- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
41

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandssvaghed - Aandssvækkelse (Sløvsind, Demens) - Aanesot, se Aun. - Ånge, vigtig Station i Skæringspunktet mellem Tværbanen Sundsvall-Trondhjem og den nordlige Stambane - Ångermanelv - Ångermanland, Landskab ved den bottniske Bugt i Norrland, Sverige - Ångstrom, Anders Jonas, sv. Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og til Gengæld forrette Arbejde. Mange af disse
er ogsaa i Stand til at modtage nogen
Skoleundervisning. I endnu højere Grad gælder dette
naturligvis de mildeste Former af Aa. Men lader
man de Børn, der lider heraf, deltage i den alm.
Skoleundervisning, vil de snarere have Skade
end Gavn heraf; enten vil de blive
overanstrengte, hvorved deres i Forvejen skrøbelige
Hjerne bliver endnu sygere, ell. de vil aldeles
intet lære. Undervisningen maa være særlig
afpasset for saadanne Børn, paa ethvert Punkt
tage Hensyn til deres abnorme Tilstand og ikke
sigte højere, end der kan være Udsigt til at
naa.
Lp. M.

Aa. har retlig Bet. ved i sine noget højere
Grader at udelukke Personen fra retlig
Handleevne, saaledes at den Aandssvage ikke kan
straffes eller ifalde Erstatningsansvar, at dens
Kontrakter efter Omstændighederne er ugyldige,
at den kan umyndiggøres, ikke kan oprette
Testamente og ikke kan indgaa gyldigt
Ægteskab (jfr. Udkast til skandinavisk Ægteskabslov
af 1913, det danske Udkasts §§ 10, 22. Nr. 4 og
45). Herom gælder i det hele de samme Regler
som for de egentlig Sindssyge (s. d. og
Tilregnelighed).
V. B.

Aandssvækkelse (Sløvsind, Demens)
benævnes den Svækkelse af de aandelige Evner,
der (modsat Aandssvagheden) er opstaaet
efter Barnealderens Ophør. Mange
Sindssygdomme gaar tidligere ell. senere over til
Sløvsind. Ogsaa hos Patienter, der lider af Ligfald
(Epilepsi), optræder ofte tidligere ell. senere
en vis Aa. Alm. bekendt er den i den højere
Alder optrædende Aa. (»Gaaen i Barndom«,
senil Demens). Aa. kan undertiden optræde
efter Tilstande, der indvirker svækkende paa
Hjernens Ernæring, saaledes efter uhyre
Anstrengelser, langvarig Sult o. l. (som det kan
forekomme paa Opdagelsesrejser, i Krige og
under lgn. Omstændigheder), ligeledes efter
langvarige Febersygdomme, især tyfoid Feber.
Den under saadanne Omstændigheder opstaaede
Aa. helbredes ikke sjælden efter længere Tids
Forløb, medens de andre Former af Aa. — ogsaa
de efter Sygdomme i selve Hjernen og dens
Hinder opstaaede — maa betragtes som
uhelbredelige.
Lp. M.

Aanesot, se Aun.

Ånge, vigtig Station i Skæringspunktet
mellem Tværbanen Sundsvall-Trondhjem og den
nordlige Stambane. Banedelen mellem Å. og
Sundsvall regnes for en af Sveriges smukkeste.

Ångermanelv [↱åŋər-] har sit vigtigste
Kildeomraade nær den norsk-sv. Grænse mellem 65°
20′ og 64° 10′ n. Br. i en Højde o. H. af 450—500 m
og udmunder i den bottniske Bugt under 62° 48′
n. Br. Den dannes af tre Hovedarme, den
egentlige Å., Fjällsjö Elv og Faxe Elv, som danner
Afløb for en Mængde Søer i Åsele Lapmark og
Jämtland og derefter forener sig i
Ångermanland, 6 km oven for Byen Sollefteå. Å. er
Nordsveriges længste Flod (389 km); m. H. t.
Afvandingsomraade (32620 km2) og Vandrigdom (430
m3 i Sek.) staar den kun tilbage for Torne-Elv.
I sit sidste Løb, fra Nyland til Havet (40 km),
ligner den en Fjord, 2—5 km bred, ved Udløbet
7 km. Denne Del af Floden kan besejles af
større Skibe; mindre Skibe kan gaa 48 km
højere op, til Sollefteå, hvor Sejladsen standses
af en Fos. Ved Mundingsfjorden er Bebyggelsen
stærkest, og her er Savbrugsvirksomheden
koncentreret. Oven for Nyland er Bredderne meget
stejle p. Gr. a. Flodens Erodering;
Naturomgivelserne skal her endog overgaa Rhinens i
Skønhed.
G. Ht.

