- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
22

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ålborg, Købstad i det nordlige Nørrejylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(oprettet 1856), Jomfru Wogensen’s Stiftelse
(oprettet 1880), Haandværkerforeningens Stiftelse
(1882), Caroline Smith’s Minde (1895, Bygningen
i Palæstil af Momme og Olesen) og Dannissøe’s
Stiftelse (1901). Af andre Bygninger mærkes
Haandværkerforeningens Bygning, en
Frimurerloge (1886, Hoffmeyer), en Odd-Fellow
Logebygning og det 1878 opførte og fl. Gange ombyggede
Teater; Handelsforeningen ejer det saakaldte
Kompagnihus, det gl. opr. 1463 opførte Gildehus,
der er ombygget fl. Gange, den nuv. Bygning er
fra 1889 i ital. Renaissancestil (Hoffmeyer).
Foran Kompagnihuset paa Nytorv er 1910 rejst
en Broncerytterstatue af Christian IV (C. J.
Bonnesen). Byen har mod S. og Ø. fl. store
Lystanlæg: Frederikskilde, med et Mindesmærke for
General A. L. Moltke, paa hvis Tilskyndelse det
blev anlagt, og en Broncestatue af General
Schleppegrell (A. Paulsen); Skovbakken ell.
Frederiksminde; Blegkilde ell. Karolinekilde og
Karolinelund (»det militære Anlæg«).

Byens Hovederhverv er Handel og Skibsfart
samt Industri. Navnlig er Handelen med
Landbrugsprodukter, især paa Kbhvn, Norge, Sverige
og England, af stor Betydning. Den har en
vigtig Støtte i den gode Havn, der er bleven
meget udvidet og uddybet i de senere Aar. Den
er indtil 7,5 m dyb, bestaar væsentlig af
Bolværker langs Fjorden og har tre Bassiner: Nyhavn,
anlagt 1814—20, den 1869 aabnede Teglgaardshavn
og Østerhavn, aabnet 1902; Renden ud til
Hals over Hals Barre, 36 m bred, er 1907 ogsaa
uddybet til 7,5 m. Handelsflaaden bestod
1910 af 107 Skibe med 9065 Tons Dr., hvoraf 16
Dampskibe med 6749 Tons Dr. (deraf 9 paa over
300 Tons), samt af 288 Baade paa under 4 Tons.
1910 var den samlede Omsætning ad Søvejen
458965 Tons; i udenrigsk Fart klareredes for
Indgaaende 1285 Skibe med 251285 Tons Gods
og for Udgaaende 1291 Skibe med 97282 Tons
Gods, i indenrigsk Fart indkom 945 Skibe med
47358 og udgik 1201 Skibe med 63030 Tons
Gods. Af industrielle Anlæg maa først og
fremmest nævnes de store Cementfabrikker og
Teglværker, der omgiver Byen: »Portland
Cementfabrik« ved Rørdal, Fabrikken »Danmark« ved
Blegkilde, Fabrikken »Norden«, »Nørre Flødals
Fabrikker«, »De forenede nordjyske
Cementvarefabrikker« o. s. v., dernæst Tekstil- og
Klædefabrikker, Maskinfabrikker og
Jernstøberier, Ølbryggerier, Fabrikker i Olie, Sprit, Soda,
Sæbe, Salt, Tobak o. s. v. og Dampmøller.
En vigtig Støtte for Handel og Omsætning er det
ogsaa, at Byen efterhaanden er bleven et
betydeligt Jernbaneknudepunkt. Statsbanen, den
østjyske Længdebane, aabnedes mod S. 1869, mod
N. 1871; desuden er Aa. Udgangspunkt for
N.-Sundby-Fjerritslev Banen (aabnet 1897),
N.-Sundby-Sæby-Frederikshavn Banen (1899) og
Aa.-Hadsund Banen (1900), og Station paa
Svenstrup-Nibe-Aars Banen (1899). Den staar i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kbhvn og alle
Limfjordsbyerne samt Hamburg, Newcastle og
Leith. Af Pengeinstitutter nævnes Aa. Bys
Spare- og Laanekasse (oprettet 1824), en
Diskonto-, Laane- og Sparebank (1854), en
Landbosparekasse (1885) og en Afdeling af »Den danske
Landmandsbank« (1873).

