Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandedræt - Aandedrætsbesvær, se Dyspnøe - Aandedrætskure
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men i øvrigt varierer selvfølgelig
Sammensætningen af Eksspirationsluften meget betydeligt med
Aandedrætsbevægelsernes Rytme og Dybde. Den
udaandede Luft er i Alm. mættet med Vanddamp.
b. Den indre Respiration. Som
allerede udviklet er de Processer, der forløber i
Cellerne, Oxydationsprocesser
(Iltningsprocesser). Forløbet af disse er endnu ikke nøjere
kendt. De betinges vistnok for største Delen af
ejendommelige Enzymer (Fermenter), de
saakaldte Oxydaser. — Den totale Mængde af Ilt,
der forbruges i Legemet, beløber sig for en
voksen Mand (vejende omtr. 70 kg) i Hvile til
c. 750 g (omtr. 520 l) i 24 Timer. I samme
Tid produceres c. 850 g Kulsyre (omtr. 430 l).
Men Mængden varierer, som det let vil forstaas,
meget betydelig. Den er mindre for Kvinder
end for Mænd af samme Alder og Legemsvægt.
Den forøges ved Optagelsen af Næring og
formindskes under Sult og Søvn. Under
Arbejdet tiltager Kulsyreproduktionen ved den
forøgede Virksomhed af Muskelcellerne meget
betydelig; for en arbejdende Mand, der vejer 70 kg,
kan den tiltage med ikke mindre end 200—300 g
i 24 Timer. Baade Iltoptagelsen og
Kulsyreudskilningen staar i et bestemt Forhold til Arbejdets
Størrelse. — En Formindskelse af Omgivelsernes
Temperatur frembringer for Mennesket og de
varmblodige Dyrs Vedk. en forøget
Kulsyreproduktion. En Formindskelse af Legemets egen
Temperatur nedsætter derimod Mængden af den
optagne Ilt og udskilte Kulsyre (saaledes f. Eks.
under Vintersøvnen hos visse Dyr); omvendt
frembringer en Forøgelse af Legemstemperaturen
en Forøgelse baade af Iltoptagelsen og
Kulsyredannelsen, saaledes som under
Febersygdommene. — Kun Ilten kan underholde Aa. En
Række andre Luftarter, som Kvælstof og Brint,
kan ganske vist indaandes uden Skade, men de
omsættes ikke i Legemet og udskilles i samme
Mængde, som de er optagne. Mange andre
Luftarter er irrespirable, idet de ved
Indaanding frembringer en krampagtig
Sammentrækning af Strubehovedets Muskler og
Respirationsmusklerne (frembringer Hoste) (visse
Kvælstofoxyder [Kvælstofilter], Svovlsyrling o. m. a.).
Andre virker giftig, naar de er indaandede,
saaledes som Kuloxyd (Kulilte, »Kulos«), Svovlbrinte,
Arsenbrinte o. fl. a.
S. T.
Aandedrættet hos Planterne
foregaar ligesom hos Dyrene under Optagelse af Ilt
og Udskilning af Kulsyre. Ilten gaar i
Forbindelse med organiske Stoffer i Planten, hvorved
disse sønderdeles; ved denne Sønderdelingsproces
dannes dels den Kulsyre, som udskilles, dels
Vand. Aandedrættet er derfor forbundet med et
Stoftab. De organiske Stoffer, som sønderdeles
under Aandedrættet, er hos højere Planter
Kulhydrater (f. Eks. Sukker) ell. Fedtstoffer,
derimod næppe Æggehvide; man kan udtrykke de
Processer, der foregaar under Aandedrættet,
ved Ligningen:
organisk Stof (f. Eks. Sukker) + Ilt = Kulsyre + Vand.
I visse Tilfælde (hos Saftplanter) dannes
foruden Kulsyre tillige organiske Syrer.
Kulsyreudskilningen fortsættes, om end i Reglen noget
svagere, selv om der ikke er Ilt til Stede;
foruden Kulsyre dannes da Alkohol. Denne
Kulsyre- og Alkoholdannelse i iltfrit Rum betegner
man med Navnet »det intramolekulære
Aandedræt«. Det synes i alle Henseender at være
identisk med Alkoholgæringen hos
Gærsvampene. Aandedrættet foregaar hos alle levende
Plantedele, baade i Lys og i Mørke. Hos grønne
Plantedele foregaar der i Lys tillige en ganske
modsat Proces, Kulsyre assimilationen (s. d.),
som kvantitativt langt overvejer Aandedrættet
og derfor skjuler dette. Aandedrættets
Livlighed er meget forsk. hos de forsk. Planter; hos
tørre Plantedele, f. Eks. Frø, er det
forsvindende ringe, temmelig ringe er det hos hvilende
Plantedele, f. Eks. Kartofler, størst er det hos
Plantedele i livlig Vækst, f. Eks. spirende
Frø. Aandedrættets Livlighed paavirkes desuden
stærkt af visse ydre Kaar, f. Eks. Temperaturen.
Stigende Temperatur medfører en stærk
Stigning af Aandedrættet. Naar Temperaturen
overskrider en vis Grænse, indtræder der en
Formindskelse af Aandedrættet, fordi højere
Temperaturer virker skadeligt paa Planten.
Ved Omdannelsen af Sukker til Kulsyre og
Vand frigøres der en ret betydelig Mængde
Energi. Denne Energi optræder for største
Delen i Form af Varme. Hos spirende Frø kan
man paavise, at der finder en Varmeudvikling
Sted. Bekendt er ogsaa den Varmeudvikling,
som finder Sted i Kolben hos Arum under
Blomstringen, og som kan medføre en
Temperaturforhøjelse af indtil 16°. Naar visse
Bakterier og Svampe er selvlysende, staar ogsaa dette
formentlig i Forbindelse med Aandedrættet. Den
Del af den ved Aandedrættet frigjorte Energi,
som optræder i Form af Varme, har næppe
nogen Betydning for Planten. Imidlertid maa
man antage, at en anden Del af Energien finder
Anvendelse i Planten selv, ved mange
Stofskifteprocesser, Vækst, Bevægelse o. s. v. I ethvert
Tilfælde gælder det for Flertallet af disse
Processer, navnlig Væksten, at de foregaar under
Forbrug af Energi, og at de kun foregaar, naar
der er Ilt til Stede.
En Række lavere Organismer, forsk.
Bakterier og Svampe, kan udvikle sig, selv om der
ikke er Ilt til Stede. For de saakaldte »anaerobe
Bakterier« gælder det endog, at de kun
kommer til Udvikling i iltfrit Rum. Disse
Organismer dækker formentlig deres Energiforbrug
ved Spaltning af forskellige organiske Stoffer.
Planternes Aandedræt er først paavist af
Scheele (1777) og Ingenhouss (1786). Mere
indgaaende og grundlæggende Undersøgelser er
anstillede af Saussure (1804).
B. J.
Aandedrætsbesvær, se Dyspnøe.
Aandedrætskure. Tages Aa. i videre Bet.,
kan dertil regnes de saakaldte Klimatkure,
ved hvilke man for at skaffe gunstigere
Betingelser for Aandedrættet lader Patienter, især
med visse Lungeaffektioner, opholde sig i
Bjærgegne. Det er dog ikke, hvad man har
været tilbøjelig til at tro, den fortyndede Luft,
der har den væsentligste Indflydelse, men andre
Forhold, som Luftens Fugtighed og Varmegrad,
Vindforholdene og Vegetationen. Medens man
for disse Kures Vedk. har ment, at alene
Opholdet i en bestemt Egn var virksomt, har man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
