Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aall, anset Slægt i Norge i den nyere Tid - 5) Anathon August Fredrik Aall, norsk Filosof - 6) Herman Johan Regnor Harris Aall, norsk Jurist og Filosof - 7) Hans Jacob Aall, norsk Museumsmand - Aalsgaarde, Fiskerleje i Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt - Åmål, By i Ålfsborgs Len, Sverige - Aamand - Aamli, Herred i Nedenes Fogderi, Nedenes Amt - Åmmeberg, Sveriges rigeste Zinkblende-Felt - Aamosen - Aatnot - Aand - Aande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historisk-statsretslige Monografi »Die
norwegisch-schwedische Union, ihr Bestehen und ihre Lösung«
(»Abhandlungen aus dem Staats- und
Verwaltungsrecht«, Bd. 26, Breslau 1912).
6) Herman Johan Regnor Harris
Aa., norsk Jurist og Filosof, Broder til Aa. 5., f.
i Næsseby, Finmarken, 22. Septbr 1871, cand.
jur. 1900. Senere har han praktiseret som
Sagfører i Kria og været en søgt Manuduktør i
Filosofi. 1908 studerede han Retsvidenskab og
Sociologi i Bryssel og Berlin. Foruden Afh.
»Mere klarhed i samfundsspørgsmaal« (1908) har
han offentliggjort et omfangsrigt »Filosofisk og
sociologisk Undersøgelse« om »Interessen som
normativ Idé« (2 Bd. Videnskabernes Selskabs
Skr. II. Hist-filos. Klasse, 1913), med hvilken
han 1913 opnaaede den filos. Doktorgrad. Hans
Hovedstudium er Retsideernes Udvikling fra
filos. og sociologisk Synspunkt.
7) Hans Jacob Aa., norsk Museumsmand,
Sønnesøns Søn af Aa. 1., f. 20. Septbr 1869 i
Arendal. Efter at have taget det filos.
Kandidatur 1890 gjorde han i nogle Aar Tjeneste ved
Universitetsbiblioteket. 1893 var han Sekretær
for den nordenfjældske Kunstindustriudstilling i
Trondhjem og havde derefter ledende Andel i
Grundlæggelsen af denne Bys Kunstindustrimuseum,
hvis første Konservator han blev. 1894
tog han Initiativ til Oprettelsen af »Norsk
Folkemuseum«, aabnet 1896 i Kria, fra 1902 overflyttet
til egne Bygninger paa Bygdø, og for hvilket
han blev den første Konservator, fra 1904 dets
Direktør, og af hvis raske Vækst og
fortræffelige Anordning han har indlagt sig store
Fortjenester.
K. V. H.
Aalsgaarde, et Fiskerleje NV. for Helsingør
(Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred,
Frederiksborg Amt), er efterhaanden helt sammenbygget
med Hellebæk og er om Sommeren
forvandlet til en hel Landliggerby for
Københavnere. Aa. havde 1. Febr 1911 43 Gaarde og Huse
og 179 Indb.
H. W.
Åmål, By i Älfsborgs Len, Sverige, smukt
beliggende ved en Vig paa Vestsiden af Vänern.
Station paa Bergslagsbanen (164 km fra
Göteborg). Den er Dalslands eneste Købstad, fik
Privilegier 1643. Ofte hærget i de dansk-svenske
Krige og hjemsøgt af Ildebrande; har derfor nu
et ganske moderne Udseende. Åmålså flyder
gennem det træbeplantede Torv ud i Havnen.
4345 Indb. (1911). Byen lever af Smaahandel og
en Smule Industri. I Omegnen fandtes tidl. fl.
smaa Jernværker, nu nedlagte.
G. Ht.
Aamand er i dansk Folketro et Væsen, der
bor i Aaer. Sædvanlig omtales han ikke som et
synligt Væsen; men der fortælles, at hvert Aar
(ell. med visse Mellemrum) drukner nogen i
Aaen; naar der er gaaet en Tid, hvor ingen er
druknet, høres en Røst fra Aaen: »Tiden er
kommen, men Manden er der endnu ikke«; i det
samme ses en Mand komme styrtende og, selv
om man vil holde ham tilbage, drukne sig i
Aaen. I Odense Aa bor Aamanden, der hvert
Aar skal have et saadant Offer, ellers stiger
Aaen over sine Bredder og volder stor
Ødelæggelse. En blidere Opfattelse af Odense Aa findes
hos H. C. Andersen (Eventyret »Klokkedybet«).