Aa. danner i gejstlig Henseende eet Provsti
med tilhørende Landsogne og Annekser. Byens
Øvrighed er en Borgmester, der tillige er
Auktionsdirektør, og en Byfoged, som ogsaa er
By- og Raadstueskriver, samt et Byraad, der
foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af
19 valgte Medlemmer. Den hører til 7.
Landstingskreds og Aa. Amts 2. Folketingskreds, for
hvilken den er Valgsted, Aa. Amtstuedistrikt og
5. Udskrivningskreds’ 421.—422. Lægd samt er
et eget Stadslægedistrikt. I Aa. bor
Stiftamtmanden for Aa. Stift ligesom Biskoppen og
Stiftsfysikus. Den er Garnisonssted for 10. Regiment,
9. og 30. Bataillon, 15. Regiment, 39., 40. og 50.
Bataillon.

Historie. Byens Navn forekommer første
Gang paa to Mønter fra Hardeknud’s Tid som
»Alabur« og »Alebu«; i Valdemar II’s Jordebog
kaldes den »Aleburgh«; Navnet kommer sikkert
af en kgl. Kongeborg, men hvad den første
Stavelse betyder, vides ikke, maaske kommer den
af det oldnordiske »all« ɔ: Strøm, maaske af
»alak«, ɔ: Hov, Tempel, men det har i alt Fald
intet at gøre med »Aal«, som er kommet ind i
Byens Segl og er en fejl Opfattelse af
Bølgelinierne. Aa. blev snart en vigtig Stabelplads for
Byerne ved Limfjorden og fik især Betydning
ved det rige Sildefiskeri og Handelsforbindelsen
med Norge, om hvilken der findes mange
Vidnesbyrd i de gl. Beretninger. Hvornaar den er
bleven Købstad, vides ikke, sin ældste Stadsret
fik den af Valdemar Atterdag 1342. Som Bevis
paa dens tidlige Bet. anføres, at den allerede
under Hardeknud var Møntsted. Den havde i
Middelalderen to Sognekirker, den ovennævnte
Skt Budolfi Kirke og en Skt Peders Kirke, der
blev nedbrudt efter Reformationen, samt tre
Klostre, nemlig Nonneklostret, Vor Frue
Kloster, der allerede nævnes 1252. og hvis Kirke
skænkedes Byen af Christian III (se ovf.), et
Graabrødrekloster, som nævnes første Gang
1268. og som skal have ligget i Nærheden af det
nuv. Graabrødretorv og Brødregyde, og et 1431
stiftet Helligaandskloster til Hjælp for trængende
og syge, det første af denne Ordens Huse her
i Landet, senere omdannet til det ovf. nævnte
Hospital; uden for Vesterport laa der desuden en
Skt Jørgens Gaard, for spedalske, der brændte
under Grevens Fejde, og paa hvis Grund
opførtes en 1808 nedbrudt Skt Jørgens Kirke, og
uden for Byen to Kapeller, et Skt Jørgens Kapel,
der var knyttet til Skt Jørgens Gaarden, og et
Helligkors Kapel. Af Middelalderens Gilder
nævnes et Skt Knuds og et Skt Karens Gilde, men
især det af Byens Købmænd og Kræmmere 1431
stiftede Guds Legems Lav ell. Papegøjegildet,
som det kaldtes efter dets aarlige
Skiveskydning; det var saa anset, at Adelsmænd, Bisper
og andre høje Gejstlige blev optaget i det; i den
nyere Tid omdannedes Gildet til »Kompagniet«
og senere til »Købmandslavet«, indtil det 1863
blev til den nuv. Handelsforening (se ovf.). Byen
var befæstet i Middelalderen og havde ogsaa i
den sydlige Del et Slot, der allerede nævnes 1340,
og som ofte besøgtes af Kongerne, saaledes Kong
Hans, der er født her og ogsaa døde her (et
uhjemlet Sagn lader ham dø i det ovenn. »Kong
Hans’ Stenhus«). Under Grevens Fejde blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free