Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abdomen ell. Bagkrop - abdominal - Abdominalia - abdominalt Svangerskab, se Ekstrauterint Svangerskab - Abdominaltyfus, d. s. s. Tyfoid Feber - Abdon - abducere - Abduktion - Abduktorer - Abd-ul-Aziz, tyrkisk Sultan - Abd-ul-Hatnid I, tyrk. Sultan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bageste er stærkt reducerede (det 11. kan endog
kun paavises embryonalt), Skorpionerne 13,
hvoraf de forreste 7 danner et bredere
Præabdomen, de bageste 6 et smallere, halelignende
Postabdomen; andre Arachnideordner 10—12
Led. Hos de egl. Edderkopper er ingen
Leddeling paa Bagkroppen synlig, og hos Tusindben
og mange Smaakrebs, f. Eks. Bladfødder, er der
ingen Sondring mellem Bryst- og Bagkropsled,
alle Leddene bag Hovedet maa betegnes som
Kropled. Ligesom Brystleddene hos Leddyrene
bærer Lemmer, synes Bagkropsleddene ogsaa
opr. hos alle Leddyr at have baaret det.
Krebsdyrene har saaledes Ben paa Bagkropsleddene,
hos de primitive Insekter (Thysanurer o. a.) er
der paa flere ell. færre Led tydelige
Lemmerester til Stede, og selv hos de højere staaende
Insekter, der efter Fødslen ganske mangler
Bagkropslemmer, kan disse paavises hos Fostret, og
de 2 Halenokker (Cerci), der hos mange
Insekter findes i Bagkropsspidsen, tydes almindeligvis
som omdannede Lemmer. Veludviklede
Bagkropslemmer kan enten være Bevægelsesorganer
til Gang, Svømning, Spring ell. de tjene til
Aandedræt, til at bære Æg ell. til Parring. Det kan
nævnes, at mange Insektlarver paa
Bagkropsleddene bærer uparrede ell. parrede Klatre- ell.
Gangvorter, der hos Sommerfugle- og
Bladhvepselarver er saa lange og veludviklede, at de
kan minde om virkelige Ben, de er imidlertid
kun Gangvorter ɔ: simple Hududposninger.
K. L. H.
abdomināl, hørende til abdomen, Underlivet.
Abdominālia, en lille abnorm Afdeling af de
til Krebsdyrene hørende Rankefødder.
abdominalt Svangerskab, se Ekstrauterint Svangerskab.
Abdominaltyfus, d. s. s. Tyfoid Feber.
Abdōn, i Gl. Testamente dels Bynavn (en By
i Assers Stamme), dels Personnavn. En Abdon
nævnes som en af de sidste Dommere (Dom.
12, 13 ff.).
J. P.
abducēre, egl. at føre bort fra, bruges i
Lægevidenskaben om en Bevægelse af et af
Lemmerne ud fra Legemets Midtlinie.
Abduktiōn er den Handling, ved hvilken et
af Lemmerne føres ud fra Legemets Midtlinie;
man skelner mellem aktiv A., naar A.
udføres af vedkommende selv, ved hans egne
Musklers Virksomhed, og passiv A., naar den
udføres af en anden. Men desuden benyttes A.
som Betegnelse for Lemmets Stilling, naar det
er fjernet fra Legemets Midtlinie.
E. A. T.
Abduktōrer kaldes de Muskler, der tjener til
at fjerne et af Lemmerne fra Legemets Midtlinie.
Abd-ul-Aziz, tyrkisk Sultan, f. 9. Febr 1830,
d. 4. Juni 1876, var en Søn af Mahmud II og
fulgte 25. Juni 1861 sin Broder Abd-ul-Medshid
paa Tronen. I ham, som hidtil havde ført et
stille Liv og ansaas for en Modstander af det
vesterlandske Væsen, ventede det
gammeltyrkiske Parti at finde en Sultan efter dets Sind,
medens andre haabede, at han vilde blive en
fornuftigere Hersker end Forgængeren og
særlig bestræbe sig for at bringe Orden i de
økonomiske Forhold. Gammeltyrkerne blev skuffede,
da han lod de vigtigste Ledere af Fremskridtspartiet,
Ali og Fuad Pasha beholde Styrelsen,
og de andres Forhaabninger styrkedes, da han
nedsatte sin Civilliste og indskrænkede Haremet.
