Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abd-ul-Kerim Pasha, tyrk. General - Abd-ul-Latif, arab. Lærd - Abd-ul-Málik, Ibn Mervan, umajjadisk Kalif (685-705) - Abd-ul-Medshid, tyrk. Sultan - Abd-ul-Mumin, Ibn Ali, Hersker af Almohadernes Dynasti (1130-63) - Abd-ul-Vahab, se Vahabitter. - Abe - Abeblomst, se Mimulus. - Abebrødtræ, se Adansonia. - Abegg, Julius Friedrich Heinrich, tysk Strafferetslærer (1796-1868) - Abel - 1) Hebr. Hebel, Kain's yngre Broder - 2) Hebr., Abel d. e. græsrig Plads - Abel, dansk Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abd-ul-Kerim Pasha, tyrk. General, (1811—85).
Som ganske ung deltog han i Krigen mod
Rusland 1828—29, var i Krigen 1853—56
kommanderende General, arbejdede derefter med
stor Energi paa Omdannelsen af det tyrkiske
Hærvæsen og var en kort Tid Krigsminister. I
Krigen mod Serbien 1876 var han
øverstkommanderende og fik derpaa i den
russisk-tyrkiske Krig 1877 Befalingen over Donau-Armeen;
paa denne vigtige Post optraadte han
imidlertid med saa ringe Energi, at han snart
afskedigedes i Unaade og forvistes til Lesbos, hvor
han døde.
Abd-ul-Latif, arab. Lærd, f. 1162 i Bagdad,
d. 1231. A. har forfattet en Række Værker,
navnlig vedrørende Lægekunsten. Hans
Beskrivelse af Ægypten er oversat af S. de Sacy.
Abd-ul-Malik, Ibn Mervan, umajjadisk
Kalif (685—705), var den betydeligste Hersker
af sin Æt og en af Orientens interessanteste
Skikkelser. Med lige stor Maalklarhed og
Hensynsløshed gjorde han Ende paa Borgerkrigen
og ordnede Riget. Han indførte arabisk Mønt
og Regeringssprog, forbedrede
Samfærdselsmidlerne og ordnede Skattevæsenet.
J. Ø.
Abd-ul-Medshid, tyrk. Sultan, f. Apr. 1823,
d. 25. Juni 1861, fulgte 1. Juli 1839 sin Fader
Mahmud II paa Tronen. Opdraget i Serailet,
hvor hans Sanselighed blev alt for tidlig udviklet,
svag af Karakter, men mild og godmodig, kom
den uerfarne Yngling til Magten i et meget
farligt Øjeblik, da Riget kun ved Stormagternes
Indblanding blev reddet fra Undergangen. Han
forkyndte derefter (3. Novbr 1839) ved
Hatti-Sheriifet af Gulhane borgerlig Frihed og lige
Rettigheder for alle sit Riges Folk og Religioner
samt vigtige Reformer; men dette Aktstykke
blev kun et tomt Bogstav. I Spidsen for
Reformpartiet stod Sultanens Moder, som
bevarede sit Herredømme over sin Søn lige til sin
Død 1853. og Reshid Pasha, der flere Gange
var Storvesir. 1850 vandt A. megen Gunst i
Vesteuropa, fordi han uagtet Østerrigs og
Ruslands Trusler nægtede at udlevere de
magyariske og polske Flygtninge, deriblandt
Kossuth. Under Krimkrigen levede han sløv og
ligegyldig et vellystigt og ødselt Liv i sit store
Harem; men efter Vestmagternes Opfordring
bekræftede han ved Hatti-Humayunet af 18.
Febr 1856 alle tidligere Reformløfter.
Tilsyneladende var hans Magt vokset: Ægypten,
Tripolis og Tunis lovede Lydighed, og Imamen
af Oman erkendte Sultanens Overherredømme;
men hans grænseløse Ødselhed styrtede Tyrkiet
i en stedse voksende Gæld.
J. Ø.
Abd-ul-Mumin, Ibn Ali, Hersker af
Almohadernes Dynasti (1130—63). Han fortrængte
Almoraviderne og gjorde sig til Herre over
Nordafrika og det sydl. Spanien.
J. Ø.
Abd-ul-Vahab, se Vahabitter.
