- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
67

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abauj-Torna - Abazzia, se Abbazia - Abba, se Ab - Abbadiderne - Abbadie d', Antoine Thomson (1810-97) og Arnould Michel (1815-93), Opdagelsesrejsende - Abbagámba, se Næsehornsfugle - abbandonaménte - Abbas I, den Store, Shah af Persien af Sefevidernes Dynasti (1586-1628) - Abbas II, Shah af Persien af Sefevidedynastiet (1641-66) - Abbas III, den sidste pers. Hersker af Sefevidernes Slægt (1732-36) - Abbas Mirza, pers. Prins af Kadjár-Dynastiet, c. 1783-1833

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magyarer, desuden Slovaker (i Bjergene) og
Tyskere, Rutenere og Jøder. A. gennemstrømmes
af nedre Hernád og er i det hele bjergfuldt, men
mellem Bjergene findes der frugtbare Dale. I
NV. ligger Tornabjergene, i Ø. Hegyaljabjergene.
Frugt, Korn og Køkkenurter trives
fortræffeligt, og i S. vokser der ogsaa en udmærket
Vin (Szantóer). Kvæg og Vildt findes i rigelig
Mængde. I Bjergene udvindes Jern, Guld og
Sølv. Tornabjergene bestaar af Kalk og danner
en karstagtig Højslette med mærkelige
Drypstens- og Ishuler. Komitatet har til Hovedstad
Kaschau (ung. Kassa).
G. Ht.

Abazzia, se Abbazia.

Abba [↱a-], se Ab.

Abbadiderne, arab. Herskerslægt i Spanien
(1023—1091). Under de Uroligheder, der
hjemsøgte det arab. Spanien i det umajjadiske
Kalifats sidste Dage, bemægtigede Kadien Abu-l-Kasim
sig Magten i Sevilla (1023). Han blev
Stifteren af et Dynasti, der efter en af hans
Forfædre, Abbad, kaldes A. Hans Søn, Mutadid
(1042—69), udvidede ved en haard og
hensynsløs Politik det nydannede Riges Magt, og hans
Erobringer kom hans Søn og Efterfølger, Mutamid
(1069—91), til gode. Men denne var en
daarlig Statsmand, som ikke forstod at besværge
de Farer, der samtidig truede fra Nord fra de
Kristne og fra Syd fra Berberne i Marokko. For
at værge sig mod de første indkaldte han selv
Berberfyrsten Jusuf ibn Taschfin, men denne
gjorde sig derefter til Herre i Landet, støttet af
Gejstligheden, og Mutamid maatte vandre som
Fange til Afrika, hvor han døde 1095. Hans
Regering har kulturhist. Bet. som den
spansk-arabiske Digtnings ypperste Blomstringstid; han
var ogsaa selv Digter, og hans Hof blev et
Samlingssted for alt, hvad der havde Navn i
vestarabisk Kultur, men desværre krævede de
samtidige Forhold ikke en Skønaand, men en
Feltherre og Statsmand. En Del af hans Digte er
oversatte af Schack: »Poesie und Kunst der
Araber in Spanien und Sicilien«, I, Pag. 245—333,
hvor ogsaa et Omrids af A.’s Historie er
fremstillet.
J. Ø.

Abbadie d’ [d-aba↱di], Antoine Thomson
(1810—97) og Arnould Michel (1815—93),
Opdagelsesrejsende, Sønner af en fr. Emigrant,
fødte i Dublin, men opdragne i Frankrig. 1837
begav de sig til Massaua ved det røde Hav og
berejste nu, dels sammen, dels hver for sig, en
stor Del af Abessinien og de Syd herfor liggende,
hidtil næppe kendte Landskaber Enarea og
Kaffa. Efter at have overvundet store
Vanskeligheder vendte de 1848 tilbage til Frankrig med
en rig Høst af videnskabelige Skatte, deriblandt
en Samling af abessiniske og amhariske
Manuskripter — den mest fuldkomne i Europa.
Antoine har givet en Beskrivelse af denne i
Catalogue raisonné des manuscrits éthiopiens (Paris
1859), ligesom han nøjagtig har bestemt henved
900 Punkter i Abessinien med Hensyn til Højde
og Beliggenhed (Géodésie d’Éthiopie [Paris 1860—63]).
1868 udgav Arnould en udførlig
Beskrivelse af Brødrenes samtlige Rejser under Titel
Douze ans dans la Haute-Éthiopie (Paris 1868,
2 Bd.). Antoine skænkede 1896 det fr.
Videnskabsselskab sit 1858 grundede Observatorium
Abbadia i Basses Pyrénées paa Betingelse af, at
dette skulde udarbejde en Stjernekatalog; heraf
er udg. fl. Bd.: Observations faites au cercle
méridien 1899—1904
.
C. A.

