Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aanrud, Hans, norsk Forfatter - Aanund, d. s. s. Anund - Aar - Aar, se Aare. - Aaraad - Aarau, Hovedstad i det schweiziske Kanton Aargau - Aarberg, By i det schweiziske Kanton Bern - Aarburg, By i det schweiziske Kanton Aargau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tidlige Sindsligevægt hos Børn, som vokser
op paa Landet. Karakteristisk for Aa.’s Bøger
er den kraftige, østlandske Sprogtone og det
sunde, selvsikre Humør, som ogsaa præger hans
ypperlige, troværdige og ironiske
Kristianiakomedie »Storken« (1895), fortsat i de muntre,
men mindre betydelige Komedier »Højt til Hest«
(1901) og »Hanen« (1906). Alle Aa.’s Komedier
har været opført paa »Nationalteatret«. Aa. har
været en udmærket Litteratur- og
Teaterkritiker, Chef for »Bergens Teater« (1899—1901),
litterær Konsulent ved »Nationalteatret« (siden
1911), fleraarig Formand i »Norsk Forfatterforening«.
(Litt.: Hj. Christensen, »Unge
nordmænd«; C. Nærup, »Stemninger og
Skildringer«).
E. S-n.
Aanund, d. s. s. Anund.
Aar kaldes den Tid, Jorden bruger til et
Omløb om Solen. Efter Valget af det Punkt i
Jordens Bane, hvorfra man regner Aarets
Begyndelse, skelner man mellem 3 Slags Aar. 1) Det
sideriske Aar ell. Stjerneaaret er
Jordens virkelige Omløbstid, efter hvis Udløb
Jorden er kommen tilbage til sit Udgangspunkt.
Solen vil da vise sig i samme Stilling til en
bestemt Stjerne, f. Eks. kulminere samtidig med
denne. Efter Newcomb er Længden af dette Aar
365,25636042 Dage ell. 365 Dage 6 Timer 9 Min.
9,540 Sek., og Jordens dgl. sideriske Bevægelse
følgelig 59′ 8,19″. I Løbet af 1000 Aar vokser
dette Aar med 0,095 Sek. 2) Det tropiske Aar
ell. Solaaret er Tiden, fra Jorden er i
Foraarsjævndøgnspunktet, til den kommer tilbage
til dette Punkt, ell. fra det Moment, da
Foraarsjævndøgnspunktet og Solen kulminerer samtidig,
til næste Gang denne Kulmination finder Sted.
Da imidlertid Foraarsjævndøgnspunktet
bevæger sig Jorden i Møde 50,2564″ aarlig, og den dgl.
tropiske Bevægelse er 59′ 8,33″, vil dette Aar
være 20 Min. 23,565 Sek. kortere end Stjerneaaret.
Efter Newcomb er dets Længde, gældende for 1900.
365,24219879 Dage ell. 365 Dage 5 Timer 48 Min.
45,975 Sek.; men da denne Bevægelse af
Jævndøgnspunktet vokser med 0,222″ i 1000 Aar, vil det
tropiske Aar være 5,3 Sek. kortere om 1000 Aar,
end det er nu. Det var følgelig 11 Sek. længere paa
Kristi Tid end i vore Dage. Paa Grund af
Nutationen vil imidlertid Jævndøgnspunktets
Bevægelse i en Periode paa 18,6 Aar snart være lidt
større, snart lidt mindre, end hvad ovenf. er
opgivet. Følgelig vil det tropiske Aar snart
være lidt kortere, snart lidt længere end den
anførte gennemsnitlige Værdi. Saaledes er dets
Længde fra Foraarsjævndøgn 1913 til samme
Tidspunkt 1914 365,245 Dage, for samme Tidsrum
1914—15 365,236 Dage, for 1915—16 365,246 Dage
o. s. v. Dets Værdi er udledet ved at
sammenligne det Antal Dage, der indeholdes i et stort
Antal hele Omløb, f. Eks. 1000, med Omløbenes
Antal. Oldtidens Astronomer søgte at bestemme
dets Længde ved at tælle Dagene fra det
Tidspunkt, da Solen stod op ell. gik ned længst mod
N. (længst mod S.), idet man fæstede sig ved
dette Punkt i Horisonten, til det samme næste
Gang gentog sig. Dette Punkt kaldtes
Vendepunktet (τροπη), og den Dag, da Solen
gik ned i dette Punkt, havde den sin højeste
Stand om Middagen, og Skyggen havde sin
mindste Længde. Herfra har Aaret faaet sit
Navn, og »tropisk« blev saa knyttet til den
Dagcirkel, Solen havde paa den længste og korteste
Dag; disse fik Navnet Vendecirklerne, og fordi
Solen i Oldtiden da stod henh. i Krebsens og
Stenbukkens Stjernebillede — nu f. T. i Tegnet
af samme Navn — fik disse Vendecirkler denne
mere specielle Betegnelse. 3) Det
anomalistiske Aar er Tiden, fra Jorden er Solen
nærmest (i Perihel), til næste Gang det gentager sig.
