- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
61

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aasen, Ivar, norsk Sprogforsker og Digter - Aasen, Herred i Stør- og Værdals Fogderi, Nordre Trondhjems Amt - Aasene, Herred, se Hammer Herred - Aaser, Peter Hansen, norsk Læge - Aaseral, Herred i Mandals Fogderi, Lister og Mandals Amt - Aasgaard, Herred, Nordmøre Fogderi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Manuskripter og med nogle store Pakker,
indeholdende et søndennorsk Herbarium, hvori
Planterne fandtes med Slægter og Arter bestemte af
ham efter Linné’s System, drog han en
Sommerdag s. A. ned til Bergen, hvor han blev indført
hos Biskop Neumann. Denne anbefalede nu sit
Stifts lærde Skolelærer-Autodidakt til Rektor F.
M. Bugge, som tilfældigvis opholdt sig i Bergen,
og som i Egenskab af Præses i Trondhjems
Videnskabsselskab af dettes Midler det flg. Aar
skaftede Aa. et aarligt Stipendium af 600 Kr. til
Rejser i Landet for Studiet af det norske
Folkesprog. I de derefter flg. Aar berejste han med
Selskabets Understøttelse Landets
Hoveddistrikter til 1847, da han bosatte sig i Kria for at
gennemgaa og bearbejde sine Samlinger. 1848
udkom paa samme Selskabs Bekostning »Det norske
Folkesprogs Grammatik« (ny og helt omarbejdet
Udg. 1864 med Titlen »Norsk Grammatik«), og
1850 udgav han »Ordbog over det norske
Folkesprog«, hvoraf han 1872—73 udgav en ligeledes
helt omarbejdet og, hvad Sprogstoffet angaar,
næsten fordoblet Udgave med Titlen »Norsk
Ordbog med dansk Forklaring«. 1850 fik han en fast
aarlig Understøttelse af Statskassen (fl. Gange
forhøjet, senest 1881 til 3000 Kr. aarlig), til
Fortsættelse af sin videnskabelige Virksomhed. Blandt
de Arbejder, som er Frugten af denne hans
fortsatte Forskning, maa nævnes: »Norske Ordsprog«
(1856; 2. Udg. 1882), »Norske Plantenavne« (1860),
»Norsk Navnebog ell. Samling af Mandsnavne og
Kvindenavne« (1878). Særkendet for Aa.’s
videnskabelige Virksomhed er dens praktiske
Formaal. Allerede i Fortalen til hans første
sprogvidenskabelige Forsøg over hans Hjemstavns
Dialekt skrev han i Maj 1841, at ved Siden af
det fremmede Skriftsprog i Norge »burde
Landets eget Sprog ogsaa drages for Lyset«; »dets
Dialekter burde af kyndige Hænder blive
skriftlig bearbejdede for at kunne kendes og
sammenlignes, og af denne Sammenligning maatte
dannes et nationalt Sprog med en systematisk
Retskrivning, hvilket Forfatterne kunde holde sig til
og lempe sig efter, hvorved baade Nationaliteten
vilde vederfares Ret og en vigtig Hindring for
Folkets Oplysning bortryddes«. I Aa.’s
Hovedværker bestemmes ogsaa Planen gennemgaaende
af hans Bestræbelser for at danne en Fællesform
for alle norske Dialekter og derved bidrage til
det nationale Elements Genrejsning (se herom
Landsmaal). Men Aa.’s Begavelse havde
ogsaa en anden Side. Medens han levede som
Skolelærer i sin Hjemstavn, blev han dennes
Digter, og en Mængde Viser og Sange paa
Søndmørsmaal, de fleste baarne af en vis Humor og
let snærtende Satire, udgik fra Aarflot’s lille
Bogtrykkeri paa Eksæt og har siden levet paa
Almuens Tunge. Da han var flyttet til
Hovedstaden, søgte han undertiden Hvile fra sit
videnskabelige Arbejde i Udformning af sine digteriske
Stemninger i det Landsmaal, som han ikke blot
har skabt, men som endnu ingen Forf. har
skrevet saa naturligt, smukt og indsmigrende som
Mesteren selv. Som han havde udviklet sig fra
den halvlærde Autodidakt til den grundige
Videnskabsmand, hævede han sig nu ogsaa fra
at være Bygdefolkets Visedigter til at blive en
folkelig Sanger, i hvis »Stev« den ægte Følelse
viser sig iklædt en vel ikke farverig, men altid
gratiøs Sprogdragt, hvor Billedernes Klarhed og
Prægnans udhæves gennem Udtrykkets nationale
Tone og Rytmernes musikalske Vellyd. Som Forf.
af det lille, utallige Gange opførte Syngestykke
»Ervinger« (1855, 4. Udg. 1887, og hvori bl. a.
Nationalsangen »Det vil altid klaga og kyta«)
samt af den lille Digtsamling »Symra« — det
norske Navn for Anemone — (1863, 3. Udg. 1875),
har han i sine Landsmænds Hjerter vundet en
Plads, der sikrer ham mod Glemsel. (Litt.:
A. Garborg, A. Hovden, H. Koht: »I.
Aa., Granskaren, Maalreisaren, Diktaren« [Kria
1913]).
Hj. F.

