- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
82

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aber (Primates)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kroppen helt dækket af et ikke synderlig tæt
Haarlag, der som Regel er ret groft, dog
silkeagtigt hos Egernaberne og uldagtigt hos nogle
sydamerikanske Former; ubehaarede ell.
tyndtbehaarede er dog stedse større ell. mindre Dele
af Ansigtet, Ørerne og Haandfladerne; hos flere
Grupper findes nøgne, ofte stærkt farvede —
røde, blaa o. s. v. — Sædeknuder, der særlig i
Parringstiderne svulmer stærkt op og antager
endnu stærkere Farver; stærkt farvede nøgne
Hudpartier findes jævnlig i Ansigtet og
omkring Kønsdelene. Særlige Haarprydelser er ikke
ualmindelige, f. Eks. Manke hos Kappebavianernes
Hanner, udstaaende Haarkranse omkring
Ansigtet, Knebelsbarter, Halekvaster o. l. Halen
er snart meget lang, indtil 3 Gange Kroplængden,
snart kort ell. manglende som ydre Hale, omend
skjulte Halehvirvler altid kan paavises; lange
Haler gør Tjeneste som Styrehaler under Spring
ell. som Støttehaler, men hos mange Former
tages den tillige i Brug under Klatring som
Snohale, og har da saa stor Muskelstyrke, at
Dyrene kan hænge og dingle, holdende sig om
en Gren med Halespidsen; de yderste
Halehvirvler er hos saadanne Former flade og brede;
Snohaler kan tillige blive nøgne paa Undersiden
og gør da tillige Tjeneste som Følehaler.

De Ægte A.’s Kranium er ejendommeligt ved
den korte, indtrykte Ansigtsdel; Hjernekassen
er meget rummelig, forholdsvis størst hos de
smaa amerikanske Aber, hvis Kranier ogsaa
ved deres konvekse Pande minder mest om
Menneskets; hos de højeste A. — Menneskeaberne
— bliver Kranierne hos de voksne Individer
mindre menneskelignende ved de mægtige
Benvolde og Benkamme over Øjne, Isse og Nakke,
ved de kraftige Hjørnetænder o. a. A.’s Hjerne
ligner i alm. Bygning meget Menneskets;
nærmest dette staar i denne Henseende
Orang-Utanen. De Ægte A. staar overhovedet i alle
indre Bygningsforhold (Lunger, Fordøjelsesorganer,
Kønsorganer o. s. v.) Mennesket
overordentlig nær; Forskellighederne er
gennemgaaende af underordnet Betydning; Springet
fra Menneske til de højere A. er mindre end
Forskellighederne inden for de lavere Grupper.
Hos den gamle Verdens A. er Tændernes Tal
altid som hos Mennesket, nemlig 2 Fortænder,
1 stor veludviklet Hjørnetand, 2 Forkindtænder
og 3 Bagkindtænder i hver Kæbehalvdel — i alt
32 Tænder; hos amerikanske A. kan
Forkindtændernes Tal stige til 3. Den forreste Fortand
er altid den bredeste; de ofte mægtige
Hjørnetænder er størst hos Hannerne, hvor de ofte
rager ud mellem Læberne; de griber saaledes
ind mod hinanden, at der dannes et Brud i
Tandrækken; kun Mennesket har en ganske
uafbrudt Tandrække.

