Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aars - 2) Kristian Birch-Reichenwald Aa., norsk Filosof - 3) Harald Aa., norsk Arkitekt - 4) Sophus Christian Munch Aa., norsk Forf., - Aars, Herred i det nordøstlige Nørrejylland, Aalborg Amt - Aars, stor, opvoksende Sogne- og Stationsby i det nordlige Nørrejylland, Aars Herred, Aalborg Amt - Aarsag - Aarsag i juridisk Bet, se Skyld - Aarsdale, Fiskerleje paa Sydøstkysten af Bornholm - Aarsdale Grus - Aarsfisk (Halvaarsfisk, Toaarsfisk) - Aarsleb, Christian Nielsen, dansk Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1896), »Indledning til Psykologien« (1898), »Zur
psychologischen Analyse der Welt« (1900), »Gut
und Böse. Zur Psychologie der Moral« (1907),
»Tømmermandens Søn. En Fremstilling af Kristi
Lære« (1910) samt mange Afh. i nordiske, tyske
og fr. videnskabelige Fagtidsskrifter.
3) Harald Aa., foreg.’s Broder, norsk
Arkitekt, f. 31. Maj 1875 i Kria, fik sin afsluttende
tekniske Uddannelse i England 1897—98 og som
Stipendiat med Houens Legat 1901 og er siden 1904
Arkitekt i Kria, hvor hans Navn er knyttet til
en Række større Byggearbejder, og hvor han
fra 1911 deltager i det kommunale Liv som
Medlem af Kommunestyret. 1907—12 var han
Medredaktør af »Teknisk Ukeblad for Arkitektur«.
4) Sophus Christian Munch Aa., norsk
Forf., Fætter til Aa. 1), f. i Sylling 1. Oktbr
1841, cand. jur. 1869, siden 1879 kgl. Fuldmægtig
og 1885—1910 Registrator for Varemærker. Aa.
har i Pressen og i adskillige Bind Natur- og
Jagtskildringer vundet Navn som en skarp
Naturiagttager med stor Kærlighed til Frilufts- og
Sportsliv, fra hvilke han har hentet
stemningsfulde Billeder og livlig fortalte Smaahistorier.
Bl. hans halvt æstetiske, halvt jagttekniske og
naturskildrende Bøger er: »I Skoven« (1886, 2.
Udgave 1902), »Skovinteriører« (1890), »Her og
der« (1894), »Onkel Jakob o. a. Dyr« (1899) og
»Fortællinger om Jagt og Fiske« (1910).
K. V. H.
Aars, Herred i det nordøstlige
Nørrejylland, Aalborg Amt, begrænses mod NV. af Slet
Herred, Limfjorden og Hornum Herred, mod Ø.
af Ginding og mod S. af Gislum Herred, hvor
Grænsen til Dels dannes af Lerkenfeld Aa. Fra
V. til Ø. er Amtet c. 33 km, fra N. til S. højst
c. 19 km; Arealet er c. 341,4 km2, og det havde
1. Febr 1911 11490 Indb. (1801: 3417, 1840: 4568,
1890: 8139, 1901: 9485), det er c. 34 pr. km2.
Overfladen er for det meste bakket og mod Ø.
temmelig høj (Enshøj er 93 m). Jorderne
gennemgaaende sandede, enkelte Steder med Al til
Underlag. Det betydeligste Vandløb er Halkjær
Aa, der løber mod N. ud i Sebbersund. Det hører
til de ufrugtbareste Herreder i Amtet (c. 19 ha i
Gennemsnit paa een Td. Hartkorn). Af Arealet
var 1907 c. 11600 ha besaaede, 14600 ha Enge og
Græsgange, 1670 ha Skov og Plantage og 320 ha
Mose. Der var 1909 4103 Heste, 18200 Stkr.
Hornkvæg, 9788 Faar og 10284 Svin. Det samlede
Hartkorn var 1905 c. 1535 Tdr., og der var 1911
2204 Gaarde og Huse. Det er delt i 14 Sogne. I
gejstlig Henseende danner det eet Provsti med
Gislum Herred, i verdslig Henseende hører det
til Aars-Slet, Rinds-Gislum og Hornum
Herreders Jurisdiktioner. — Herredet, der i
Middelalderen hørte til Himmersyssel, nævnes første
Gang 1394 som »Arsoghhæreth«; fra 1660 hørte
det til Aalborghus Amt, som 1714 forenedes med
Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter, hvoraf
Aalborg Amt dannedes 1793.