Aasen, Herred i Stør- og Værdals Fogderi,
Nordre Trondhjems Amt, (1910: 1981 Indb.).
Anneks til Frosten Præstegæld, langs den indre
Side af Aasen Fjord, en Sidearm af Trondhjemsfjorden.
I Herredet, der væsentligst bestaar af
skovklædte Aase og Fjælde, ligger de store
Vande Mosam, Hohlingen og Hammervand.
Hovedvejen mellem Trondhjem og Levanger gaar
her gennem det bekendte Pas Langstenen.
Herredets Areal er 140 km2,
hvoraf 17 km2 Vand.
M. H.

Aasene, Herred, se Hammer Herred,
fra hvilket det ved kgl. Resol. af 23. Febr 1903
udskiltes som eget Herred; det tilhører søndre
Bergenshus Politimesterdistrikt, har et Areal af
75 km2 med (1910) 1625 Indb.
M. H.

Aaser, Peter Hansen, norsk Læge, f. 4.
Aug. 1848. Student 1871, cand. med. 1878. Efter
1882 at være bleven ansat som Bylæge i Kria
kastede han sig over Studiet af de epidemiske
Sygdomme og Bakteriologi, et Studium som han
fortsatte under fl. Ophold i Udlandet (1891 hos
Weigert i Frankfurt, 1893 hos Pasteur i Paris og
senere hos Ehrlich og ved Institut Pasteur). 1891
blev han udnævnt til Overlæge og Bestyrer af
Kria kommunale Epidemisygehus paa Ullevaal.
Paa hans Initiativ blev der 1894 oprettet et
Seruminstitut, som blev knyttet til
Epidemisygehusets Laboratorium, og hvis Ledelse han
overtog. Instituttet fremstiller nu alt det Difteriserum,
som benyttes i Norge. 1899 blev han af den
norske Regering sendt til Oporto for at studere den
asiatiske Pest, som netop var udbrudt. Han har
fl. Gange repræsenteret Norge ved internationale
hygiejniske Kongresser, saaledes i Bryssel 1903,
hvor han var Referent for Spørgsmaalet om
Difteriserumets profylaktiske Virkning. Han har
dels i norske, dels i udenlandske Tidsskr. skrevet
en Række Afh. om epidemiske Sygdomme og
deres Behandling.
S. T.

Aaseral, Herred i Mandals Fogderi, Lister
og Mandals Amt (1910: 1164 Indb.), er en
Fjældbygd, dannet af de to Dalstrøg Sognedalen og
Bredlandsdalen, der forener sig ved Kirken og
falder ud i det lange Øren. Hovednæringsvejen er
Kvægavl og Jagt. I den nordligste Del af
Herredet er ved Sognevandet i Nærheden af
Aakernæs Kapel bygget et vel anbefalet Turisthotel.
Herredets Areal er 868 km2, hvoraf 55 km2 Vand.
M. H.

Aasgaard, Herred, Nordmøre Fogderi (skal
fremtidig tilhøre Romsdal og Nordmør
Politimesterdistrikt), Romsdals Amt, 64 km2, hvoraf
0,7 km2 Ferskvand, (1910) 689 Indb., udgøres af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free