Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aall, anset Slægt i Norge i den nyere Tid - 3) Jacob Aall, norsk Godsejer, Politiker og Historiker - 4) Hans Jørgen Christian Aall, norsk Embedsmand og Politiker - 5) Anathon August Fredrik Aall, norsk Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktionsmaade af varig Betydning for Jernværksdriften
i Norge. Da Krigen udbrød 1807, fik Aa. mange
Bekymringer og Vanskeligheder at kæmpe med.
Det eneste Marked for Jernet var Danmark,
hvorhen det maatte føres ad et af eng.
Kaperskibe opfyldt Hav, og ad den samme Vej maatte
Kornet hentes. I sine Erindringer har Aa.
levende skildret den Spænding, de Ængstelser
og de Velfærdstab, som var forbundne hermed.
For Aa.’s Vedk. var Spændingen saa meget
større, som ikke blot Værkets Arbejdere, men
Befolkningen i vid Omkreds i disse Trængselsaar
var henviste til at faa deres Brødkorn ved hans
Forsorg. Alene ved denne sin opofrende
Virksomhed, hvorunder han satte hele sin Formue paa
Spil, vilde han have fortjent Fædrelandets Tak
for at have reddet Tusinder fra Hungersnøden.
Ikke nok hermed ofrede Aa. ved det norske
Univ.’s Oprettelse (1811) en betydelig Sum (20000
Rdl.) til dets Grundfond. Aa. saa med Uro og
Bekymring paa den interimistiske norske
Regerings mod Norges Løsrivelse fra Danmark
stilende Politik, og da han ved sin Virksomhed
kom i Berøring med Grev Herman Wedel
Jarlsberg, der af Regeringskommissionen var betroet
den øverste Ledelse af Norges
Provideringsvæsen, troede Greven i Aa. at have fundet en
politisk Meningsfælle, hvorfor han i Aug. 1809
indviede Aa. i de Planer, som gik ud paa at
ophæve Foreningen med Danmark og i Stedet
knytte en ny med Sverige. Saa langt kunde dog
den forsigtige, i det længste dansk-venlige, Aa.
endnu ikke gaa, og det var først under de flg.
Aars vanskelige Stilling, han efterhaanden kom
til den Overbevisning, at Landets Redning laa i
en svensk-norsk Union, og »at Fædrelandets Vel
fordrede dette Offer«. Disse Anskuelser
forfægtede han ogsaa i Rigsforsamlingen paa
Eidsvold, hvor han mødte som Repræsentant for
Nedenes Amt, og hvor han som Medlem af
Konstitutionskomiteen fik afgørende Indflydelse paa
Grundlovsværkets endelige Udformning. I
Efteraaret 1814, da Foreningen med Sverige var
indgaaet, foreslog Grev Wedel ham at indtræde i
Regeringen — et Tilbud Aa. afslog. Derimod
mødte han som Repræsentant for Nedenes Amt
paa Stortingene 1815—16, 1821—22 og 1827—30.
1839 var han ogsaa valgt, men maatte paa Grund
af nedbrudt Helbred frasige sig Hvervet. Hans
Deltagelse i det offentlige Liv var helt igennem
præget af varm Fædrelandskærlighed og sand
Noblesse. Særlig bidrog han til at klare mange
praktiske Spørgsmaal, navnlig de dengang saa
vanskelige Reformer vedk. Bank- og
Pengevæsenet. Store Fortjenester havde han ogsaa af
Bjergværkslovgivningen. Genoptagelsen af
Kongsbergs Sølvværks Drift for Statens Regning
skyldtes saaledes ham. Aa. var levende interesseret
for Videnskab og Litteratur, navnlig Historie,
Topografi og Økonomi; han bekostede Udgivelse
af fl. hist.-filologiske Værker, oversatte selv
Snorre Sturlassøn’s norske Kongesagaer (1838—39)
foruden andre Sagaer, og udgav 1832—36
Tidsskriftet »Nutid og Fortid«, der indeholder
forsk. nationaløkonomiske og andre Afh. af ham.
