- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abbed - Abbedi - Abbedisse - Abbema, Wilhelm von, tysk Kobberstikker og Raderer - Abbeokuta, tidligere Hovedstad i Kongeriget Egba, Øvre-Guinea - Abbeville, (lat. Abbatis Villa), By i det fr. Depart. Somme - Abbeville, By i U. S. A., Stat South Carolina - Abbiátográsso, Abbiagràsso, By i Italien, Provins Milano - Abbot, Charles Greeley, amer. Astrofysiker - Abbotsford - Abbott, Charles, eng. Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

steg. Da Kirken naaede sin største Vælde, blev
Abbedvalget mere frit. Skønt A. egl. kun maatte
styre eet Kloster, fik han nu ofte Styrelsen af
flere; en enkelt A. kunde ogsaa faa Overtilsyn
med andre, saaledes A. i Cluny som
»Archiabbas« over de øvrige Cluniacenserklostre.
Ligesom Bispen havde A. Stemme paa
Kirkemøderne, og adskillige havde Ret til bispelige
Værdighedstegn som Hue (Mitra), Ring og Stav,
de var ofte højbyrdige og optraadte gerne med
stort og pragtfuldt Følge; hyppig var de
Kongens betroede Raadgivere, saaledes Suger i
Frankrig. I Norden havde A. ofte Sæde i
Rigsraadet, i Danmark især Sorøabbederne, i Norge
A. fra Munkeliv ved Bergen. A.’s Magt
svækkedes dog ofte ved Stridigheder med Bisperne,
saaledes i Danmark Tvisten imellem Øm
Klosters A. og Aarhusbisperne, i Norge Munkeliv
og Lyse Abbeders Strid med Bergenbispen og
Utstein A.’s Strid med Stavangerbispen. Ved
Reformationen ophørte Abbedværdigheden i de
protestantiske Lande; selv i den kat. Kirke
mindskedes A.’s Betydning, og hans Navn fik
mindre skarp Begrænsning (se Abbé). A. er
en ægte middelalderlig Skikkelse. — Straks
fra Klostervæsenets første Ordning havde A.
næsten uindskrænket Magt over sine
undergivne. Munken skal lyde A. som Kristus selv,
og A. kan sammenkalde Munkene for at høre
deres Raad, men Afgørelsen ligger ene i hans
Haand. A.’s Magtmidler var Idømmelse af Bod,
legemlig Tugtelse og Udstødelse af Samfundet.
A. havde højest Plads i Klosterkirken og ved
Bordet, ja spiste ofte ved et Bord for sig og
fik mere udsøgt Kost. Tidlig blev det Regel, at
A. skulde være en præsteviet Mand; de lavere
Indvielser i Klostret fik han efter 787 selv Lov
at fuldbyrde, de højere tilkom Bispen.
H. O.

Abbedi, et Kloster under en Abbed, i
Danmark saaledes Sorø, Esrom, Øm o. s. v., i
Norge Nidarholm, Munkeliv, Hovedø o. s. v.
A. bruges ogsaa særlig om Klosterkirken, i
England om flere Katedralkirker, fordi der til dem
var knyttet Munkelag med Bispen som Abbed.
Se for øvrigt Kloster.
H. O.

Abbedisse (egl. Abbatissa), Forstanderinde
for et Nonnekloster. I Oldtiden bruges mest
Betegnelsen »Amma«, Moder. Brugen af A.
forekommer først paa Kirkemødet i Arles 554, men
udbredtes hurtig med Benediktinerreglen. A.
skulde vælges af Nonnerne ved hemmelig
Afstemning, skulde være over 30 Aar (efter
Trientmødet over 40) og have været længere Tid i
Klosteret; Bispen foretog Indvielsen. Hendes
Magt svarer til Abbedens, men hun kan ikke
bandlyse og indvie. I Klostervæsenets
Blomstringstid havde A. i Reglen stor Magt og
Anseelse og var ofte af Kongeæt. I Dobbeltklostrene
(de østerlandske Basiliosklostre, keltiske Klostre,
Fontevrault, Brigittinerklostrene) havde A. som
oftest Forstanderskabet baade for Munke og
Nonner. I protestantiske Lande bruges A.
stundom om Forstanderinder for Stiftelser.
H. O.

