Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarflot, norsk Bondeslægt i Romsdalen - Aarfugl, se Urfugl. - Aargau, Kanton i det nordlige Schweiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra dette udgav han fra 1817 forsk. Uge- og
Maanedsskrifter, deriblandt »Landboavisen« (1832—45).
Han var en anset Repræsentant for
Romsdals Amt paa Stortinget 1824, 1827—28, 1833 og
1839; han var valgt ogsaa 1845, men døde før
Tingets Sammentræden. — Hans Søn Mauritz
Andreas Rasmussen Aa., f. paa Egsæt
13. Apr. 1821, d. 4. Marts 1904, fulgte i sin
Faders Fodspor som Bladudgiver,
Kommunemand og Politiker. 1854—88 mødte han, oftest
som Amtets 1. Repræsentant paa alle Storting,
og sluttede sig nær til Johan Sverdrup, hvis
Tilhænger han vedblev at være ogsaa efter
Brudet inden for det norske Venstre 1887. Som
Ejer af Bogtrykkeriet paa Egsæt udgav han
Bladet »Postbudet« (1845—68) og »Norsk
Landbrugstidende« (1848—55), og trykte ogsaa større
Arbejder, bl. a. af Bygdens berømte Søn Ivar
Aasen; Volden og Egsæt er nemlig
Maalbevægelsens Hovedfæstning paa Landsbygden i Norge.
1882 udgav han, trykt blandt Stortingets
Dokumenter, et omfangsrigt Arbejde med Titlen
»Odelsbonden om Grundloven i dens
Hovedbestemmelser«, et Indlæg i den dengang
paagaaende Strid om Kongens Sanktionsret i
Grundlovssager.
K. V. H.
Aarfugl, se Urfugl.
Aargau [↱a.rga^u], Kanton i det nordlige
Schweiz, begrænses mod N. af Rhinen, der
adskiller det fra Storhertugdømmet Baden, og er
i øvrigt omgivet af Kantonerne Basel, Solothurn,
Bern, Luzern, Zug og Zürich. Dets Areal er c.
1400 km2. A. deles af Aare i to Regioner, en
større mod SØ, som tilhører den laveste Del af
den schweiziske Højslette, og en mindre mod
NV., som er en Del af Jura. Slettelandet er en
Række flade Dale, gennemstrømmede af Tilløb
til Aare — de vigtigste: Aa, Reuss og Limmat.
Den nordvestlige Region er et lavt Bjærgland, af
hvis Vandløb det største, Sisseln, gennem
Frichthal strømmer til Rhinen. Kantonet har (1912)
230634 Indb., næsten alle tysktalende; i 1900 var
af 206498 Indb. 114176 Protestanter, 91039
Katolikker og 990 Jøder. Katolikkerne bor mest i
Freiamt (omkr. Reuss), Baden (omkr.
Limmat) og Frichthal, der tidligere hørte under
Østrig; derimod raader Protestantismen i de
centrale og sydlige Distrikter,
Unteraargau. Agerbruget er af stor Betydning i hele
Landet, men frembringer ikke Korn nok til
Udførsel; derimod udføres en Del Frugt. Vinavlen,
betydeligst i Jura-Egnene, leverer et udmærket
Produkt. Kvægavl og Mejeridrift staar paa et
højt Trin og udvikler sig bestandig paa
Kornavlens Bekostning; ogsaa Svineavlen er
betydelig. Bekendte Sundhedskilder findes ved Baden
og Schinznach (Svovlkilder), Wildegg og
Birmenstorf (Bittersaltkilder); i Rheinfelden er der
Saltværker og Sandstensbrud, og fra Jura faas
Kalksten, Gips og Alabast. Industrien er meget
betydelig; vigtigst er Straafletningen (Freiamt),
Tobaksindustrien og Strikkerierne
(Unteraargau) samt Silkebaandsvæverierne. — Efter
Forfatningen af 1831, revideret sidst 1885 og 1903. er
A. en paa Folkesuveræniteten baseret Fristat og
et Led af det schweiziske Forbund. Samtlige
stemmeberettigede Borgere udøver deres
Suverænitet umiddelbart ved at antage ell. forkaste
ny Forfatningsbestemmelser, stemme over Love
og Finanser og vælge og opløse det store Raad,
som bestaar af et Medlem for hver 1100 Indb., og
som udarbejder Lovene, der forelægges Folket
til Afstemning to Gange aarlig; Folket vælger
det af 5 Medlemmer bestaaende Regeringsraad,
der har den udøvende Magt, og hvis Præsident
fører Titel af Landammann. Den af 9
Medlemmer bestaaende Overdomstol vælges af det store
Raad. Kantonet deles i 11 Distrikter (Bezirke)
og disse igen i 50 Kredse; hvert Distrikt har sin
Amtmand og Domstol, der begge vælges af
Borgerne. — Til Forbundets »Nationalrat« sender
Kantonet 10 Medlemmer.