Abe, en ældre Betegnelse i Sejlskibe for
Mesansstagsejl, der er et trekantet Sejl, der vandrer
paa Mesansstaget mellem Mesans- og Stormasten
og haves i 2 Størrelser, et mindre (Stormaben)
og et større (Godtvejrsaben). I Stedet for dette
fører nyere Sejlskibe et Gaffelsejl (Gaffelaben ell.
Store Gaffelsejl), hvis øverste Kant, Gaffelliget,
vandrer paa Storgaffelen, og hvis forreste Kant,
Masteliget, er gjort fast til en Snovmast, der
staar langs Agterkant af Stormasten.
H. E.
Abeblomst, se Mimulus.
Abebrødtræ, se Adansonia.
Abegg, Julius Friedrich Heinrich,
tysk Strafferetslærer (1796—1868), 1821 Prof.
ekstraord., 1824 Prof. ord. i Königsberg, 1826
i Breslau. Som Forf. stod A. under Hegel’s
Indflydelse (»Lehrbuch des gemeinen
Criminal-Prozesses mit besonderer Berücksichtigung des
Preussischen Rechts« [1833], »Lehrbuch der
Strafrechts-Wissenschaft« [1836] o. m. a.), men
hans filosofiske Grundanskuelser var heldigt
forenede med udpræget historisk Sans og praktisk
Blik. I »Die verschiedenen Strafrechtstheorien in
ihrem Verhältnisse zu einander und zu dem
positiven Rechte und dessen Geschichte« (1835)
sluttede han sig til Retfærdighedsteorien. Af hans
talrige kritiske Betænkninger over Tidens
Straffelovsudkast skal kun fremhæves »Der Entwurf
eines Strafgesetzbuches für das Königreich
Norwegen« (1835).
Fz. D.
Abel 1) Hebr. Hebel, Kain’s yngre Broder,
Søn af Adam og Eva, nævnes kun i det
jahvistiske Kildeskrift (1. Mos. 4). Medens man for
Kain har et Tilknytningspunkt i Keniternes
Stamme, kan en saadan hist. Baggrund for
A. ikke paavises. Navnet, som man uden sikker
Ret har sammenstillet med det assyriske Aplu
(Søn), betyder i Hebr. Vindpust, Tomhed. Om
A. hører vi kun, at han var Hyrde for Faar og
Geder og i Overensstemmelse dermed bragte
Jahve et Dyreoffer, medens Kain som
Agerdyrker ofrede af sin Høst. Da Jahve antog A.’s,
men ikke Kain’s Offer, dræbte Kain sin Broder;
i Stedet for egl. Blodhævn forbander Jahve
Kain til omflakkende Liv. Fortællingen
udtrykker det bosiddende Hyrdelivs Fortrin, saavel
for Agerdyrkerens som for den omrejsende
Nomades. I Fortællingens nuv. Sammenhæng
skal den illustrere Menneskeslægtens hurtige
Fordærvelse efter Syndefaldet. De senere Jøder
og Kristne giver Fortællingen nyt Indhold: A.
bliver en Type paa Fromheden over for den
onde Kain; han er den uskyldigt lidende og den
første Martyr (f. Eks. Mt. 23, 35), de troendes
Forbillede (Hebr. 11, 4). Saaledes er han gaaet
over i Koranen (Sur. 5, 30 ff.) og den
muhammedanske Legende (hedder der Habil). Jødisk
Tradition henviste p. Gr. a. et Ordspil
Brodermordet til Damaskus. Muhammedanerne viser
»Profeten Abel«’s Grav paa en Tempelruin i
Abila V. f. Damaskus, antagelig foranlediget ved
Navneligheden. Hos Gnostikerne er A. en af
Æonerne.
2) Hebr., Abel d. e. græsrig Plads. Det er
at finde i flere Stednavne; i Gl. Test. nævnes 5
Steder af dette Navn. En af disse Byer
(Abel-bèt-Ma’aka) laa noget vestl. for Dan, var
en af Rigets nordl. Grænsefæstninger — nu
Abil; en anden; Abel-Mehola, i
Jordan-Dalen er Prof. Elisha’s Hjem.
J. P.
Abel, dansk Konge, var en Søn af Valdemar
Sejr i hans andet Ægteskab med Berengaria.
Da Dagmars Søn Valdemar omkom 1231 og A.’s
ældre Broder Erik blev kronet til Konge, fik
A., som da endnu ikke var 15 Aar gl.,
overdraget Hertugdømmet Jylland (Sønderjylland);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
