Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 48 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarestrup, Carl Ludvig Emil, dansk Digter - Aaresvamp (Merulius Hall.) - Aarevingede (Hymenoptera)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

første Lyrikere, var dette ingenlunde Tilfældet i
hans Levetid, hvor han kun kendtes og skattedes
af en lille Kreds. Dette var let forstaaeligt, thi Aa.
naaede kun at faa udg. en eneste Bog, den
Samling »Digte«, som 1838 udkom hos Reitzel,
men gik ganske uænset hen. Af den lille
Bog solgtes ikke hundrede Eksemplarer, medens
den nu med Rette betragtes som en
Hovedhjørnesten i dansk Lyrik, en Helligdom, der
paa Auktioner opnaar fabelagtige Priser. Aa.’s
Efterladenskaber, en Mængde lyriske Digte,
og Oversættelser ell. Efterdigtninger af Heine,
Byron og Thos. Moore, udgav Vennen Chr.
Winther i Forening med Liebenberg under Titlen
»Efterladte Digte« 1863. Begge Samlinger
udgaves under eet af »Samfundet til den danske
Litteraturs Fremme« 1877 som »Samlede Digte«.
Hertil havde Georg Brandes skrevet en
mesterlig Indledning, som i videre Kredse henledte
Opmærksomheden paa Aa.’s Navn, nu et af den
danske Poesis lødigste og højest skattede. Aa. tør
kendemærkes som den frodigste Natur blandt
danske Lyrikere. Inden for den fireliniede
Strofes simple Form svulmer en Rigdom af
farvemættede Billeder, faste og klare, en Knaphed i
Udtrykket raader, der er af allerstørste
Virkning, og en sanselig Livsfylde og Glæde, der kan
give sig de mest formfuldendte og betagende
Udtryk, som i den klassiske Cyklus »Erotiske
Situationer«, fylder dette enestaaende Bind
Digte. Aa. personlig var en lidt magelig, æstetisk
anlagt Natur, som gerne fandt sig til Rette paa
de lollandske Herregaarde, hvis Middage han
krydrede med sit kraftige Lune. Selv tillagde
han ikke sine Digte den Betydning, hvortil
Eftertiden med Føje har hævet dem. Paa »Det kgl.
Bibliotek« beror en uudgiven Samling Breve til
Vennen, Urtekræmmer Petersen i Kbhvn. En
kunstnerisk smykket Udgave af »Ritorneller« er
foranstaltet af Kr. Kongstad 1907. (Litt.: P. L.
Møller, »Kritiske Skizzer«, II, 1847. — G.
Brandes´ ovf. nævnte Essay, optrykt i
»Samlede Værker« I).
J. Cl.

Aaresvamp (Merulius Hall.), en Svampeslægt
af Poresvampenes Familie, Hatsvampenes
(Hymenomyceternes) Orden. Frugtlegemet er
uregelmæssig formet, fugtig-kødet, hudagtig ell. blødt
læderagtigt, enten ganske fladt udbredt paa
Underlaget ell. med en større ell. mindre, frit
udstaaende Rand. Sporelejet, som findes paa
Frugtlegemets fri Underside, beklæder fremstaaende,
forgrenede Aarer ell. Folder, der er netformet
forbundne. Store ell. temmelig store Svampe,
der vokser paa Tømmer i Huse ell. paa raaddent
Træ i Skove. Omtr. 50 Arter, hvoraf c. 20 i
Europa. Den vigtigste Art er Hussvampen
(s. d.).
C. R.

Aarevingede (Hymenoptera). Insektorden
med 4 tyndhudede, som oftest vandklare
Vinger uden Skæl, bageste Par er mindst;
Nervernes og Cellernes Antal i Vingerne aldrig stort.
Mandiblerne altid veludviklede, de øvrige
Munddele meget ofte af den sugende Type. Første
Brystring hyppigst sammenvokset med anden;
Hunnerne udstyrede med Brod af meget forsk.
Bygning og Funktion. Fuldstændig Forvandling.
Hovedet bærer to store sammensatte Øjne, der
hos Hannerne ofte støder sammen i Midtlinien,
endvidere næsten altid 3 Biøjne; Antennernes
Bygning er yderst forsk.; hyppig bestaar de af
et langt Skaft og en mangeleddet Svøbe, vinkelret
indleddet paa dette.

Munddele af en enlig Bi (Antophora retusa) a Følehorn, b Biøjne (Oceller), c Kindbakke. d Kæbe med Kæbeføleren. l, e Underkæbens forlængede Midtparti (ligula), der danner Sugerøret, f. »Bitunger« (paraglossæ), g Læbeføler.

Kindbakkerne er altid
bidende og ligner Billernes meget, de staar
vistnok i det hele mere i Byggeinstinkternes end i
Ernæringens Tjeneste; de øvrige Munddele faar hos
de forsk. Familier en meget forsk. Bygning; snart
er de indrettede til at feje Blomsterstøvet sammen
med, snart til at slikke Vædsker, snart til at suge
Honningen op med. Hos de Former, der søger Blomster
med Honningen liggende dybt i traadformede Honninggemmer,
bliver Kæber og Underlæbe omdannede til et langt
Sugerør. Det egl. Sugerør dannes af Underlæben,
og dette omsluttes og støttes af Kæbernes Flige.
Under Hvilen er hele Sugeapparatet knæformet
bøjet og vender bagud.
Brystet frembyder mange meget mærkelige
Bygningsforhold. Den første Brystring er altid
meget lille og som oftest fast sammenvokset med
næste; i Dannelsen af Brystet indgaar endvidere
det første Bagkropssegment, der foroven og
bagtil lukker dette. Vingerne mangler ofte; hos de
sociale Former findes de for Myrernes
Vedkommende ikke hos Arbejderne, og hos mange
solitære Former, f. Eks. blandt Snyltehvepsene,
mangler Hunnerne, sjældnere Hannerne Vinger;
hos parasitære Former kan begge Køn være
vingeløse. Bagvingernes Forrand er forsynet
med et Antal Kroge, der griber ind i
Forvingernes Bagrand; derved holdes Vingerne
sammen, saa at de under Flugten kommer til at
funktionere som et enkelt Organ. Benene er
næsten altid veludviklede. Hos de Aa., der har
Stikkebrod, bestaar Hofteringen kun af eet
Stykke, hos de øvrige er den meget ofte delt i
to. De er i høj Grad tilpassede til den Brug,
der skal gøres af dem; hos redebyggende
Former staar de i Byggeinstinkternes Tjeneste;
udstyrede med Fejehaar hos Former, der bygger i
Sand; med Torne og Takker hos dem, der
bygger i Træ. Ofte forsynes de med ganske
særlige Apparater enten til at samle Blomsterstøvet
i, ell. til at klippe Vokskagerne af med (hos
Bierne) ell. med ganske ejendommelige
Pudseapparater (Myrer o. a.). Forbenene hos
Hannerne har hyppig Udvidelser o. s. v. til under
Parringen at fastholde Hunnen. Yderst
varierende i Udseende og Struktur er Bagkroppen;
to Hovedformer findes: den siddende, hvor
Bagkroppen i hele sin Bredde er sammenføjet med
Brystet, og den stilkede, hvor den kun med en
traadformet, tynd Stilk, 2det Led, den saakaldte
Petiolus, er forbundet med Brystet; den
sidstnævnte Type er særlig fremtrædende hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>