Ångermanland [↱åŋər-], Landskab ved den
bottniske Bugt i Norrland, Sverige, mellem 62 1/4°
og 64 1/2° n. Br., 20952 km2 med c. 150000 Indb.,
er en Del af Västernorrlands Len. Å. udmærker
sig ved en rig Afveksling af Dale, skovbevoksede
Bjerge, Søer og Floder, af hvilke den største er
Ångermanelv. Skovbruget er den vigtigste
Erhvervskilde, derefter følger Agerbrug og
Kvægavl. Å. har Købstæderne Hernösand og
Örnsköldsvik samt Handelspladsen Sollefteå.
G. Ht.

Ångström, Anders Jonas, sv. Fysiker,
f. 13. Aug. 1814 ved Lögdö i Medelpad, d. i
Upsala 21. Juni 1874. Han blev Student i Upsala
1833. Dr. phil. 1839, s. A. Docent i Fysik ved
Univ., 1843 astron. Observator i Upsala, 1858
Prof. i Fysik smst. Han vandt snart et
betydeligt Navn som Fysiker og blev bl. a. Medlem af
»Akademie der Wissenschaften« i Berlin (1867),
Royal Society i London (1870), »Videnskabernes
Selskab« i Kbhvn (1873) og Akademiet i Paris
(1873). Af Royal Society fik han 1872 den
Rumford’ske Medaille, som ikke tidligere var given
til nogen Svensker. Af Å.’s mange Arbejder er
det især hans Undersøgelser over
Varmeledning og Spektralanalyse, der har gjort
ham berømt. Man havde vel tidligere haft gode
Metoder til at sammenligne forsk.
Stoffers, især Metallers, Varmeledningsevne,
og Fourier o. a. havde bragt Varmeledningens
matematiske Teori til en høj Grad af
Fuldkommenhed, men Å. var den første, der (1861)
uddannede og anvendte en brugbar Metode til
Bestemmelse af et Stofs absolutte
Ledningsevne. Han havde allerede i 1851 skrevet en
vigtig Afh., Mémoire sur la température de la
terre à differentes profondeurs à Upsal
, hvori
han bearbejdede Resultaterne af en fleraarig
Række Iagttagelser over Termometre, der var
anbragte i forsk. Dybder i Jorden. Herved har
han vistnok faaet Tanken til de Forsøg over
Metallers Ledningsevne, som han udførte 10
Aar efter. Ved disse opvarmede og afkølede
han skiftevis en Metalstangs ene Ende, hvorved
der frembragtes en Række
Temperaturforandringer i Stangens forsk. Dele, en Slags
Varmebølger, der skred frem paa lgn. Maade som de
Varmebølger, der under Aarstidernes Skiften
vandrer ned i Jorden fra dens Overflade. Ved
at iagttage Stangens Temperatur paa forsk.
Steder kunde han maale den Hastighed,
hvormed Varmebølgerne skred frem, og heraf
beregne Varmeledningsevnen. Skønt denne Metode
kræver temmelig vanskelige Beregninger, er
den, i mere ell. mindre ændret Form, siden
bleven den mest alm. anvendte. — Endnu
vigtigere er Å.’s spektroskopiske Arbejder.
1853 indleverede han til Akademiet i Stockholm
sine »optiska undesökningar«, et Skrift, der
først ret gjorde ham kendt i Udlandet. Han gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free