Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abandon - abandonnere - Abano (-Bagni), Landsby i Italien - Abano, d', Pietro, italiensk Læge, Filosof og Astrolog - Abánter, oldgr., forhistorisk Folkenavn, der fl. Gange nævnes i Iliaden - Abantú se Bantu - Abarim - à bas - Abas - Abascál, José Férnando, Markis af Concordia, sp. Militær og Statsmand - Abasi, se Astasi. - Abássia, se Abchasien. - abásso - Abatjour eller abajour - Abattant - Abatvent - a battúta - Abauj-Torna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Halvdelen af Værdien er tabt. — Ved den skildrede
A. opnaar Tingens Ejer en Fordel; i flg. Tilfælde
kan han ved A. befri sig for en Forpligtelse: Bortset
fra eng. og amer. Ret indrømmes der i Alm.
en Modtager af Fade med flydende Varer Ret til
at slippe for at betale Fragten — forudsat at han
før Modtagelsen erklærer A. — i Tilfælde af, at
noget af Indholdet er flydt ud ved, at Fadet er
blevet utæt, jfr. Danske og Norske L. 4—2—10;
dog skal efter Sølovenes § 152 over Halvdelen
være udflydt, hvilket ogsaa gælder i nogle fremmede
Love. Et andet Tilfælde er hjemlet i nordisk
Ret, jfr. Danske og Norske L. 4—4—6. og
Sølovenes § 160, idet Befragteren, naar Skibet
strander, ell. Skipperen af andre Grunde ikke
kan bringe Varen frem, vel er pligtig at betale
Fragt i Forhold til den Strækning, Varen er
bragt frem (Distancefragt), men dog, ved straks
at afstaa Varen til Skipperen, kan befri sig for
at betale Distancefragten. Den tyske Handelslovbogs
§ 630 gaar videre, idet den udtrykkelig
bestemmer, at Distancefragten kun kan kræves
betalt, saa vidt Værdien af det reddede Gods
rækker. I andre Lande maa Befragteren enten
betale Distancefragten, uanset at den overstiger
Varens Værdi, ell. ogsaa skal han slet ikke betale
nogen Distancefragt. Dette sidste er eng. Rets
Standpunkt, og de senere Aars internationale
Søretskonferencer er gaaet i samme Retning. Overhovedet
gaar Tendensen hen imod at afskaffe
Reglerne om A. af Ladning uden for Forsikringsforhold.
Langt vigtigere er Reglerne her
om A. af Skib. I Alm. kan Rederen frigøre sig
for sine af Skibsfarten opstaaede Forpligtelser
ved at abandonnere Skibsformuen (d. v. s. det
enkelte Skib med Tilbehør og Fragt) til de
berettigede. I de nordiske Lande og Tyskland
gælder en lgn. Regel, men der kan dog ikke tales
om A., fordi Ansvaret altid er begrænset til disse
Værdier (Skibsformuen). I England hæfter Rederen
personlig, enten med hele sin Formue ell.
med et vist Beløb pr. t. I den seneste Tid er et
Arbejde i Gang for internationale Regler, der
kombinerer disse forsk. Systemer.
V. B.
Om A. i folkeretlig Forstand se Kontrabande.
abandonnere [abaŋdå↱ne´rə] (fr.), opgive, forlade,
afstaa (i juridisk Bet. se Abandon).
Abano (-Bagni) [↱abano (-↱banji)], Landsby i
Italien, Provins Padova, 8 km SØ. f. denne By.
Bekendt for sine varme, svagt svovlholdige
Kogsaltkilder, som allerede var kendt af Romerne
som Aquae Aponi ell. Aquae Patavinae.
Kilderne (38°—83° C.) bruges til Drikke- og
Badekure, ligeledes anvendes Fangopakninger
ved rheumatiske o. a. Sygdomme.
E. F.
Abano,d’[↱d-abano], Pietro, italiensk Læge,
Filosof og Astrolog (1250—1316), var Lærer ved
Univ. i Padova, hvor han p. Gr. a. sin Tilslutning
til Averrhoës og Nyplatonikerne kom i Strid med
Kirken og stilledes for Inkvisitionen; han døde
i Fængslet. Det berømteste af hans Skr. er:
Conciliator differentiarum, quae inter philosophos
et medicos versantur (udg. fl. Gange, sidst
i Basel 1535).
