- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
8

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Åbo (finsk Turku) - Aabod - Åbo Len (Åbo-Björneborg L.) - Åborätt - Aabosyssel - Aaby (Hasle Herred) - Aaby, Nørre- - Aabybro - Aach - Aachen (Aix-la-Chapelle, lat. Aquisgranum) - Aachener Badesalt og Badesæbe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedstad; endnu er den Sæde for en Ærkebisp.
Universitetet (oprettet 1640) flyttedes efter
Branden 1827 til Helsingfors. Å. har nu et ganske
moderne Præg; af Middelalderens Bygninger er
kun Domkirken tilbage samt Åbo Slot, der nu
rummer et hist. Museum. Fred 1743 mellem
Sverige og Rusland.
G. Ht.

Aabod, norsk Retsudtryk: 1) Vedligeholdelse
ell. Istandsættelse af Huse og Gærder paa
Lejlændings- ell. Embedsgaarde. 2) Erstatning i
Tilfælde af manglende Vedligeholdelse.
Lejlændinger, Forpagtere af visse offentlige Ejendomme
samt Embedsmænd m. H. t. de dem tillagte
Embedsgaarde har Aabodsansvar, d. e. Pligt
til saadan Vedligeholdelse, Istandsættelse ell.
Ydelse af Erstatning (N. L. 3—14—30, 42, 43. L.
14. Aug. 1818, 25. Aug. 1848 og 14. Juli 1897). I
Mangel af mindelig Overenskomst ved
Ejendommens Fratrædelse sker Afgørelsen af alle
Spørgsmaal vedrørende Aaboden ved en
Aabodsforretning, som bestyres af Sorenskriveren,
og hvortil er opnævnt Skønsmænd.
K. Ø.

Åbo Len (Åbo-Bjørneborg L.),
beliggende i det sydvestlige Hjørne af Finland, er
24200 km2 med (1910) 499350 Indb.

Åborätt, i Svensk Retten til paa vis Tid —
oftest paa Livstid og med arvelig Besiddelse —
at dyrke andens Jord mod vis Afgift. Begrebet
findes i Reglen paa Kronens ell. offentlige
Institutioners Jorder. Efterhaanden fastsloges de
fleste Steder Åboernes urørlige Arveret, saa længe
de drev Ejendommen ulasteligt og ikke forbrød
sig mod de borgerlige Love. I den nyeste Tid er
der ofte opstaaet Forviklinger ang. Tolkningen
af Åbo’s Rettigheder. Åboerne har følt deres
Stilling mere usikker end før og klager over, at
de ofte uden videre jages fra deres Steder.
Spørgsmaalet er imidlertid ret indviklet, og
Regeringen har derfor 1913 set sig nødsaget til at
nedsætte en særlig Åborättskomité for at
faa det brændende Spørgsmaal udredet.
A. M. D.

Aabosyssel omfattede i Middelalderen den
nordlige Del af Aarhus Stift.

Aaby, en i stærk Opkomst værende Sogneby
(Hasle Herred), c. 3 km SV. for Aarhus og
næsten som en Forstad til denne. Byen, der har
Kirke, Skole og fl. industrielle Anlæg, bl. a. en
Lervarefabrik, havde 1. Febr 1911 med
Aabyhøj By, særligt Villakvarter, 202 Gaarde og
Huse og 1585 Indb. (1906: 722), deraf Aabyhøj
129 Gaarde og Huse og 1149 Indb.
H. W.

Aaby, Nørre-, Sogne- og Stationsby i det
nordvestlige Fyn (Vends Herred) ved den
fynske Hovedbane, c. 10 km SØ. for Middelfart,
med Kirke, Skole, Realskole, Missionshus,
Forsamlingshus, Sparekasse, fl. Fabrikker, et 1904
anlagt Elektricitetsværk m. m. samt (1. Febr
1911) 153 Gaarde og Huse og 777 Indb. (1906:
495).
H. W.

Aabybro, Stationsby i Vendsyssel paa
Aalborg-Fjerritslev-Banen (Kjær Herred; Sognet
Aaby, ligger baade i Kjær og Hvetbo Herreder),
havde 1. Febr 1911 89 Gaarde og Huse og 422
Indb.
H. W.