H. W.
Aars, stor, opvoksende Sogne- og Stationsby
i det nordlige Nørrejylland, Aars Herred,
Aalborg Amt, c. 20 km SSV. f. Nibe og 35 km SV. f.
Aalborg, Station paa Hobro-Løgstør Banen og
Endestation for Svenstrup-Nibe-Aa. Banen samt
Udgangspunkt for Aa.-Hvalpsund Banen (aabnet
1910); havde 1. Febr 1911 215 Gaarde og Huse og
1020 Indb. (1906: 874). I Aa. findes Kirke, Skoler,
en Landbrugsskole (oprettet 1899), et
Missionshus, Apotek, Sparekasse, Bank,
Elektricitetsværk, Vandværk, Markedsplads, fl. store
Købmandsforretninger og industrielle Anlæg m. m.;
den er Valgsted for Amtets 4. Folketingskreds.
H. W.
Aarsag kalder man det, der i Tiden konstant
gaar forud for en Begivenhed. 1) Medens den
populære Anskuelse ser Aa. og Virkning
som to ganske forsk. Ting, søger
Naturvidenskaberne at paavise Sammenhængen mellem dem,
at det kvantitativt set er det samme, der gaar
igen i to tilsyneladende forsk. Tilstande. I første
Række er denne Naturvidenskabernes Fordring
udtrykt i den moderne Energisætning. Jo mere
Kvantitetsbegrebet lader sig anvende paa
Erfaringerne, des sikrere er vi paa at staa over for
en »sand Aarsag« (Kepler: vera causa);
Modsætningen hertil danner alle indbildte »Aarsager«
som Aander, Guder, mystiske Evner, Kræfter,
Hensigtsaarsager o. s. v. Ogsaa Psykologien
søger Aarsager til forsk. Bevidsthedsfænomener;
men da man her ikke som i Naturvidenskaberne
kan maale og veje, og da vore psykologiske
Erfaringer er saa usikre og fragmentariske, bliver
denne Søgen meget begrænset. 2)
Aarsagssætningen, der har været formuleret paa
forsk. Maader, udtrykkes nu alm. ved de Ord,
at Naturen (saavel den materielle som den
aandelige) er regelmæssig, ell., at enhver
Forandring har sin Aa. De Undtagelser fra
Aarsagssætningen, man i Folketro og Teologi har
forestillet sig, kaldes Mirakler. Som første
Forudsætning for al Viden om det Virkelige er
Aarsagssætningen ubeviselig. 3) Den mest indtrængende
Behandling af Aarsagsproblemet er givet
af Hobbes (i Elements of law, 1640 og De corpore,
1655); af Bet. var ogsaa Hume’s Hævdelse af
Aarsagssætningens Ubeviselighed (Treatise I,
1739) og Kant’s, paa Grundlag af Hume’s
Indvending, foretagne Undersøgelser (»Kritik der
reinen Vernunft«, 1781).
A. T-n.
Aarsag i juridisk Bet, se Skyld.
Aarsdale, Fiskerleje paa Sydøstkysten af
Bornholm (Ibsker Sogn, Øster Herred), c. 3 km
S. f. Svaneke, med Forsamlingshus, Silderøgerier
og en 1867—72 anlagt, 1885—86 udvidet Havn,
der er indtil 2,5 m dyb; havde 1. Febr 1911 116
Gaarde og Huse og 429 Indb. (1906: 405).
H. W.
Aarsdale Grus er dannet ved Hensmuldren
af en ved Aarsdale paa Bornholm
forekommende, grovkornet Granit og anvendes især til
Grusning af Gangstier.
J. P. R.
Aarsfisk (Halvaarsfisk, Toaarsfisk) anvendes
i Dambruget til Betegnelse af Fisk efter den Tid,
der er hengaaet siden deres Klækning.
C. V. O.
Aarsleb, Christian Nielsen, dansk
Historiker, f. i Landsbyen Aarslev i Aarhus
Stift; Fødselsaar ubekendt, d. 1723. Blev
dimitteret 1681 fra Kbhvn’s Skole og senere cand.
theol. Imidlertid ofrede han i den første Tid
Historien sin Interesse og har udg. fl. Arbejder
paa Latin om nordiske Folk uden for Norden
(Cimbrer, Goter), ligesom han foretog en
Bearbejdelse af Resen’s ufuldførte danske Atlas,
hvilken dog aldrig saa Lyset. Et lignende Uheld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