Abanter, oldgr., forhistorisk Folkenavn, der
fl. Gange nævnes i Iliaden. A. synes at have
været vidt udbredte; særlig skal de have underlagt
sig hele Euboia. De havde den ejendommelige
Folkeskik kun at bære Baghaaret langt.
De synes at have været beslægtede med det Folk,
som før den »doriske Vandring«, altsaa i
mykenisk Tid, boede i Argos. Endnu i hist. Tid
spores enkelte Reminiscenser fra A., hvis Oprindelse
ellers er ukendt.
H. A. K.
Abantu se Bantu.
Abarim (betyder Overgangslandskab, f. Eks.
over en Flod, ell. det hinsides liggende), Navn
paa en Bjærgkæde Ø. f. det døde Hav, Vestranden
af den moabitiske Højslette. Den nordlige Del
benævnes ogsaa Pisga, hvis højeste
Punkt var det lige over for Jeriko liggende Nebo,
hvorfra Moses iflg. 5. Mos. 34, 1 før sin Død
skuede ind i det forjættede Land.
J. P.
à bas, [a-↱bɑ], (fr.), ned med, bort med. A bas
les tyrans! Ned med Tyrannerne!
Abas, [↱a-], Stammeheros for Abanternes Folkestamme.
Han nævnes i Sagnene som Søn af
Lynkeus og Hypermnestra, Oldefader til Perseus.
Han siges at have grundlagt Abai i Fokis
og at have erobret Euboia. Berømt var hans
Skjold i Hera-Templet i Argos. Synet af det
skræmmede de Fjender, som efter A.’s Død
fejdede mod Byen. Ved en argivisk Væddekamp
fik Sejrvinderen en Krans og et Skjold som
Sejrspris.
H. A. K.
Abascal, José Fernando, Markis af
Concordia, sp. Militær og Statsmand
(1743—1821), blev 1804 udnævnt til Vicekonge i Peru,
hvor han skabte ordnede Tilstande, grundede
ny Kolonier, fremmede Handelen og Industrien
og tog sig meget af Befolkningens aandelige Udvikling.
Agtet af alle Partier nedlagde han (1816)
sit Embede og vendte tilbage til Madrid.
Abasi, se Astasi.
Abassia, se Abchasien.
abasso (ital.), egl. ned, i Handelssproget
om Prisfald.
Abatjour eller abajour, fr., [aba’зu.r], skraat
ell. vandret siddende Vindue, som slipper Lyset
ind ovenfra, f. Eks. Kældervindue, Tagvindue.
Paa samme Maade benævnes et almindeligt lodret
siddende Vindue, til hvis Yderside der forneden
er fæstet en skraat stillet Skærm, hvorved Udsigten
spærres, medens Dagslyset dog kan
trænge ind, f. Eks. i Fængsler. Endelig er A.
Navnet paa Reflektorer, der kaster Lyset nedad,
ligesom det ofte anvendes som Betegnelse for en
Lampeskærm.
C. A. J.
Abattant [abar↱tã], fr., Vinduer, hvor Hænglerne
ikke er anbragte paa Siderne, men foroven,
og som kan aabnes og holdes aabne ved
Hjælp af Snore ell. Kæder.
Abatvent [aba↱vâ], fr., Skraatag, som til Værn
imod Blæst og Regn anbringes over Døre ell.
Vinduer. Bruges ogsaa om Jalousierne i Klokketaarnes
Lydhuller.
a battuta (ital.), i Takt, i nøje Overensstemmelse
med Taktslaget, i Modsætning til rubato
ell. fri, recitativisk Gengivelse.
S. L.
Abauj-Torna [↱åbå-uj-↱tornå], Komitat i
Øvreungarn, N. f. Theiss, de 1881 forenede Komitater
Abauj og Torna, begrænses af Komitaterne
Gömör, Zips, Sáros, Zemplin og Borsod; det er
3260 km2 og har (1900) 192258 Indb., deraf 62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
