Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 27 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalepas - Aalestige, se Aalepas - Aalestrup, Landsby og Stationsby i Østerbølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt - Aalesund, Købstad i Søndmøre Fogderi, Romsdals Amt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

søger den at klatre over disse, hvor den kan
mærke nedsivende Vand, og hvor den kan holde
sig fast. Tidligere benyttedes en Aalestige
ell. -trappe: en skraatstillet Trærende med
Tværlister paa Bunden; gennem Renden løb lidt
Vand fra Overvandet ned i Undervandet.

Aalepas.

Aaletrapperne er ikke gode, da Aaleyngelen
vanskelig finder deres nedre Munding, med mindre
Renden bøjes i Vinkel, saa at den munder ved Foden af
Stemmeværket. Nu bruges mest Aa., der sættes paa selve
Stigbordene ell. paa Karmen og føres lodret ned i Undervandet; det
laves ofte af Høvlspaaner, Træuld ell. Lyng sammenholdt med
Staaltraadsvæv. Hvor Vandet ikke til Stadighed løber over
Stigbordet, skæres der i dette en Slidse ell. bores en Række
Huller, gennem hvilke der stadig rinder Vand ud i Aa.; det
nedrislende Vand hidlokker Aftageligt Aalefaringen og holder Aa.
fugtigt, saa at Aaleungerne kan klatre og bore sig op i det og
gennem Hullerne i Stigbordet naa ud i Overvandet.
Ofte maa Aa. deles i flere Afdelinger. Efter § 2
i Ferskvandsfiskeriloven af 1907 skal Aa. staa
ved alle Stemmeværker fra 15. April til 1. Aug.
Da Aa. let ødelægges, hvis det bliver hængende
om Vinteren, er det bedst at anbringe det paa
et flytteligt Træunderlag, saa at det hele kan
hægtes ell. skrues paa og af hvert Foraar og
Efteraar.

Aftageligt Aalepas.

C. V. O.

Aalestige, se Aalepas.

Aalestrup, stærkt opvoksende Landsby og
Stationsby i Midten af Nørrejylland (Østerbølle
Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt), Station paa
Hobro-Løgstør Banen og Endestation for
Viborg-Aa. Banen, har Kirke (opført 1906—08), Skole,
Realskole, Missionshus, Landbobank, Sparekasse,
Markedsplads, en Del industrielle Anlæg og større
Købmandsforretninger m. m. Havde 1. Febr 1911
103 Gaarde og Huse og 1118 Indb. (1906: 736).
H. W.

Aalesund Bymærke.

Aalesund, Købstad i Søndmøre Fogderi, Romsdals Amt
(1910: 14785 Indb.), ligger ude i Skærgaarden mellem
Valderhougfjorden og Aspevaagen paa begge Sider af det
trange Sund — Aalesundet — som skiller Aspø fra Nørvø, og
hvorover fører en Bro, som forbinder begge de i daglig
Tale »udom« og »indom« Sundet kaldte Bydele. Til Byen regnes
ogsaa Hesøen, skilt fra Aspøen ved Steinavaagsundet. Paa den
anden Side af Nørvøsundet ligger den gamle Handelsplads Borgund.
1824 blev Aa. Ladested under Molde og først 1848 selvstændig Købstad.
Er Aa. saaledes en af Norges yngste Byer, er den
til Gengæld gaaet saa meget hurtigere frem, fra
300 Indb. i 1825. havde den i 1910 over 14000
Indb. Hvad der har fremkaldt denne
Fremvækst, er væsentlig de betydelige Fiskerier, som
drives paa Bankerne uden for Byen. Fra Aa.
udrustes næsten samtlige de Skøjter og Dampskibe,
som deltager i Søndmøres Vaar- og
Sommerfiskerier, og ogsaa Udførselen af Udbyttet foregaar
nu næsten udelukkende fra denne By. Byen
havde 1912 en Handelsflaade paa 129 Dampfartøjer, 19
Motorfartøjer og 23 Sejlskibe paa tilsammen c. 20000 t.
Formuen var 1913—14 c. 15 Mill. Kr. Byen har fl. Banker og
Skibs- og Assuranceforening. Byen anløbes af alle
rutegaaende Kystdampskibe og er Udgangspunkt for en livlig
lokal Dampskibstrafik paa de omliggende Fjorde; ved
Landevej med Bro over Nørvøsundet staar den i Forbindelse
med Fastlandet. Byen hærgedes 23. Jan. 1904
af en ødelæggende Ildebrand, hvorved den
gamle, tætbebyggede Del af Byen lagdes i
Aske. Branden fremkaldte en storartet
Offervillighed i flere Lande, der sendte store
Hjælpeekspeditioner til Stedet, særlig vil
erindres den Hurtighed, hvormed den tyske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>