Abbema, Wilhelm von, tysk
Kobberstikker og Raderer, f. 15. Jan. 1812 i Krefeld, d.
8. Novbr 1889 i Düsseldorf. A., Elev i Düsseldorf
af J. W. Schirmer, malede først Landskaber i
sin Lærers Manér, men fandt snart sit særlige
Felt i reproduktiv Kunst (Landskaber efter
Düsseldorferne, saaledes Nordmanden
Cappelen’s »Norsk Landskab« m. v.).
A. Hk.

Abbeokuta, [äbjə↱ku.ta], tidligere Hovedstad
i Kongeriget Egba, Øvre-Guinea, 89 km fra
Kysten ved den sejlbare Flod Ogun, c. 150000
Indb. Byen med omliggende Distrikt
indlemmedes 1892 i den eng. Koloni Lagos. Op over
Byens straatækte Negerhytter rager den kristne
Kirke. Flere Missionsselskaber arbejder ihærdig
for Kristendommens Udbredelse. A. har stor
Handel med Palmeolie, der paa Ogun ell. pr.
Jernbane befordres til Lagos, over hvilken By
der saa til Gengæld indføres europæiske
Industrivarer.
C. A.

Abbeville [abö↱vil], (lat. Abbatis Villa), By i
det fr. Depart. Somme, ved Floden Somme
(20 km fra dens Munding i Kanalen) og ved
Nordbanen. 20704 Indb. (1906). Da Somme’s
Munding tilsander stærkt, har A., uagtet den ved
en Kanal er sat i Forbindelse med Havet, kun
ringe Søhandel. Derimod drives der en
betydelig Industri, navnlig i Klæde, Fløjl, Sejldug
og Sukker. A. har en Handelsdomstol, mange
Klostre og Skoler, samt et arkæol. og et
naturhistorisk Museum. Berømt er den gotiske Skt
Vulfran-Kirke. I Somme-Dalen nær A. gjorde
Boucher de Perthes sine betydningsfulde
palæolitiske Fund. — Allerede Romerne havde ved
A. en befæstet Plads. A. var Hovedstad i
Grevskabet Ponthieu.
G. Ht.

Abbeville [↱äbəvil], By i U. S. A., Stat South
Carolina, ligger 160 km V. f. Columbia ved
Banen fra Columbia til Atlanta. (1910) 4459 Indb.
12 km S. f. Byen har man fundet Guldlejer, der
dog ikke udnyttes.
H. P. S.

Abbiatograsso, Abbiagràsso, By i
Italien, Provins Milano, ligger 24 km VSV. f.
Milano ved Naviglio Grande og ved Banelinien
Milano-Mortara. (1901) 8009 Indb. A., der omgives
af Mure, ligger i en frugtbar risavlende Egn
og er navnlig bekendt for sine Silkespinderier.
1167 blev A. erobret af Kejser Frederik I. 1313
blev Guelferne ved A. slaaet af Matteo Visconti.
Den berømte Ridder Bayard døde her 1524.

Abbot [↱äbət], Charles Greeley, amer.
Astrofysiker, f. 31. Maj 1877 i Wilton, New York,
ansattes 1895 ved Smithsonian Astrophysical
Observatory
og er siden 1907 dets Direktør. Han
har i talrige Afhandlinger offentliggjort sine
Studier over Solens infrarøde Spektrum og over
Solens Straaling, dens Variabilitet og
Indflydelse paa Klimaet og har i den Anledning flere
Sommere i Træk anstillet synkroniske
Solobservationer paa Mount Wilson og i Algérie. Han har
tillige skrevet The Sun (1912) og udg. Annals
of the Astrophysical Observatory of the
Smithsonian Institution
II, III (1908—13).
J. Fr. S.

Abbotsford [↱äbətsfə.d], ved Floden Tweed, i
Nærheden af den lille By Melrose, Skotland,
Bolig for Walter Scott, der købte det 1811 og
lod det ombygge til en henrivende Ejendom i
middelalderlig Slotsstil. A. ligger overordentlig
smukt og indeholder Digterens store Samlinger
af Malerier, Antikviteter, Bøger og
Manuskripter, der bevares med stor Veneration.

Abbott [↱äbət], Charles, eng. Retslærd,
(1762—1832), berømt som Søretsforfatter ved sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:24 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free