Historie. A., der opr. var et allemannisk
Grevskab og fra 1173 var i Habsburgernes
Besiddelse, blev først 1415 indlemmet i det schweiziske
Edsforbund, dog ikke som selvstændigt Kanton,
men dels udstykket til Kantonerne Bern, Luzern
og Zürich, dels (»Freiamt’erne« og Grevskabet
Baden) styret som fælles Ejendom af syv,
respektive otte Kantoner. Først under Revolutionen
1798 udløstes A. af sin undersaatlige Stilling
og gjordes til to Kantoner: Aargau og Baden; det
nuv. Kanton A., med hvilket det af Østrig i
Lunéville-Freden afstaaede Frichthal blev forenet,
oprettedes 1803 ved Mediationsakten og blomstrede
rask op under en repræsentativ-demokratisk
Forfatning. Senere blev dog Forfatningen ændret
i mere oligarkisk Aand, indtil Regeringen efter
Julirevolutionen 1831 blev tvungen til atter
at ændre den i demokratisk Retning. 1840
fremkaldte det ultramontane Parti en
Forfatningsrevision; men da denne kun førte til, at
Raadet efter det reformerte Flertals Fordring
blev sammensat efter Folketallet, medens tidligere
Katolikker og Protestanter havde haft lige
mange Medlemmer i Raadet, gjorde Katolikkerne
Opstand. Regeringstropperne fik dog
hurtig Bugt med den, og da Agitationen særlig var
udgaaet fra Klostrene, besluttede det store Raad
at ophæve dem. Denne Beslutning, der var en
Krænkelse af Forbundsoverenskomsten 1815, gav
Anledning til heftige Forhandlinger i
Folkerepræsentationen, der endte med, at fire
Nonneklostre blev genoprettede. Fra det Øjeblik stod
A.’s Regering i Spidsen for den antiklerikale
Bevægelse og stillede allerede 1844 Forslag om
Jesuitternes Udvisning, ligesom ogsaa
Forfatningen stadig ændredes i demokratisk Retning. Ved
Forfatningsrevisionen 1852 fik Folket Ret til at
opløse det store Raad. Jødernes Emancipation
1863 gav atter det ultramontane Parti Anledning
til en stærk Agitation, der dog ikke formaaede
at standse den demokratiske Udvikling. Ved de
partielle Forfatningsrevisioner 1869 og 1870 fik
Folket Ret til at stemme over Love og
Skattepaalæg (Referendum), og Regeringen
fortsatte Kampen mod de Ultramontane ved at
tilsigte en Adskillelse af Kirke og Stat og ophæve
nogle Klostre. Men de Ultramontane hævnede sig,
idet de ved Hjælp af et reformert Mindretal
konsekvent forkastede enhver Statsskat (1877 og
1878), saa at der fra den Tid maatte regeres
uden forfatningsmæssig Budget og uden Skatter.
Den derved opstaaede Forvirring i
Statshusholdningen nødvendiggjorde omsider et Kompromis
mellem Partierne, der resulterede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