Aach, [a.k], Flod i Baden, opstaar ved Byen
A. ved Jurabjergenes Sydrand og udmunder i
Bodensøen. A. er et underjordisk Afløb for
Donau, der ved Immerdingen i Jura mister en
Del af sin Vandmængde gennem Spalter i
Undergrunden.
G. Ht.

Aachen, [^a.kɔn] (fr. Aix-la-Chapelle,
lat. Aquisgranum), Hovedstad i
Regeringsdistriktet Aachen (4155 km2 med
(1910) 690777 Indb., hvoraf 655329 Katolikker,
30764 Protestanter og 4211 Jøder), i den
preussiske Prov. Rheinland, ligger 162 m o. H. i en
smuk Kedeldal, der vandes af Floden Wurm.
Den har (1910) 156143 Indb., hvoraf c. 9/10 er
Katolikker og c. 1650 Jøder. A. er en af Tysklands
vigtigste Industribyer. Uldspinderiet og
Klædefabrikationen, der allerede blomstrede i 12.
Aarh., er overordentlig betydelige og anvender
nu især Uld fra Argentina. Naalefabrikationen,
fra 16. Aarh., har stor Bet., ligeledes
Fabrikationen af Karter, Maskiner og Dampkedler,
Vogne og Jernbanevagoner, Møbler, Cigarer.
Endvidere findes Bogtrykkerier, Silke- og
Lærredsvæverier etc. Industrien, der begunstiges af
de rige Stenkulsgruber i Omegnen, giver
Anledning til en stor oversøisk Eksport. A. er med
sine fire Jernbanestationer et Knudepunkt paa
Köln-Herbesthal-Banen og en vigtig Stabelplads
for den preussiske Handel med stor Omsætning
i Industrivarer, Uld, Korn, Vin, Stenkul, Læder.
Træ etc. — De verdensberømte varme,
svovlholdige Kilder i A. benyttedes allerede af
Romerne og har haft en stor Bet. for Byens
Blomstring; de anvendes mod Gigt, Hudsygdomme,
Reumatisme, Syfilis m. m. og besøges aarlig
af over 40000 Kurgæster. — A. bestaar af den
indre, gamle, og den ydre Stad, hvortil kommer
nyere Staddele uden for den tidligere Ringmur
samt den 1897 indlemmede Nabostad Burtscheid.
De fleste Gader har et ganske moderne Udseende.
Fra Middelalderen er dog enkelte Bygninger
bevaret. Det gotiske Raadhus, bygget i 14. Aarh.,
er restaureret efter Branden 1883; dets østlige
Taarn (Granusturm) er en Levning af
Karolingernes Borg. Den vældige Kejsersal benyttedes
i sin Tid ved Kroningsfestlighederne. Domkirken
(Münster) paabegyndtes i byzantinsk Stil af Karl
den Store og indviedes 805. Koret, i gotisk Stil,
opførtes 1353—1413. og Kirken flankeres af fl.
gotiske Kapeller. I Kirken hviler Karl den Stores
Ben i et kostbart Skrin, og sjældne Relikvier
fremvises hvert 7. Aar for Folket. — A. er
opstaaet i Romertiden; Alexander Severus lod
Bade indrette ved de varme Kilder 220. Karl den
Store gjorde A. til sit Riges Midtpunkt.
813—1553 var den det tyske Riges Kroningsstad. A.
var i Middelalderen en stor og rig By, »det
hellige rom. Riges frie Stad«. 1450 tiltvang Lavene
sig Andel i Stadens Regering. Reformationstiden
bragte heftige indre Kampe, og efter
Protestanternes Fordrivelse 1616 af spanske Tropper sank
Stadens Velstand. 1797—1814 hørte A. under
Frankrig og var Hovedstad i Roer-Dep. 1815 kom
den under Preussen og blomstrede i nyere Tid
atter op. To Fredsslutninger har fundet Sted i
A.: 1668 (efter Devolutionskrigen) og 1748 (efter
den østerrigske Arvefølgekrig). Ved Kongressen
i A. (Oktbr—Novbr 1818) tiltraadte Frankrig den
hellige Alliance.
G. Ht.

Aachener [^a’kənər] Badesalt og
Badesæbe bruges til Fremstilling af kunstige A.
Bade. Saltet er en kunstig tilberedt Blanding af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free