Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus, Købstad i det østlige Nørrejylland - Aarhus, Jakob Madsen, dansk Teolog og Sprogmand - Aarhus Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Dragoner. — Af kendte Mænd, der er
fødte i Aa., nævnes Oldgranskeren Ole Worm,
Astronomen Ole Rømer, Biskop Erik
Pontoppidan, Bygmester Laurits Thura og Rektor Jens
Worm; af andre kendte Mænd, der har været
knyttede til Byen, nævnes Skolemanden Morten
Børup og Ove Høegh-Guldberg, der blev
Stiftamtmand her efter 1784. (Litt.: F. Nannestad,
Hilaria Arhusiensis [Haun. 1748];
J. R. Hübertz, »Et Blik paa Staden Aa. og dens
alm. Hist.« [Kbhvn 1837]; samme Forf.,
»Aktstykker vedk. Staden og Stiftet Aa.«, 3 Dele
[Kbhvn 1845—46]; C. C. Clausen, »Aa. og
Omegn« [Kbhvn 1899]; B. Nielsen, »Fra det
gamle Aarhus« [Aarhus 1902], Fr. Beckett,
R. Berg, J. Clausen, A. Jensen, »Aa.,
Byens Historie og Udvikling gennem 1000 Aar«
[Kbhvn 1903]; J. Hoffmeyer, »Blade af Aa.
Bys Historie« [Kbhvn 1905—06]).
H. W.
Aarhus, Jakob Madsen, dansk Teolog og
Sprogmand, f. 1538 i Aarhus, d. 1586. Aa. var en
Tid Rektor i Aarhus, men da han fik et
Kanonikat smst., fik han Raad til at studere ved
udenlandske Universiteter i 7 Aar. Hjemkommen 1574
blev han Prof. i Latin, senere i Græsk ved Univ.,
fra 1578 forenede han hermed Stillingen som kgl.
Bibliotekar, 1580 blev han Prof. i Teologi. Det
er dog ikke som Teolog, Aa. har indlagt sig
Fortjeneste, men som Filolog. Han er den første,
der i Danmark har gjort Modersmaalet til
Genstand for videnskabelig Behandling, og han
kaldes den nyere Tids ældste Fonetiker. Han
havde længe arbejdet paa at komme efter den
naturlige Dannelse af Lydene, og sine Resultater
i den Retning nedlagde han i De literis libri duo
(Basel 1586), hvori der for første Gang i Europa
gives en systematisk Oversigt over Bogstavlydene,
idet han gaar ud fra Taleredskabernes
forsk. Stilling ved Udtalen og haaber derved at
naa til almengyldige Resultater for alle Sprogs
Lyd.
L. M.
Aarhus Amt, paa Østkysten af Jylland,
begrænses mod Ø. af Kattegat, mod NØ. af Randers
Amt (Ø.-Lisbjærg og Galten Herreder), mod NV.
af Viborg Amt (Hovlbjærg, Lysgaard og Hads
Herreder), fra hvilket det for en Del skilles ved
Gudenaa, mod V. af Ringkøbing Amt (Ginding og
Hammerum Herreder), mod S. af Vejle Amt
(Nørvang og Hatting Herreder), hvor Grænsen
til Dels dannes af Bygholm Aa og Horsens Fjord.
Til Amtet hører Øerne Endelave og Tunø i
Kattegat og Alrø og Vaarsø i Horsens Fjord. Amtet
er 2510,3 km2 og havde 1. Febr 1911 211382 Indb.,
hvoraf 113589 i Landdistrikterne, de øvrige i de
4 Købstæder (1801 i alt 53318, 1860: 98499, 1890:
157906, 1906: 196265), ɔ: 84 paa 1 km2 (i
Landdistrikterne alene 45,5 paa 1 km2), altsaa noget
over Middeltallet. Overfladen er i det hele
højtliggende og for en stor Del bakket, naar man
undtager den sydvestlige Del af Hads Herred,
der er Sletteland, og Lavningerne om
Vandløbene, navnlig Aarhus Aa’s Dal; i Midten og
mod V. findes Jyllands højeste Punkter, Ejer
Bavnehøj, 172 m, Himmelbjærget, 162 m, og
Sorring Loddenhøj, 148 m. Den østlige Del af Amtet,
»Gamle Aarhus Amt«, hører til de frugtbareste
Dele af Jylland, hvor Leret er fremherskende i
Overlaget, ligesom den er rig paa Skov,
deriblandt Statsskovene i Silkeborg Skovdistrikt.