De Ægte. A. lever dels i Monogami, hvilket
gælder de mindre selskabelige Former, dels i
Polygami, og færdes da gerne i store Selskaber.
Ungernes Tal er oftest 1, sjældnere fødes 2
Unger ad Gangen; disse er ved Fødslen ganske
hjælpeløse med ejendommelig rynket Hud, ofte
blinde; de bæres om af Moderen, idet de,
støttede af Moderens Arm, klamrer sig med
Hænder og Fødder i Moderens Haarlag. De Ægte A.
er overvejende Skovdyr, der lever hele deres
Liv i Træerne, hvor de klatrer med enorm
Færdighed og Udholdenhed; mindre Grupper, mere
korthalede og kortbenede Former færdes mere
paa Jorden, navnlig i klipperige Egne. Aarlige
Vandringer, oftest for at finde passende Føde,
er ikke helt ualmindelige. De Ægte A.’s
Intelligens er velkendt; de besidder umiskendelig
Evne til at drage Slutninger og gøre Erfaringer;
i det hele er de frygtsomme, sky Dyr, der griber
Flugten, naar de aner Faren; angrebne sætter
navnlig de større Former sig kraftigt til
Modværge, navnlig ved Bid, men ogsaa ved Kradsen,
ved Kasten med Grene, Frugter, Sten o. l. De
Ægte A.’s Stemme er ret veludviklet, og de
formaar at udstøde meget forskelligartet Lyd som
Udtryk for forsk. Sindsstemninger o. s. v.
Strubesække, ofte af enorm Udvikling, udgaar fra
Strubehovedet og tjener, særlig hos Hannerne,
hvor de fortrinsvis findes, som Resonanssække.
De Ægte A.’s Føde hører overvejende til
Planteriget; navnlig fortærer de Frugter, Knopper o. l.;
dog fortæres gerne, omend mere lejlighedsvis,
Insekter, Krybdyr, Fugleæg og Fugleunger, ja
endog Smaapattedyr forsmaas ikke. Bladædende
Former har en særlig bygget, lang, flerrummet
Mave.

Ægte A. findes tidligst i Miocæn-Perioden i
Europa; dog er disse af Typer, der staar de
nulevende Former nær. I Nutiden er de Ægte
A. hjemmehørende i tropiske og subtropiske
Egne. I den gamle Verden findes de saa
nordligt som paa Gibraltar (Macacus inuus), et Par
Arter i det vestl. Tibet og 1 Art i Japan; i
Amerika findes en Art saa nordl. som til den
19° i Syd-Meksiko; i øvrigt er de udbredte i hele
Afrika, i Asien fra Indus og Ceylon til Celebes
og Timor, medens de i Amerika har deres
sydl. Arter i Brasilien og Paraguay ned til 30°,
Ægte A., særlig lang- og tæthaarede Former,
findes i Bjærglande, levende saa højt oppe, at
de ses færdes i snedækte Egne. Særlig talrige
er A. i Mellemafrika og Ostindien; Ceylon,
Borneo, Sumatra og Java kan nævnes som Steder,
hvor Underordenen har sin største Udbredning.
Ægte A. mangler ganske paa Madagaskar (hvor
de erstattes af Halv-A.). Ny Holland (vikarieres
her af Pungaberne), Sydhavsøerne og de
vestindiske Øer.

De Ægte A., der deles i 5 Familier, falder i 2
Hovedgrupper, nemlig: A. De brednæsede
ell. amerikanske A. (Vest-A.), Simiæ
platyrrhinæ
; disse har en bred Skillevæg mellem
Næseborene, der vender ud til Siderne. I deres
Kranium findes følgende Ejendommeligheder:
Øregangen er aldrig forbenet, Benvæggen
mellem Øje- og Tindinghule er gennembrudt af et
lille Hul; 3 Forkindtænder. Gennemgaaende
smaa ell. ret smaa Former; de har alle lang
Hale, oftest i Form af Snohale, men aldrig
Sædeknuder ell. Kæbeposer. Forpoten er mindre
fuldkomment uddannet som Haand, idet Tommelen
er ganske lille ell. manglende. Udbredt
udelukkende i Syd- og Mellemamerika. Hertil 2
Familier: 1) Egern-A. (Hapalidæ); ganske smaa
A. med silkeblød Pels, lang slap busket Hale,
klolignende Negle; se Egernaber. 2) Sapajuerne
(Cebidæ); ret smaa Arter med lang,
indadrullet Snohale; se Sapajuer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free