- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
47

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aareladning (Venaesectio, Phlebotomia) - Aarepapir - Aarepresse, se Tourniquet. - Åreskutan, Bjærg i Jämtland i Sverige - Aarestrup, Carl Ludvig Emil, dansk Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre stærkt frem. Eller man stikker ind
med en sædvanlig Lancet. Idet Aaren er
aabnet, sprøjter det mørke Blod ud i en Bue og
opfanges i en ell. anden Beholder; i ældre Tider
anvendtes hertil i Reglen smaa Tinkopper af
bestemt Størrelse, de saakaldte
Aarelads-Kopper. Vil Blodet ikke ret flyde, lader man
Patienten bevæge Haand og Fingre (ofte ved at
give ham en Pind i Haanden at arbejde med);
Muskelarbejdet driver nemlig Blodet ud i de
overfladiske Blodaarer. Har man faaet udtømt
saa meget Blod, som man ønsker, fjernes ved et
Træk Aareladsbindet, hvorpaa Blodets
Udstrømning straks standser. Naar Saaret og
Omgivelserne er rensede for Blod, anlægges en
antiseptisk Forbinding, og Armen holdes
rolig et Par Døgn. — Hvor meget Blod der skal
udtømmes, afhænger af det enkelte Tilfældes
Natur; 1/4—1/3 l kan maaske betegnes som
Minimum, 3/4 l som Maksimum, om man end i
tidligere Tid har udtømt langt mere. Aa. er i det
hele et Middel, der i Nutiden benyttes langt
sjældnere end tidligere. Allerede de gl., indiske
Læger gjorde udstrakt Brug af dette Middel, og
Hippokrates har givet meget nøjagtige
Bestemmelser med Hensyn til dets Anvendelse og
benyttede det som et af sine vigtigste Midler mod
akutte Sygdomme hos unge, kraftige Individer.
Endnu i første Halvdel af forrige Aarh.
benyttedes Aa. ikke blot overordentlig meget af Læger
under disse Omstændigheder, men Publikum saa
i Blodudtømmelsen et Renselsesmiddel for
Legemet, et Middel til at blive de »onde Safter« kvit,
og det var dengang alm. at lade sig aarelade
(paa Landet som oftest af Smeden) een ell. to
Gange om Aaret, enten man fejlede noget ell. ej.
Og dog var i tidligere Tid Aa. et ingenlunde
altid ufarligt Indgreb, idet der kan opstaa
Betændelse (især Aarebetændelse), naar
ikke den tilbørlige kirurgiske Renlighed
(Antiseptik) iagttages. Udføres Aareladningen af en
ukyndig, kan desuden den i Albubøjningen
forløbende, som Regel en Del dybere end
Blodaarerne liggende Pulsaare rammes af Kniven,
hvad der kan fremkalde dødelig Blødning ell.
andre farlige Følger. Ogsaa Nervegrene kan
læderes. — Efter at Lægerne havde faaet Øjnene
op for, at Aa. var anvendt alt for hyppig, gik
der en længere Aarrække, hvor dette Indgreb
næsten aldrig benyttedes, og selv i de senere
Aar, hvor det atter bruges noget hyppigere,
hører det dog til de sjælden anvendte Midler. De
sygelige Tilstande, hvor det nu undertiden
anvendes, er forsk. Tilfælde af pludselig
Blodoverfyldning i Lungerne (f. Eks.
Lungebetændelse, Lungeødem), Krampe under Fødslen
(Eklampsi), sjælden ved Hjerneapopleksi, samt
ved faa andre Sygdomme. Undertiden aarelades
en sund Person for at skaffe Blod til at sprøjte
ind i en syg (Transfusion, s. d.). At lade
sig aarelade uden efter en Læges Raad, vil vel
nu ingen mere falde paa. — Aa. ved at aabne
en Pulsaare (Arteriotomi) benyttes nu saa
godt som aldrig.
Lp. M.

Aa. hos Husdyr. Heste og Hornkvæg
aarelades sædvanlig ved et Længdesnit paa venstre
Halsblodaare. Inden denne aabnes, bringes den
til at svulme — man stemmer Aaren — ved et
Tryk (med Fingrene ell. en Aareladesnor) ndf.
det Sted, paa hvilket Aa. skal foretages. Derefter
sættes Aareladejærnet med Spidsen midt paa
Aaren, og ved et raskt Slag med Aareladekøllen
drives den gennem Huden og Aarens Væg.
Aaren kan ogsaa aabnes med en Lancet. Aaren
maa holdes stemt, indtil man har aftappet en
tilstrækkelig Blodmængde, derefter lukkes
Saaret med en Knappenaal, der stikkes gennem
Huden c. 4 mm fra Saarrandene; disse holdes
mod hinanden ved at omvikle Naalens Ender
med Hestehaar ell. Traad. Inden Operationen
bør Instrumenter (Flitte, Naal, Hestehaar, Traad)
samt Huden omkr. Operationsstedet desinficeres.
I den nyere Tid foretages Aa. forholdsvis
sjælden, da Operationen som oftest er unødvendig
og undertiden skadelig.

De mindre Husdyr (Faar, Svin, Hund, Kat)
aarelades næsten aldrig, men Operationen kan
her ske ved et Snit i Øret, i Panden, i Halen
ell. andetsteds paa Kroppen, hvorfra Blødningen
ikke bliver for stærk, og hvor Saarets Heling
ikke er vanskelig. Om Stemning af Aare er der
sædvanlig ikke Tale, og man lader i Reglen
Saaret bløde, indtil Blødningen standser af sig selv.
Af Heste tages sjælden mere end 1 1/2—2 1/2, højst
3—4 l Blod, af Hornkvæg sjælden mere end 2 1/2—3 l.
H. G.

Aarepapir er et Papir, hvorpaa der er trykt
Tegningen i Træ ell. Marmor m. m., og som
benyttes ligesom Overføringsbilleder til at
overføre Tegningen paa Træ e. l. for at efterligne
Træsorten ell. Marmoret.
E. Th.

Aarepresse, se Tourniquet.

Åreskutan, Bjærg i Jämtland i Sverige, 1419
m, omgivet af lavtliggende Søer, som Åresjön,
hvorover det hæver sig 1046 m, og Kallsjön, og
temmelig fristaaende, undtagen mod V., hvor det
staar i Forbindelse med det noget lavere
Mullfjäll. Å. er bevokset med Gran og Dværgbirk,
paa Toppen er det nøgent, og skønt det ligger
under Snegrænsen, findes der dog stadig
Snemasser paa dets nordre Side. Det er meget
besøgt af Turister, da det er let tilgængeligt og
byder en storartet Udsigt, mod V. over Kølens
Toppe, mod Ø. over Landet om Storsjöen og
Ångermanlands Bjerge.
G. Ht.

illustration placeholder
C. L. E. Aarestrup.


Aarestrup, Carl Ludvig Emil, dansk
Digter, f. i Kbhvn 4. Decbr 1800, d. i Odense 20.
Juli 1856. Aa. blev Student 1819, tog medicinsk Embedseksamen
1827, nedsatte sig s. A. som praktiserende Læge i Nysted paa
Lolland, flyttede 1838 sin Praksis til Sakskøbing for i 1849 at
modtage Embede som Stiftsfysikus paa Fyn. Medens Aa. nu
nyder Ry som en af Danmarks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free