Den vestlige, større Del, »Gamle Skanderborg
Amt«, hvor Sandet er fremherskende, er
mindre frugtbar, men rig paa Skove og Indsøer,
Skanderborg Sø, Mossø og Himmelbjærgsøerne,
samt Tørvemoser, hvorpaa den østlige Del er
fattig. Af Vandløbene, der snor sig mellem
Bakkerne, nævnes Gudenaa og dens Biaaer; mod Ø.
løber Lyngbygaard Aa og Aarhus Aa, der efter
at have forenet sig løber gennem Brabrand Sø
og ud til Kysten; mod SØ. løber Odder Aa. Af
det samlede Areal, c. 251000 ha, er c. 106300
besaaede, 83180 Enge og Græsgange, 34570 Skove,
Haver og Plantage og 2900 Moser. Skovarealet
er som nævnt ret betydeligt; det er mest
Bøgeskov, men der findes ogsaa en Del Naaleskov,
hvoraf det meste er nyplantet. Kreaturholdet var
1909: 35705 Heste, 155349 Stkr. Hornkvæg, 31457
Faar og 96906 Svin. Det samlede Hartkorn var i
1911 24148 Tdr. I adm. Henseende er Amtet delt
i to Amtsraadskredse, »Gamle Aarhus Kreds« og
»Gamle Skanderborg Kreds«. Til den første hører
Købstaden Aarhus og de 6 Herreder Hasle,
V.-Lisbjærg, Sabro, Framlev, Ning og Hads; til
Gamle Skanderborg Kreds hører Købstæderne
Horsens, Skanderborg og Silkeborg og de 6
Herreder Hjelmslev, Gjern, Tyrsting, Vrads,
Vor og Nim. Gamle Aarhus Kreds hører til 9.,
Gamle Skanderborg Kreds til 10. Landstingskreds,
og de har henh. 4 og 5 Folketingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Aarhus
Stift og omfatter 7 Provstier: 1) Aarhus Købstad
og Hasle Herred, 2) V.-Lisbjærg, Sabro og
Framlev, 3) Hads og Ning, 4) Hjelmslev og Gjern, 5)
Tyrsting og Vrads, 6) Voer og Nim, 7) Samsø og
Tunø. I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet
foruden de 4 Købstadsjurisdiktioner flg. 9
Landjurisdiktioner: 1) Hasle, V.-Lisbjærg, Sabro og
Framlev Herreders, 2) Hads Herreds, 3) Ning
Herreds, 4) Hjelmslev og Gjern Herreders, 5)
Tyrsting og Vrads Herreders, 6) Vor og Nim
Herreders samt Stensballegaards Birks, 7)
Silkeborg Birks, 8) en Del af Frijsenborg-Favrskov
Birks og 9) noget af Samsø Birks (Tunø). Amtet
hører til 4. Udskrivningskreds og Aa.
Stiftsfysikat (Gl. Aa. Amt) og Vejle-Skanderborg Fysikat
(Gl. Skanderborg Amt); der er 7 Lægedistrikter;
det danner to Amtsstuedistrikter og har f. T. 10
Branddirektorater. I Middelalderen udgjorde
Amtet Dele af Aabosyssel (Haslev,
V.-Lisbjærg, Sabro, Framlev, Ning, Hjelmslev og Gjern
Herreder) og Løversyssel (Hasle, Vrads,
Tyrsting, Vor og Nim Herreder). Fra 1660 hørte
Amtet til Havreballegaard ell.
Aarhusgaard Amt, Skanderborg Amt,
Stjernholm Amt og Silkeborg Amt.
1793 og 1799 oprettedes Aa. Amt af disse
Amter, men 1824 udskiltes atter Skanderborg Amt
med de under Gl. Skanderborg Amt nævnte 6
Herreder; 1867 forenedes de atter til eet Amt.
(Litt.: J. H. Bredsdorff, »Aa. Amt,
beskrevet efter Opfordring af Landhusholdningsselskabet«
[Kbhvn 1827]; J. C. Schytte,
»Skanderborg Amt, beskrevet efter Opfordring
af Landhusholdningsselskabet« [Kbhvn 1843];
J. B. Krarup, »Beskrivelse af Landbrugets
Udvikling i Danmark, I. Det sydøstlige Jylland«
[Kbhvn 1895—96]).
H. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
