Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aare, den gyldne, se Hæmorroider - Aarebetændelse - Aarebrok (Cirsocele, Varicocele) - Aarefistel ell. Halsaarefistel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aare, den gyldne, se Hæmorroider.
Aarebetændelse. Ordet Aa. skulde strengt
taget kunne anvendes om Betændelse saavel af
Pulsaarerne, Arterierne (Arteritis) som af
Blodaarerne (Flebitis) og af Lymfekarrene
(Lymfangitis). Men almindeligvis forstaar
man ved Ordet Aa. kun Blodaarebetændelse
(Flebitis). — Aarsagerne til denne
kan være de samme som ellers ved Betændelser,
men Stød, Tryk, Kulde etc. spiller dog vist en
mere underordnet Rolle, medens største Parten
af Aa. opstaar som Følge af en eller anden
Saarsygdom, idet enten Saar ell. smaa Rifter
paa Yderlemmerne ell. indvendige Lidelser af
de kvindelige Kønsorganer (f. Eks. i
Barselsengen) giver Plads for Indvandring af de
Sygdomsspirer — navnlig Bakterieformer — som
vækker Betændelse. Ved en saadan Paavirkning
kommer Blodaarernes Vægge i en Tilstand, der
medfører Blodets Sammenløben (Koagulation),
hvorved Aaren helt ell. til Dels tiistoppes.
Herved opstaar Smerte, Hævelse, Rødme langs den
betændte Blodaare, og p. Gr. a. det forhindrede
Blodløb opstaar Vædskeudtrædning i Vævene,
Ødem, der viser sig som en halvfast, dejagtig,
bleg ell. blaalig Hævelse af den angrebne Del.
Disse Symptomer er mindre fremtrædende, hvis
kun en enkelt, især mindre Vene er angreben
af Sygdommen, men hvis fl. Vener er Sædet for
Aa., navnlig hvis en Hovedvene af et af
Yderlemmerne er betændt, kan Smerten og
Ømheden blive meget stærk, Hævelsen naa
enorme Grader, og Feberen, der ved mindre
Udbredelse er svag, kan ogsaa naa højere
Grader. Ved Aa. bliver det syge Partis Bevægelser
indskrænkede en hel Del ell. endog helt
ophævede, dels p. Gr. a. Smerten, dels p. Gr. a. den
udtraadte Vædske. Lidelsen gaar langsomt og
fordrer omhyggelig Pasning, medens den egentlige
Lægebehandling især bestaar i at sørge for,
at Patienten holdes ganske rolig med passende
Leje af de betændte Dele; er det f. Eks. et Ben,
hvori Sygdommen findes, passer en let hævet
Stilling for at give Vædsken godt Afløb. Ved
varme Vandomslag søger man at lindre Smerterne.
Sygdommen plejer at ende med Helbredelse, som
dog ofte kan trække længe ud, saa
at Patienten først efter Ugers ell. Maaneders
Forløb kan siges at være kommen ud over de
sidste Følger. Men Aa. kan dog ogsaa medføre
Farer. Betændelsen kan gaa over i Materiedannelse,
hvorved alm. Blodforgiftning kan opstaa.
Eller en Del af det sammenløbne Blod kan,
navnlig ved stærke Bevægelser, løsnes og med
Blodstrømmen, der fra Blodaarerne fører
gennem Hjertet til Lungen, komme herhen, hvor
den enten tilstopper en enkelt Gren og danner
det saakaldte Lungeinfarkt (s. d.) ell. en
Hovedstamme, hvorved en hel Lunge ell. begge
sættes ud af Virksomhed, og Døden hurtig
indtræder. Denne Dødsmaade er en af de hyppigste
ved Død af »Blodprop« (s. d.).
