hulspejls) Diameter og Brændvidde ell.
rettere Forholdet mellem Diametren i Grundfladen
og Højden af den Lyskegle, et lysende Punkt i
Linsens Brændpunkt kan sende gennem denne.
I Reglen er det nemlig ikke selve Linsefladen,
men en Blænder (Synsfeltblænder), der
bestemmer denne Lyskegles Udstrækning, saaledes i
de fleste gode, fotografiske Objektiver, hvor
Blænderen er anbragt inde i Objektivet. Dog er
selve denne Blænder kun Grundflade i
Lyskeglen, dersom den er anbragt foran Objektivet,
ellers har Keglen til Grundflade det Billede, som
den mellem Blænderen og Lyspunktet liggende
Del af det sammensatte Objektiv danner af denne
(se Linse). Aa. bestemmer et Objektivs
Lysstyrke, idet den Lysmængde, et bestemt Punkt
kan sende gennem Objektivet, er proportional
med Kvadratet paa Aa. Dette er dog kun rigtigt
for smaa Værdier af Aa.; nøjagtigt er
Lysmængden proportional med Kvadratet af n sin u, hvor
n er Brydningsforholdet af det Medium, der
befinder sig mellem det lysende Punkt og
Objektivet, og u er den halve Aabningsvinkel,
den halve Toppunktsvinkel i den omtalte Kegle.
n sin u kaldes den numeriske Apertur og
er en meget vigtig Konstant til Karakterisering
af et Mikroskopobjektivs Ydeevne (se
Mikroskop). Ved Brugen af fot. Objektiver og
Kikkertobjektiver er der næsten altid Luft (eller
tomt Rum) mellem Objekt og Objektiv, saa n = 1;
tillige er oftest Aa. saa lille, at det er nøjagtigt
nok at regne Lysmængden proportional med
Kvadratet paa Aa. For disse Objektiver angives
Aa. i Reglen saaledes, at f. Eks. Aa. 1/12 betegnes
ved f/12, idet f er den alm. Betegnelse for
Brændvidden. Aa. for et fot. Objektiv bestemmer
Ekspositionstiden, Blænderens Inddeling giver i
Reglen direkte Aa.; blændes af til det halve Aa.,
skal Ekspositionstiden være 4 Gange saa stor
o. s. v. Til alm. amatørfot. Øjebliksbilleder er c.
f/6 tilstrækkeligt; til kinematografiske
Optagelser, hvortil der kræves stor Lysstyrke, haves
Objektiver med i hvert Fald f/2,3. Foruden for
Lysstyrken er Aa. eller nøjagtigere den
numeriske Apertur bestemmende for et Objektivs
Opløsningsevne, d. v. s. for hvor tæt
sammenliggende Punkter et Objektiv netop endnu
kan vise adskilte (se Kikkert og
Mikroskop).
H. M. H.
Aabningsforretning. Naar Skifteretten
under Behandlingen af et Bo har taget Boets
Ejendele i Bevaring ved en Begyndelsesforretning
(s. d.), kan Retten for at sikre Effekternes
Tilstedeblivelse bl. a. forsegle enten hele Boet eller
enkelte Aflukker og Gemmer. Aa. kaldes da den
Handling, hvorved Retten atter fjerner Seglene
for at skaffe Adgang til Effekterne.
K. Hch.
Åbo (finsk Turku), Stad i det sydvestlige
Finland, ligger paa begge Sider af Aura-Elven
nær dennes Udløb i Østersøen. Betydelig
Industri — især Sukker og Tobak samt
Maskinfabrikker og Skibsbyggerier — og Handel, navnlig
Import. 50600 Indb. (1911). Regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Stockholm hele Aaret, og
direkte Jernbaneforbindelse med Skt Petersborg.
— Å. er Finlands ældste By, nævnes første Gang
1198; den var Landets største og vigtigste Stad,
indtil Russerne 1812 gjorde Helsingfors til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