Men da dette Punkt flytter sig i samme Retning
som den, hvori Jorden bevæger sig, 11,634″
aarlig, vil dette Aar være noget over 4 Min. længere
end det sideriske Aar. Efter Newcomb er dets
Længde 365,25964134 Dage ell. 365 Dage 6 Timer
13 Min. 53,012 Sek. Det vokser med 2,6 Sek. i 1000
Aar. Med Navnet det platoniske Aar
betegnes undertiden Jævndøgnspunktets Omløbstid
i Ekliptikken i henved 26000 Aar, men da er
Forudsætningen, at denne Bevægelse altid er c.
50″ pr. Aar; fra et astronomisk Standpunkt
eksisterer ikke en saadan Periode, da Loven for
denne Flytning er mere indviklet. Ved Maaneaar
forstaas et Tidsrum af 12 synodiske
Maaneder (fra Nymaane til Nymaane); dette er ikke
fuldt 11 Dage kortere end det tropiske Aar. Det
julianske Aar, som bruges i Kronologien,
har 365,25 Dage. Det borgerlige Aar
indeholder et helt Antal Dage. Se for øvrigt
Kalender. Det meteorologiske
Aar regnes fra 1. Decbr.
J. Fr. S.
Aar [a.r], se Aare.
Aaraad, hvis egentlige Bet. var Angreb,
brugtes i det ældre danske Retssprog som
Betegnelse for forsk. strafbare Forhold, nemlig
dels kvalificeret retsstridige Overfald, dels visse
Former af Meddelagtighed, særlig i Manddrab,
saaledes baade om den psykiske Paavirkning
dertil og om den aktive Medhjælp ved
Forbrydelsens Udførelse.
P. J. J.
Aarau [↱a.ra^u], Hovedstad i det schweiziske
Kanton Aargau, ligger 388 m o. H. paa den
højre Bred af Aare, over hvilken der fører en
Kædebro, og er Station paa
Schweizer-Nordøstbanelinien Olten-Zürich. Byen har (1900) 7831
Indb., mest tysktalende, er Sæde for Kantonets
Myndigheder, Kantonets Skole og Bibliotek, der
tæller over 80000 Bind, og udmærker sig i øvrigt
ved en livlig industriel Virksomhed, Væverier,
Farverier, Klokke støberi, Cementfabrik, kemisk
Fabrik o. s. v.; megen Drivkraft faas fra
Aare-Floden. — Hørende til østrigsk Aargau blev A.
1415 ved dettes Erobring en bernsk
Municipalstad. Her fandt Jan. 1798 det gl. Edsforbunds
sidste Møde Sted, og April—November 1798
havde Statsmyndighederne for den helvetiske
Republik deres Sæde her; da disse flyttede til
Luzern, blev A. Hovedstad i det nygrundede
Kanton Aargau.
G. Ht.
Aarberg [↱a.rbærg], By i det schweiziske
Kanton Bern, beliggende paa højre Bred af
Aare, lige ndf. det Sted, hvor Vandet af denne
Flod afledes gennem Hagneck-Kanalen, 458 m
o. H., med et gl. Slot og (1900) 1380 Indb.
Aarburg [↱a.rburg], By i det schweiziske
Kanton Aargau, med (1900) 2303 Indb., 405 m
o. H., ved Wigger’s Udløb i Aare, over hvilken
der fører en 80 m lang Traadbro. Centralbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