Jfr. Aa, Nøkke.
A. O.
Aamli, Herred i Nedenes Fogderi, Nedenes
Amt. (1910) 2085 Indb. Ved kgl. Resol. af 17.
Juni 1907 blev det tidligere Aa. Herred delt i
Aa., Gjevedal og Lille Topdal Herreder svarende
til Sognene af samme Navn. Jordbunden er
mindre god, Kvægavl og Skovdrift er de
væsentligste Erhvervskilder. Jernbanen
Arendal-Aa.-Tveitsund fører gennem Herredet, en Sidelinie
gaar fra Aa. til Grimstad.
M. H.
Åmmeberg [-bærj], Sveriges rigeste
Zinkblende-Felt, ligger ved Vättern’s nordøstlige
Spids, dels i Örebro, dels i Östergötlands Len;
det ejes af det belgiske Aktieselskab Vieille
Montagne. Ved Å. undergaar Malmen kun en
Ristning og udføres derefter til Belgien, hvor
Metallet udvindes.
G. Ht.
Aamosen, en c. 770 ha stor Mosestrækning
paa Sjælland, Holbæk Amt, paa begge Sider af
Aamose ell. Halleby Aa (s. d.); det over
20 km lange og indtil 4 km brede Mosedrag er
dog efterhaanden for en stor Del forvandlet til
Eng og udnyttes som saadan.
H. W.
Aamot (det Sted, hvor tvende Elve forenes)
er dels alene og dels i Sammensætninger en alm.
Benævnelse paa Steder i Norge; mærkes kan:
Aamot Herred i Søndre Østerdalens
Fogderi, Hedemarkens Amt (1910: 3531 Indb.), omkr.
Renas og Glommens Sammenløb; er en af
Østerdalens bedste Skovbygder. Hovedsognet ligger
langs Glommen, medens Annekserne Diset Kapel
og Nordre Osen ligger i Rendalen og ved Osen
Sø og dens Afløb, Osen Elv, der er Biflod til
Rena. Herredets Areal er 1326 km2, hvoraf 3 km2
Vand. Aamot Jernbanestation paa
Drammen-Randsfjordbanen, 33 km fra Drammen, 23
m o. H., ved Drammenselvens Sammenløb med
den fra Sigdal kommende Simoaa, som her
danner en høj Fos. Aamot Gaard i Stardalen i
Jølster Herred, Nordfjord, hvor de to Elve fra
Fonnbræen og Aamotbræen mødes. Herfra
Overgang over Justedalsbræen til Fjærland i Sogn og
til Olden i Nordfjord.
M. H.
Aand, Grundbetydningen af Ordet Aand er i
vor gotiske Sprogæt Aandedræt, opr. er det
ligetydigt med Aande; Odin skabte Mennesket
ved at give den livløse Ask »Aand« (af Roden
»an«, at blæse, har de fleste indoeuropæiske
Sprog dannet Ord for Blæst, Aande, Aand). Med
Kristendommen kom Aa. til at betegne Livets
sjælelige Side som selvstændigt Væsen modsat
den legemlige som Oversættelse af lat. spiritus
og tysk-eng, gêst (Menneskers Aa., Helligaanden,
onde Aander); Dansk gav Aa. denne Bet. og lod
Aande gælde det fysiske Liv; Svensk og Norsk
gjorde derimod fortrinsvis »Ånde« til det
abstrakte Udtryk. I Folkemaalene er denne kristne
Betydning kun lidet trængt ind.
A. O.
Aand betegner nu i Filosofien det samme som
Begreberne Bevidsthed og Sjæl. I overført Bet.
(»Lovens Aand«, »Folkeaanden« o. l.) betyder Aa.
nærmest den rette Mening, den dybeste og
stærkeste Tendens. — Smlg. Animisme (religiøs).
Aande er den dagligdags Betegnelse for den
udaandede Luft (se Aandedræt). Den
indeholder mindre Ilt og mere Kulsyre og Vand
end den indaandede Luft. Det er Udaandingsluftens
Fugtighed, der bevirker, at den i koldt
Vejr viser sig som en Damp ell. Taage, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