Hans Hovedværk er dog »Erindringer som
Bidrag til Norges Historie 1800—1815«, der udk. i
3 Bind 1844—45 og i 1859 udgaves i eet Bind af
Rigsarkivar Chr. Lange. Tiltagende Sygelighed
hindrede ham i at faa Værket fuldført, hvorfor
Udgivelsen delvis blev besørget ved hans Ven
Provst Andreas Faye.
4) Hans Jørgen Christian Aa., Søn
af forannævnte Jacob Aa., norsk Embedsmand
og Politiker, f. paa Nes Jernværk 4. Novbr
1806, d. i Kria 24. Febr 1894. Efter jur.
Embedseksamen 1827 og jur. Praksis i forsk.
Stillinger var han 1840—46 Assessor i Bergens
Stiftsoverret og udnævntes 1846 til Amtmand i
Bratsberg Amt, hvor han udfoldede en
initiativrig adm. Virksomhed; saaledes er hans Navn i
fremtrædende Grad knyttet til Anlægget af den
1854—61 byggede Norsjø-Skiens Kanal. Aa. var
Stortingsrepræsentant for Bergen 1842 og 1845
og for Bratsberg Amt 1851, 1854, 1859—60,
1862—63, 1864, 1868—69. hvorefter han med de
aarl. Stortings Indførelse trak sig tilbage fra
Deltagelse i det politiske Liv. 1845 var han
Præsident i Odelstinget, i de flg. Aar stedse
Stortingspræsident. I sin Tingtid var han
Medlem af en Mængde kgl. Kommissioner og
Stortingskomiteer, i hvis Arbejder han havde
fremtrædende Andel. Ved hans Afsked som Amtmand
blev der 1877 enstemmig og uden Debat bevilget
ham en Nationalbelønning af 6000 Kr. aarl. i
»Anerkendelse af hans Fortjenester af
Fædrelandet«. 1879 blev han ved Kbhvn’s Univ.’s
Jubelfest kreeret til Æresdoktor i det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet. En Buste af ham
opstilledes 1897 ved Løveidkanalen i Bratsberg.
5) Anathon August Fredrik Aa., norsk Filosof,
Sønnesøns Søn af 1.—3.’s Broder
Nicolai Benjamin Aa., f. 15. Aug. 1867 i Næsseby
Sogn ved Varangerfjorden i Finmarken, hvor
Faderen var Præst. Allerede som Student opnaaede
han en Guldmedaille for en teologisk Prisopgave.
Han blev cand. theol. 1892. Doktor i Filosofi 1896
i Kria med Afh. »Der Logos«, I (»Logosideens
historie«, Leipzig og Kria 1896). 1897 deltog han
i Konkurrencen om et Professorembede i
Kirkehistorie ved Kria Univ., men Censurkomiteen
fandt, at han »var i fundamental Uoverensstemmelse
ikke blot med den lutherske Bekendelse,
men med selve den kristne Tro«, hvorfor den
indstillede hans Medbejler (nuv. Prof. A.
Brandrud). 1903 tog han Doktorgraden i Halle med
en Afh. »Zur Frage der Hemmung bei der
Auffassung gleicher Reize«, og blev s. A. Docent i
Filosofi ved denne Bys Univ. Efteraarene 1905
og 1906 holdt han, henh. ved Kbhvn og Kria
Univ., en Række Forelæsninger om Henrik Ibsen,
udg. som »Henrik Ibsen als Dichter und
Denker« (Halle 1906). Siden 1908 er han Prof.
i Filosofi ved Kria Univ. med filosofisk
Propædeutik og eksperimental Psykologi som
Hovedfag. Af hans Skr., foruden de nævnte, er de
vigtigste: »Der Logos II; Die Geschichte der
Logosidee in der christlichen Litteratur«
(Leipzig 1899), »Vort sjælelige og vort ethiske Liv«
(1900), »Macht und Pflicht« (Leipzig 1902),
»Sokrates — Gegner oder Anhänger der
Sophistik« (Berlin 1906), »en liden Lærebog i Logik«
(1910), »Filosofiens historie i Norge« i Kria
Univ. Festskrift (1911); desuden adskillige Afh.
i Fagtidsskrifter. Sammen med Prof., Dr.
Nikolaus Gjelsvik har han skrevet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
