Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Bugt - Aarhus Stift - Aaring, Maling af »Aarer« f. Eks. for at efterligne de naturlige Træsorter - Aarkok, se Urfugl - Aarlifos - Aarmand (årmadr, af årr, et Sendebud, en betroet Tjener) - Aarne, Antti Amatus, finsk Folkemindeforsker - Aar og Dag - Aarón (ell. Aron), Pietro, ital. musikteoretisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhus Bugt er Farvandet V. f. Helgenæs og
Nordby Land paa Samsø. I S. begrænses den af
Tunø og Tunø Knob. Bunden i Bugten er et stort,
jævnt Plateau med 14—18 m Dybde, dog optages
den sydlige Del paa større Strækninger af Flak,
Norsminde Flak, Mejlflak og Wulffs Flak. Paa
Mejlflak er bygget en rød og hvidternet, 8 m
høj Baake med Ballon paa Toppen. Dybe
Render fører ind i Bugten S. om Sletterhage, S. om
Mejlflak og paa begge Sider af Tunø.
G. F. H.
Aarhus Stift omfatter den østlige Del af
Nørrejylland fra Mariager til Vejle Fjord og
begrænses, foruden af Kattegat, af Viborg og Ribe
Stift; tillige hører Øerne Anholt og Samsø med.
Det er 6414 km2 og havde 1. Febr 1911 404500
Indb. Til Stiftet hører Aarhus og Randers Amter,
desuden Samsø af Holbæk Amt, Lysgaard, Hids
og Houlbjærg Herreder af Viborg Amt, samt
Bjerge og Hatting Herreder af Vejle Amt.
Stiftamtmanden, der tillige er Amtmand i Aarhus
Amt, har Bolig i Skanderborg.
H. W.
Aaring, Maling af »Aarer« f. Eks. for at
efterligne de naturlige Træsorter. Træ, der skal aares
(»aadres«), grundes og stryges derefter to ell. tre
Gange med en lys Maling, der har samme Farve
som Bunden i det Træ, der ønskes efterlignet,
og hvortil der er sat rigelig med Terpentin, for
at Overfladen kan blive mat. Paa denne Bund
gengives Træets Tegning, med en Maling, der
viser Farven af Træets Aarer, og som til
indvendigt Brug ofte er udrørt med Øl, til
udvendigt Brug med Linoliefernis. For at lette
Arbejdet benyttes flade gaffelformede Pensler, og de
enkelte Strøg jævnes efter, naar de er halvtørre,
med en flad Pensel. Naar Aaringen er bleven
tør, stryges den med Lak.
E. Th.
Aarkok, se Urfugl.
Aarlifos ligger i Tinnelven omtr. midtvejs
mellem Hitterdalsvand og Tinnsjø, den har en
Højde af 15,5 m, en reguleret Vandføring af 73
m3 pr. Sek. og kan yde 13600 effektive H. K. De
3 Kommuner Porsgrund, Gjerpen og Solum har
indkøbt Fossen, og »Skiensfjordens kommunale
Kraftselskap« har under Arbejde Anlægget af en
højspændt Ledning med en Spænding af indtil
100000 Volt ned til Skiensfjorden og med en
Sideledning til Notodden.
M. H.
Aarmand (ármadr, af árr, et Sendebud, en
betroet Tjener) kaldtes i Norges Middelalder
egentlig enhver, der selvstændig bestyrede en
Jordejendom for Ejerens Regning. Dog er der
kun bevaret faa Spor af saadanne Gaardsfuldmægtiges
Anvendelse paa private Ejendomme,
idet man foretrak at bortfæste disse til
»Lejlændinge«, der mod Afgifter brugte dem for egen
Regning. Saa meget større Rolle spillede de paa
kgl. ell. kirkelige Ejendomme ansatte Aa.
(ligesom i Danmark de tilsvarende kgl. Bryder).
