- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
77

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abel, dansk Konge - Abel, Chr. Pedersøn, dansk-norsk Præst i Amsterdam i 17. Aarh. - Abel, Sir Frederick, eng. Kemiker - Abel, Jacob Friedrich von, tysk Filosof (1751-1829) - Abel, Karl v., bayersk Statsmand (1788-1859) - Abel, Niels Henrik, banebrydende norsk Matematiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1237 ægtede han Mektilde, en Datter af Grev
Adolf af Holsten. Da denne kort efter gik i
Kloster, overtog A. Formynderskabet for hans
to unge Sønner; men efter at Erik var bleven
Enekonge i Danmark, nedlagde han denne
Værdighed, maaske af Hensyn til Broderen. Til
denne kom han nemlig straks i spændt
Forhold; 1243 førte Kongen endog en Hær mod
Broderen, men Aaret efter paatænkte de dog
i Fællesskab et Tog til Estland. 1246 kom
Uenigheden atter til Udbrud, og A. fik Hjælp baade
af den yngste Broder Kristoffer og af de
holstenske Grever; Krigen førtes med vekslende
Held, men vendte sig dog til sidst helt til Erik’s
Fordel. Saa standsede den et Par Aar; men i
Beg. af 1250 lykkedes det Kongen at indtage
selve Byen Slesvig, og A. maatte købe Freden
paa ydmygende Vilkaar; som det synes, har han
endog maattet give Afkald paa Rendsborg.
Holstenerne o. fl. nordtyske Fyrster vilde ikke lade
denne vigtige Grænseborg blive i den danske
Konges Hænder; i de første Dage af Aug.
rykkede de med 1400 Ryttere frem mod Eideren.
Kong Erik ilede til; paa Vejen tog han ind til
Broderen i Slesvig, men her blev han grebet,
ved Nattetid ført ud paa Slien og halshugget
(10. Aug.). Endnu inden Maanedens Udgang
hyldedes A. som Danmarks Konge, og 1. Novbr
blev han og Mektilde kronede; forinden havde
han dog med 24 Riddere som Mededsmænd
besvoret sin Uskyldighed i Broderens Død, men
dennes Drabsmænd, Tyge Bost og Lave
Gudmundsøn, vedblev at indtage høje Stillinger
ved hans Hof. A. fik i sin korte Kongetid ikke
Lejlighed til at udføre noget synderlig;
betegnende er det dog, at han ogsaa som Konge
vedblev at føre Titlen »Jyllands Hertug«; han stod
i det venligste Forhold til det holstenske
Fyrstehus og gav Hansestæderne store
Handelsfriheder. Allerede 29. Juni 1252 faldt han i en
Kamp mod de oprørske Friser. Hans Enke
ægtede siden den svenske Birger Jarl og viste
ofte sit Fjendskab mod Danmark; Sagnet
beskyldte hende for at have ødelagt Rigets
Adkomstbreve paa Nordalbingien. Af A.’s tre
Sønner hed den yngste ogsaa Abel; han synes
at have haft Svendborg i Slægteje og døde
her 1279; fra den næstældste, Erik,
nedstammede den sønderjyske Hertuglinie, der
uddøde 1375.
Kr. E.

Abel, Chr. Pedersøn, dansk-norsk Præst
i Amsterdam i 17. Aarh., f. i Nibe, Student fra
Aalborg. Opholdt sig nogle Aar i Norge, kom
til Amsterdam, hvor han ved Hjælp af den
fordrevne sønderjyske Præst Frederik
Brekling og Borgmester van Beuningen, tidligere
holl. Sendebud i Kbhvn, oprettede en
dansk-norsk Menighed. Det lutherske Konsistorium
vilde ikke vide af ham at sige og voldte ham
mange Bryderier; til Trods derfor fik hans
Menighed Anerkendelse 1663. Udgav en
Opbyggelsesbog paa Dansk (1658) og en paa
Hollandsk (1671) og 1667 en Salmebog, der
indeholder et Udvalg af Datidens bedste danske
Salmer samt Davids Salmer, dels i hans egen,
dels i Arrebo’s Oversættelse. Han og en Del af
hans Menighed sluttede sig senere til den
reformerte Kirke.
L. M.

Abel [↱eib£], Sir Frederick, eng.
Kemiker, f. 17. Juli 1827 i London, d. 6. Septbr
1902. A. blev 1851 Prof. ved Royal military
Academy
og var det eng. Krigsdepartements
Kemiker indtil 1888. Han har særlige
Fortjenester paa de eksplosive Stoffers Omraade,
og ganske særligt af den eng.
Skydebomuldsfabrikations Udvikling; i Forbindelse med Prof.
James Dewar opfandt han Sprængstoffet Cordit.
Det Abel’ske Apparat til Bestemmelse af
Petroleums Flammepunkt skyldes ligeledes ham. A.
var 1891—93 Præsident for Iron and Steel
institution
, hvorfra han allerede tidligere havde
faaet Bessemer-Medaillen. Fra 1860 var han
Medlem af Royal society. Af hans Skr. kan
nævnes Handbook of chemistry samt Researches
on explosives
(London 1875) og The modern
history of gunpowder
(London 1877).
O. C.

Abel, Jacob Friedrich von, tysk
Filosof (1751—1829), var Schiller’s Lærer ved
Carlsskolen i Stuttgart og blev 1790 Prof. i Tübingen.
A. tilhørte nærmest den Leibniz-Wolff’ske Skole.
Paa Dansk foreligger »Udførlig Fremstilling af
Grundene for vor Tro paa Udødelighed« (1826).
A. T-n.

Abel, Karl v., bayersk Statsmand (1788—1859),
gjorde sig som Medlem af det græske
Regentskabsraad under Kong Otto fortjent ved
at fremme liberale Institutioner, men var senere
som bayersk Indenrigsminister stærkt
ultramontan og absolutistisk. Han blev afskediget 1847,
da han ikke vilde underskrive den af Kong
Ludvig forlangte Indfødsret for hans
Elskerinde, Danserinden Lola Montez, og var derefter
Gesandt i Turin.

illustration placeholder
N. H. Abel.


Abel, Niels Henrik, banebrydende norsk
Matematiker, f. 5. Aug. 1802 paa Findø nær ved
Stavanger, hvor Faderen var Præst, d. 6. Apr.
1829. A.’s Familie sad i meget smaa Kaar, men
ved Understøttelse af Kria Katedralskoles Midler
sattes han i Stand til i Aarene 1813—21 at frekventere
denne Skole. Her nød han en fortrinlig mat.
Undervisning af sin Lærer Holmboe, der hurtigt opdagede
A.’s betydelige Evner og gjorde ham
bekendt med de store Matematikeres,
særlig Euler’s, Værker. Allerede som Skoledreng
beskæftigede han sig med Løsningen af den
almindelige Femtegradsligning, og Prof.
Hansteen sendte hans Undersøgelse til Prof. Degen
i Kbhvn. Denne imponeredes af den unge A.’s
Begavelse, men raadede ham til at lade Emnet
ligge som »sterilt« og hellere kaste sig over de
elliptiske Transcendenter. Det blev netop paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:39:57 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free