- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
20

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aal, en Underorden af fysostome Benfisk - Aal - Aal, se Lød - Aal, Herred i Hallingdals Fogderi, Buskerud Amt - Aal, elektrisk, se Barryg - Aalag - Ålandsøerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den amerikanske Aal (Anguilla
rostrata le Sueur
), der forekommer i det vestlige
Atlanterhav, fra det sydligste Grønland langs
Amerikas Østkyst ned til det nordlige Brasilien,
ligner meget den europ. Aal, baade som Voksen
og som Larve, men har bl. a. færre Ryghvirvler
end denne. Ogsaa i Stillehavet (Japan, Kina,
Formosa, Borneo og Ny-Zeeland) er
Anguilla-Slægten repræsenteret. — Havaal-Slægten
(Conger) adskiller sig fra den foregaaende ved
at mangle Skæl; desuden naar Underkæben ikke
frem foran Overkæben, Gælleaabningerne er ret
store, og Rygfinnen begynder langt fremme. Den
alm. Havaal
(Gonger niger Risso) bliver næsten
3 m lang og opnaar undertiden en Vægt af over
50 kg. Den forekommer i næsten alle varme og
tempererede Have, men er temmelig sjælden i
danske Farvande. Hunnen frembringer 6—13
Mill. Æg. Naar Havaalen skal yngle, vandrer
den, ligesom den alm. Aal, ud paa meget dybt
Vand, uden for 2000 m Kurven; herude har man
nemlig, især i Middelhavet, fundet de spæde
Larver svævende nær Overfladen. De større
Larver har været beskrevne under Navnet
Leptocephalus Morrisii; de er meget langstrakte,
baanddannede, og bliver indtil 160 mm lange, men
under Forvandlingen til den trinde Aaleform
sker en bet. Forkortelse, saa at en Leptocefal paa
130 mm kan blive til en spæd Havaal paa ikke
mere end 75 mm. Dens Kød staar meget tilbage
for den alm. Aals.

Familien Murænidæ omfatter c. 120 Arter, der
befolker de tropiske og subtropiske Have og er
særlig talrige ved Koralrev; det er graadige
Fisk, mange naar en betydelig Størrelse og
udmærker sig ved brogede Farver. De mangler
Skæl, som Regel ogsaa Brystfinner, og
Gællespalterne danner kun en lille, rund Aabning. I
Middelhavet lever Murænen (Muræna helena L.),
hvis Kød stod i saa overordentlig høj Anseelse
hos de gl. Romere; man inddæmmede Havet og
anlagde særlige Damme for altid at have
Forraad nok af disse Fisk til de store Gæstebud; ved
Cæsar’s Triumftog blev der sat 6000 Stk. Muræner
paa Bordet, og Vidius Pollio skal have mæsket
Muræner med sine Slavers Kød. — De tre sidste
Fam. af Aal omfatter udelukkende Dybhavsarter.
(Litt.: C. G. J. Petersen, »Den alm. Aal
anlægger før sin Vandring til Havet en særlig
Forplantningsdragt« [Fiskeri-Beretning for
Finansaaret 1894—95, 1896]; Grassi, The
Reproduction and Metamorphosis of the Common
Eel
[Proc. Royal Soc. of London, LX, 1896];
F. Trybom, »Ålmärkningar i Östersjön«
[Svenska hydrografisk-biologiska Kommissionens Skr.,
1905 og 1906]; J. Schmidt, Contributions to
the Life-History of the Eel
[Conseil permanent
internat. pour l’exploration de la mer. Rapports
et procès-verbaux
, Bd. V, Kbhvn 1906]; J.
Schmidt
, Remarks on the Metamorphosis and
Distribution of the Larvae of the Eel
[Meddelelser
fra Kommissionen for Havundersøgelser, Serie:
Fiskeri, Bd. III, 1909]; Hjorth, Eel-larvae
from the Central Atlantic
[Nature, vol. LXXXV,
1910]; J. Schmidt, »Danske Undersøgelser i
Atlanterhavet og Middelhavet over
Ferskvandsaalens Biologi« [Skr. udg. af Kommissionen for
Havundersøgelser, Nr. 8, 1912]; Lea, Muraenoid
Larvae
[Rep. of the scientific results of the
»Michael Sars« North Atlant. Deep-Sea Exped.
,
1910, Vol. III, Part I, 1913]).
Ad. J.