Ikke alene havde de at modtage, huse og beværte
henh. Kongen ell. Biskoppen, naar disse paa deres
Rejser omkr. i Landet eller Stiftet valgte at tage
ind paa de af Aa. styrede Gaarde; men de udøvede
tillige i Egenskab af kgl. ell. biskoppelige
Ombudsmænd saa godt som den hele lokale Adm. i
deres Distrikt, hvilket synes i Alm. at have faldet
sammen med Herredet. Saaledes var der tillagt
dem Politi- og Anklagemyndighed, Eksekution af
Straffe, Inddrivelse af Bøder ell. forbrudt Gods
saavel som Oppebørsel af andre kgl. ell.
kirkelige Indkomster, Tilsigelse af Skyds for Konge
ell. Biskop, Mandtalsførelse o. a. civil-militære
Forretninger, ja endog Opnævnelse af
Deputerede til de store, aarlige Lagting og af
Medlemmer af disses Domsudvalg, Lagretten. I denne
deres offentlige Virksomhed støttedes de kgl. Aa.
af de højbaarne »Lendermænd« uden dog
ligefrem at være underkastede disse Høvdingers
Kontrol ell. Befaling. Selv var Aa. derimod
i Reglen af ringe Herkomst, hyppig Frigivne
ell. Efterkommere af saadanne, og de Forsøg,
som fra Kongernes Side lejlighedsvis gjordes paa
at formaa Medlemmer af ansete Ætter til at
paatage sig en »ármenning«, mislykkedes.
Efterhaanden og navnlig i Løbet af 12. og 13.
Aarh. fortrængtes imidlertid de kgl. Aa. af de
med langt højere Samfundsrang og personlig
Anseelse udrustede Sysselmænd, medens de
biskoppelige Aa.’s Forretninger, især fra 13.
Aarh.’s Slutning, dels gik over paa Provsten, dels
udførtes under dennes umiddelbare Ansvar. I
Kong Magnus Lagabøters Landslov (af 1274) og
Bylov (1276) nævnes Kongens Aa. kun paa
ganske faa Steder, øjensynlig blot ved redaktionel
Uagtsomhed, og ihvorvel Biskoppens Aa. i den
samtidige kirkelige Lovgivning endnu indtager
en fremragende Stilling, omtales de i 14. Aarh.’s
gejstlige Udfærdigelser kun paa et enkelt Sted og
kaldes her Provsternes Aa. (Litt.: K.
Maurer, »Die ármenn des altnorwegischen Rechtes«,
i det kgl. bayerske Videnskabsakademi’s
»Sitzungsberichte, philos.-philol.-hist. Classe I.«
[1879]).
(E. H.) Abs. T.
Aarne [’a.rne] Antti Amatus, finsk
Folkemindeforsker, f. 5. Decbr 1867 i Björneborg, Dr.
phil. 1907, Rektor ved det finske Reallyceum i
Sortavala 1904—08, fra 1911 Docent ved Univ. i
Helsingfors, Medlem af »Finska Vitenskapsakademien«
i Helsingfors, har bl. a. skrevet
»Vergleichende Märchenforschungen« (1907) og »Die
Zaubergaben, eine vergleichende
Märchenuntersuchung« (1909), men er særlig kendt ved sin
Ordning af Eventyrtyperne i Tidsskriftet »F. F.
Communications«.
A. O.
Aar og Dag (jfr. sv.: natt och år) betegner i
vort Lovsprog (Christian V danske L. 5—2—4)
et Tidsrum af et Aar og seks Uger, det har
retlig Bet., fordi det ofte benyttes som en Frist,
inden hvilken visse Skridt skal foretages, for at
en given Ret kan bevares. Fristen har navnlig
Bet. i flg. Tilfælde: Efter Praksis kan man faa
Bevilling til at indkalde sine Kreditorer til under
Fortabelse af deres Krav at melde sig dermed
inden Aar og Dag. Ejeren af Hittegods, strandet
Gods og Vrag samt optagne Kreaturer skal melde
sig inden Aar og Dag, idet han ellers taber
Retten til Genstanden, ell., hvis denne allerede er
solgt, sit Krav paa det, der er henlagt i Stedet.
En Dom taber sin Eksekutionskraft, naar Aar
og Dag er forløbne fra dens Afsigelse. En Arrest
forældes i Aar og Dag efter Arrestens Tinglæsning.
V. B.
Aaron [a-] (ell. Aron), Pietro, ital.
musikteoretisk Forfatter i Slutn. af 16. Aarh. Det
betydeligste Værk, som A., der paa Grund af sin
Lærdom og Fortjeneste af Musikkens Udvikling
var højt hædret af sin Samtid, har efterladt sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