Men det viste sig snart, at A. forøgede Rigets
Gæld, især ved at anvende umaadelige Summer
paa Panserskibe, Geværer og Krupp’ske Kanoner,
og det gamle Haremsuvæsen tog atter
Overhaand. I Sommeren 1867 gjorde han en Rejse
til Paris under Verdensudstillingen og derfra til
London og Wien; det var første Gang, at en
tyrkisk Sultan i fredeligt Ærinde havde besøgt
Vesterlandet, og de stærke Indtryk, han modtog
paa denne Rejse, syntes at skulle indlede en ny
Æra i hans Regering. Efter sin Hjemkomst
paabød han en Forandring af Statsraadet, som fik
en forøget Magt og blev en Slags raadgivende
Forsamling, bestaaende af 34 Muhammedanere
og 16 Kristne. Men den ny Indretning fik ikke
Følger af nogen Betydning, og efter at Fuad og
Ali Pasha var døde, og Sultanens Yndling,
Mahmud Nedim Pasha, der blindt rettede sig efter
hans Luner, 1871 var bleven Storvesir, kom
Regeringen i det gamle Spor og vakte lidt efter lidt
almindelig Misfornøjelse, som naaede sit
Højdepunkt under en skrækkelig Hungersnød, der
hjemsøgte flere Provinser 1873—75. Imidlertid
havde A. ogsaa stødt Gammeltyrkerne ved den
Plan, han ivrig forfulgte, at forandre den hidtil
gældende Arvefølge, ifølge hvilken Tronfølgen
tilkom den ældste i Sultanens Slægt. Han søgte
nemlig nu at skaffe sin Søn Jusuf Tronfølgen i
Stedet for Abd-ul-Medshid’s ældste Søn Murad,
som var den nærmest berettigede. Stemningen
mod Sultanen forværredes ved Stormagternes
Indblanding, som var fremkaldt ved den slette
Regering og en Opstand i Herzegovina og
Bosnien, og da der nu udbredte sig det Rygte i
Konstantinopel, at Sultanen under den alm. Nød
havde samlet flere Millioner i Paladsets
Kældere, og at han og Storvesiren havde truffet
Aftale med den russiske Sendemand, General
Ignatief om, at russiske Tropper skulde kaldes
til Konstantinopel for at beskytte Sultanen, gjorde
Softa’erne (Studenterne), af hvilke der fandtes
henved 10000 i Konstantinopel, Opstand og
krævede Mahmud’s Afsættelse. A. gav efter; men
da man ikke stolede paa ham, blev han afsat
(30. Maj 1876), og Murad blev Sultan. Faa Dage
efter blev A. funden død i Paladset; man
foregav, at han havde dræbt sig selv; senere blev
der dog af Sultan Abd-ul-Hamid indledet en
Proces for at straffe hans formentlige Mordere.
J. Ø.
Abd-ul-Hamid I, tyrk. Sultan, (1725—89),
Søn af Ahmed III, besteg Tronen ved sin
Broder Mustafa III’s Død Jan. 1774. efter at han i
43 Aar var bleven holdt i Fængsel. Han var
derfor meget uvidende, desuden karaktersvag,
men dog stolt og indbildsk. Et halvt Aar efter
sin Tronbestigelse maatte han undertegne
Freden i Kutshuk-Kajnardshi, hvorved Tyrkiet
mistede sit Overherredømme over forsk. Punkter
N. f. Sortehavet. Derimod lykkedes det at
bringe fl. oprørske Pashaer til Lydighed, og fr.
Officerer satte Grænsefæstningerne i en bedre
Stand. I Tillid hertil og forbitret over
Katharina II’s store Fremgang i Sydrusland og
hendes med Josef II aftalte Erobringsplaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