Aal kaldes i Bogtrykkerier en lille slank
Staalspids, der, fastskruet i et Haandtag, som
ender i en plan Skive, bruges af Sætterne til at
rette fejle Typer med.
E. S-r.


Aal, se Lød.

Aal, Herred, i Hallingdals Fogderi,
Buskerud Amt (1910: 3346 Indb;), danner den
midterste Del af øvre Hallingdal. Saavel
Hovedsognet Aal som Annekset Torpe ligger paa
begge Sider af Hallingdalselven, som her
danner det temmelig betydelige nedre Strandevand.
Ved Torpe en gl., godt bevaret Stavkirke, der
dog ikke længere benyttes som Kirke.
Bergensbanen gaar gennem Herredet. Herredets Areal
er 1154 km2, hvoraf 69 km2 Vand.
M. H.

Aal, elektrisk, se Barryg.

Aalag, norsk landbrugsretsligt Sædvaneudtryk:
Arbejdsmængde, som skal præsteres i et bestemt
Tidsrum. Samme Bet. har ogsaa: Fyrilogu,
Laje (Lage, Lagje), Lagyrkje, Skaplag
og Skant. I alt Landbrugsarbejde, som uden
videre Vanskelighed kan maales med andet end
Tid, har der fra gl. Dage sædvanemæssig dannet
sig Dags-Aalag, d. e. faste Maal for
Dagsværkernes Størrelse. Af en voksen Tjener blev
det krævet, at han skulde magte disse Aa.; men
mere var han heller ikke pligtig til at gøre. Saa
snart han var færdig med Aa. for Dagen, var
han fri; arbejdede han mere, fik han
Ekstrabetaling. Dette Forhold er endnu ikke aflagt i alle
Bygder; men for det meste er der dog nu bare
Tale om at tage ell. sætte Aa. for det enkelte
Tilfælde. Det tilsvarende oldnord. Ord synes at
være mannsværk, isl. ákveðisværk,
(Litt.: Østberg, »Retsregler og Sædvaner i
Tjenerforhold paa Landet i Norge« [1909]).
K. Ø.

Ålandsøerne ligger under c. 60° n. Br. ved
Indløbet til den bottniske Bugt, skilt fra Sverige
ved Ålandshavet, fra Åbo Skærgaard ved
det lidt smallere Farvand Skiftet, hører til
Åbo Len og bestaar af Åland, Finlands største
Ø (640 km2, c. 10000 Indb.) samt over Tusinde
mindre Øer og Holme, af hvilke 150 er beboede.
Tilsammen er de c. 1400 km2 med 18500 Indb.
(1905), deraf 96,2 % Svenskere. Det er
Klippeøer, for det meste nøgne ell. skovbevoksede.
Ålands højeste Punkt, Orrdalsklint, er
132 m. Istidsvirkninger har haft stor Indflydelse
paa Øernes Overfladeforhold, og Rullesten af
Ålands Granit og Rapakivi har faaet
videnskabelig Bet. som »Ledeblokke« til at bestemme
Isens Bevægelsesretning under Istidens sidste
Periode. Den Jord, som findes, er i Reglen
kalkholdig og frugtbar, og Agerbruget trives
godt, da Klimaet er meget mildt. Betydelig
Kvægavl og Fiskeri, Eksport af Kød, Slagtekvæg og
Fisk, især Strøming. Skibsfarten, som tidligere
var en Hovednæringsvej, er i den sidste
Menneskealder gaaet tilbage. Paa Åland ligger
Mariehamn (c. 1000 Indb.), samt Ruinerne
af Slottet Kastelholm og af Fæstningen
Bomarsund, sidstnævnte anlagt af
Russerne, indtaget og ødelagt af en fr.-eng. Flaade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free