Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 60 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarøe, Rendt Christian Mogens, dansk Militær - Aarøe's Strejfkorps, se Aarøe og dansk-tyske Krig 1864 - Aarøsund - Aas (Flertal Æser) og Aasynje - Aas - Aas, se Plov - Aas, Herred i Aker og Folio Fogderi, Akershus Amt - Aasa, nordisk Kvindenavn - Aase - Aasen, Ivar, norsk Sprogforsker og Digter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landgange paa den af Fjenden besatte Kyststrækning
paa Halvøen, og der knyttedes store
Forventninger til det. Flere Ekspeditioner blev ogsaa
udførte, Aa. viste Snarraadighed og
Foretagelsesaand, hans underordnede nærede stor Tillid
til ham, men til Trods for at Korpsets Styrke
efter Vaabenhvilen voksede til c. 600 Mand og 3
Landgangskanoner, naaede det dog ingen
Resultater af Bet. Hans Virksomhed blev dog alm.
paaskønnet. I Apr. 1864 var Aa. bleven Kaptajn,
men paa Grund af Fodfolkets daarlige
Forfremmelsesforhold efter Krigen faldt han 1880 for
Aldersgrænsen. Han søgte da at blive Politiker
og genoptog sin Forfattervirksomhed (foruden fl.
Artikler i Dagspressen havde han skrevet et Par
Pjecer om Ordningen af Landets Forsvar og udg.
en »Ledetraad i Felttjenesten«). Han udgav
saaledes 1881 »et Indlæg i Forsvarssagen«, og 1883
fremsatte han et Forslag til en Omordning og
Udvidelse af Bornholms Væbning. Da det ikke
lykkedes Aa. at komme ind i Rigsdagen, trak han
sig tilbage fra det offentlige Liv og valgte Vejle
til Opholdssted. Aa. var en ægte Soldaternatur,
og hans Virksomhed under Krigen 1864 vil altid
sikre ham en hæderlig Plads i dansk Krigshistorie.
P. Nw.

Aarøe’s Strejfkorps, se Aarøe og
dansk-tyske Krig 1864.

Aarøsund er baade Navnet paa det mellem
300 og 750 m brede Farvand, der skiller Aarø fra
Fastlandet, og som har en Dybde af indtil 12 m,
og paa en Landsby og Badested ved Haderslev
Fjord, der er et ældgammelt Færgested til
Assens, og som nu staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med denne By og Haderslev.

Aas (Flertal Æser) og Aasynje er de gl.
Nordboers Navn paa Guder og Gudinder, nu kun
brugeligt i Norsk. Alm., men mindre rigtigt, er
As (s. d.) og Asynje.
A. O.

Aas. Hermed betegnes i al Alm. meget
langstrakte og smalle Højdedrag med stejle Sider,
uanset om de er dannede af faste Bjergarter
(som f. Eks. Söderaasen i Skaane) ell. af løse
Jordlag. I Geologien forstaas ved Aas lange, stejle
Bakkerygge, som dannes af lagdelt Sand og Grus
(Rullestensaase), og findes paa
Omraader, der tidligere har været dækkede af
Indlandsis; endvidere er det ejendommeligt, at Aase
overalt forløber i omtr. samme Retning som de af
denne Is i den faste Undergrund indridsede
Skurestriber. Sandlagene i Aase skraaner i
Reglen fra Midten ud mod begge Sider, og
undertiden dækkes Aasen af Moræneler ell.
Morænesand. I bredere Partier af Aasryggen findes ofte
Fordybninger, Aasgruber. Hyppigt, f. Eks. i
Sverige, hvor Aase er meget alm. og vel
udviklede, er Aasene grenede og minder stærkt om
Flodsystemer, men deres Forløb er uafhængigt
af de nuværende Overfladeforhold. Af danske
Aase kan særlig fremhæves Køge Aas, som
med Afbrydelser kan følges paa en Strækning af
over 25 km fra Køge til Haraldsted N. f.
Ringsted. Om Aasenes Oprindelse er der fremsat en
Del indbyrdes meget afvigende Teorier, hvoraf
den sandsynligste er den af den sv. Geolog G. de
Geer fremsatte, som gaar ud paa, at Aasene er
dannede af Smeltevandsfloder i Tunneler inden
for Indlandsisens Rand.
J. P. R.

Aas, se Plov.

Aas, Herred i Aker og Folio Fogderi,
Akershus Amt (3145 Indb.), er en fuldstændig
Indlandsbygd. Herredet bestaar af 3 Sogne, Aas,
Kroer og Nordby. Dets Hovednæringsvej er
Agerbruget, dog drives ogsaa nogen Skovdrift i
den nordre Del af Herredet. Gennem Herredet
fører en Hovedvej fra Kria og S. over og fl. Veje
til Drøbak samt den ydre Smaalensbane, som
her har Station 32 km fra Kria, 94 m o. H. I
Herredet ligger »Aas højere Landbrugsskole«.
Herredets Areal er 92 km², hvoraf 1,5 km² Vand.
M. H.

Aasa, nordisk Kvindenavn, dannet af
oldnordisk áss, en As (s. d.). Aa. hed Svenskekongen
Ingjald Ildraades Datter, der indebrændte sig
med sin Fader.
A. O.

Aase kaldes de Bjælker i en Tagkonstruktion,
der løber paa langs ad Taget og har den Funktion
at overføre Tagbeklædningens Tryk til
Hovedspærtagene, se Tagkonstruktioner (den
sekundære Konstruktion).
A. O-d.

I. Aasen.

Aasen, Ivar, norsk Sprogforsker og Digter,
f. 5. Aug. 1813 i Voldens Præstegæld (Søndmøre),
d. 23. Septbr 1896 i Kria. Sine Forældre —
fattige Lejlændingsfolk — mistede han begge, før
han var voksen. Efter Faderens Død maatte han
i 5 Aar saa godt som udelukkende beskæftige sig
med Gaardsarbejde for at faa Føden, men ihærdig
fortsatte han i al sin Fritid med at læse og forøge
sine Kundskaber. Efteraaret 1831 blev han Skolelærer i
Sognet, fik nu Adgang til Lensmand S. Aarflot’s
Bogsamling og kom to Aar senere i Huset hos
en af Nabopræsterne, af hvem han fik
ordentlig Undervisning i forskellige Fag, bl. a. ogsaa
i Latin. Efter at have opholdt sig lidt over to
Aar i dennes Hus fik han i Novbr 1835 en Post
som Huslærer hos Kaptajn Daae paa Solnør, og
her fortsatte han nu paa egen Haand sine Studier.
Paa denne Tid opkom hos ham den Tanke, at han
til et Forsøg vilde selvstændig og paa egen Haand
undersøge og behandle et Sprog, det nemlig, som
han egentlig kunde kalde sit Modersmaal, og som
han ikke fandt behandlet i nogen Grammatik.
For at forberede sig yderligere til Udførelsen af
denne Plan søgte han nu ogsaa at vinde
Kendskab til det gammelnorske og det svenske Sprog
og optegnede derhos alt, hvad der kunde tjene
hans Formaal; ved Siden af sine Sprogstudier
drev han i disse Aar ogsaa ivrig Studiet af
Botanik. 1841 var han bleven færdig med en
grammatisk Oversigt over den søndennorske Dialekt
med Brudstykker af en Ordbog over samme og
en Samling af søndennorske Ordsprog. Med disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>