Abbagamba, se Næsehornsfugle.

abbandonamente [-baŋ-] (abbandonatamènte),
ogsaa con abbandòno (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
Med Inderlighed i Foredraget.

Abbas I, den Store, Shah af Persien af
Sefevidernes Dynasti (1586—1628). Han gjorde
med haard Haand Ende paa de anarkiske
Tilstande, der havde hersket i Persien i en
Aarrække. Høvdingen Murschid Kuli, der havde
hjulpet ham paa Tronen, lod han myrde, da han
truede med at blive Herskeren for mægtig. A.
brød de tyrkiske Krigerstammers Magt ved at
slutte dem sammen i et Forbund, de saakaldte
Shahseven’er, der stod helt i hans Tjeneste, og
ved at skabe en særlig Hær af kgl. Lejetropper,
som udrustedes1 med Geværer (Ildvaabnenes
første Forekomst i Persien). Han sikrede Grænsen i
Nordøst ved at tilføje Uzbegerne et afgørende
Nederlag, gik sejrrigt frem mod Osmannerne og
erobrede endog Bagdad. Med et skarpt Blik for
de Farer, der truede Orienten fra de teknisk
overlegne Europæeres Side, spillede han
Englænderne ud mod Portugiserne og berøvede
derved disse deres Besiddelser i den persiske Bugt
(Ormuz). A. byggede sin Magt op med
ubønhørlig Haardhed, men benyttede den til at skaffe
Befolkningen en i Aarhundreder ukendt Ro og
forbedrede Levevilkaar. Han anlagde Veje,
byggede Broer, Karavanseraier, Bazarer, hvoraf
mange er i Brug den Dag i Dag, søgte at
ophjælpe Handel og Industri ved at omplante nogle
Tusinde af de driftige Armenere fra Djulfa i
Armenien til det for dem særligt byggede
Ny-Djulfa ved Ispahan. Over for de katolske
Kolonisationer i Persien viste han stor Tolerance. A.
lod sin ældste Søn, Sefi Mirza, dræbe, og to
andre Sønner blinde og efterfulgtes paa Tronen
af en Sønnesøn, Sefi I.

A. II, Shah af Persien af Sefevidedynastiet
(1641—66), Søn af Sefi I. Han førte en fredelig
Regering, var selv en mild og over for Fremmede
tolerant, men ikke betydelig Fyrste og stærkt
hengiven til Vin.

A. III, Shah af Persien, den sidste pers. Hersker af
Sefevidernes Slægt (1732—36), blev som et Barn paa 8
Maaneder sat paa Tronen af Feltherren
Tahmasp Kuli Khan, der havde afsat hans Fader
Tahmasp. Ved A.’s Død besteg Tahmasp Kuli
Khan selv Tronen under Navnet Nadir Shah.
A. C.

Abbas Mirza, pers. Prins af Kadjar-Dynastiet,
c. 1783—1833. Skønt han var yngre Søn af den
herskende Konge, Feth Ali Shah, blev han p. Gr.
a. Moderens kgl. Byrd bestemt til Tronfølger.
Som Statholder i Azerbeidjan viste han sig som
en intelligent og reformivrig Mand, der bl. a.
indkaldte fremmede Officerer til at reformere sin
Hær. Da Persien kom i Krig med Rusland, var
det A., der ledede Krigen fra pers. Side. England
og Frankrig (Napoleon) kappedes om at vinde
A. for sig. Han sluttede sig til Napoleon, men
maatte, da denne havde lidt sit Nederlag i
Rusland, indlede Underhandlinger med Rusland og
endelig slutte den ugunstige Fred i Gulistan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:39:57 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free