E. A. T.
Aarebrok (Cirsocele, Varicocele) er
en alm. anvendt, men ikke meget træffende
Betegnelse for en sygelig Udvidning af
Blodaarerne omkr. Testiklen. Man taler om Aa. af
Pungen (Varicocele scrotalis) og Aa. af
Sædstrengen (Varicocele funiculi spermatici). Den
første Form viser sig som Aareknuder af
Pungens Hud, medens Testiklen og Sædstrengen
er upaavirkede, men den kan findes sammen
med den anden Form (den som man sædvanlig
tænker paa ved Navnet Aa.), som er en
Udvidning af selve Sædstrengens Blodaarer, der føles
som en Samling bløde, mere ell. mindre spændte,
uregelmæssig snoede Strenge, der følger langs
Sædstrengen — man har sammenlignet
Fornemmelsen med et Bundt Regnorme ell. Tarme
af Smaafugle. — Det synes, som om langvarig
oprejst Stilling, Staaen og Gaaen, ogsaa
Ridning, begunstiger Udviklingen af Aa., om hvis
Oprindelse der dog ikke foreligger nogen sikker
Teori. Det kan findes paa begge Sider, dog
hyppigst paa venstre. I ringere Grader er Lidelsen
ikke af stor Bet., saa den ofte ganske overses
af Bæreren; den kan i hvert Fald ved
Opbærebind (Suspensorium) holdes inden for snævre
Grænser. Lidelsens Forsvinden selv ved disse
ringere Grader er ikke meget sandsynlig.
Ved højere Grader kan den blive smertefuld
og kræve videregaaende Behandling. Man har
saaledes tilraadet Bandager i Lighed med
Brokbaand, der anlægges om Morgenen, naar
Aa. ved Sengelejet har trukket sig tilbage. Ved
god Tilpasning og Anlæggelse lykkes det da i
nogle Tilfælde at hindre Aa.’s Nedsynken.
Lykkes det hverken ved denne Art
Bandage ell. ved Suspensorier at holde det tilbage,
kan man tilraade Operationer, hvoraf der er
udtænkt og udført mange forsk., der enten alene
bestaar i Underbinding af en ell. fl. af de
udvidede Blodaarer ell. tillige i en Bortskæring af
de underbundne Aarer. Disse Operationer, der
nutildags ikke er videre farlige, giver Haab om
radikal Helbredelse og sikrer i hvert Fald gerne
mod Lidelsens Fremskriden.
E. A. T.
Aarefistel ell. Halsaarefistel, en hos
Kvæget, men især hos Hesten efter Aareladning
opstaaet Betændelse af Halsblodaaren og de
denne omgivende Væv. Aarsag: Infektion under
Operationen (ved Instrumenterne) ell. efter
Operationen (Forurening af Saaret ved Seletøj,
Grime, Strøelsen e. l.). Betændelsen giver
Anledning til Dannelse af Blodkoagler
(Blodproppe), som forhindrer Blodets Passage
gennem Aaren; denne viser sig som en tyk, haard og
meget smertefuld Streng. Aareladsaaret
fungerer som Fistelmunding, gennem hvilken
Betændelsesprodukter (Materie) baner sig Vej. I
Reglen forløber Sygdommen langsomt, og de Dele,
der har været betændt, bliver ikke mere
funktionsdygtige, men omdannes til en tynd, haard
Streng; undertiden indtræder Bylddannelse
langs den betændte Aare, sjældnere kommer der
Brand, og Dyret dør; det samme sker, naar
Dele af Blodkoaglet løsrives og gennem højre
Hjertehalvdel føres til Lungepulsaaren, ell. naar
Koaglet fortsætter sig til Hjernen.
Behandling: I Begyndelsen kølende Midler,
blødgørende Omslag ell. fordelende
Indgnidningsmidler; hvis Helbredelse da ikke
indtræder, ell. Sygdommen forværres, skrides til
operativ Behandling. Undertiden foretages
Operation, saa snart Sygdommen er diagnostiseret.
Aa. vil let kunne forhindres ved en antiseptisk
foretagen Aareladning.
H. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
