Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aber (Primates) - Aberavon, Havneby i Glamorganshire i Wales - Aberbrothock, se Arbroath - Abérciusindskrift - Abercorn, se Hamilton, skotsk Adelsslægt - Abercromby, John, skotsk Læge og Filosof (1781-1844) - Abercromby, Sir Ralph, eng. General (1734-1801) - Aberdare, By i Glamorganshire i Wales - Aberdare, Henri Austin Bruce, Lord, eng. Statsmand (1815-95) - Aberdare-Bjergene, Lord Aberdare Range, Bjærgkæde i Østafrika - Aberdeen, Hovedstad i det skotske Grevskab af samme Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. De smalnæsede ell. den gamle
Verdens A. (Østaber), Simiæ catarrhinæ;
disse har en smal Skillevæg mellem Næseborene,
der vender nedad ell. fremad; den ydre Øregang
er forbenet; Skillevæggen mellem Øje og
Tindinghule er ikke gennembrudt; altid kun 2
Forkindtænder. Kort- og langhalede Former,
aldrig Snohale, oftest Sædeknuder og Kæbeposer.
Udelukkende udbredt i den gamle Verden.
Hertil 3 Familier: 1) Cercopithecidæ, der omfatter
Marekattene (Semnopithecus og
Cercopithecus) og Bavianerne (Macacus og
Cynocephalus). Se Marekatte og Bavianer. 2)
Menneskeaberne ell. de
antropomorfe A. (Simiidæ), store menneskelignende
haleløse A.; se Menneskeaber. 3)
Mennesket (Slægten Homo).
Menneskets systematiske Stilling til ell. inden
for A. har været meget forsk. gennem Tiderne;
saaledes lod Cuvier (Règne animal)
Mennesket danne en Orden (Bimana = Tohændede)
sideordnet med de øvrige A. (Quadrumana =
Firhændede), andre lader Mennesket danne en
Underorden inden for A.’s Orden o. s. v. Nyere
Systematikere lægger mindre Vægt paa
Forskelligheder, fremkomne ved den oprejste Gang
(Baglemmernes uhyre Udvikling, Fodens
Omdannelse fra Haand til Gangfod o. s. v.), men
paa Basis af mange Bygningsejendommeligheder
(bl. a. Tændernes Form) indlemmer de
Mennesket i de antropomorfe A.’s Familie med
særlig Tilknytning til Gibbonerne (Hylobates), der
danner en i og for sig lavere Gruppe,
sammenholdt med de mere specialiserede Former
(Gorillaen, Orang-Utanen og Chimpansen) blandt
Menneskeaberne. Skal man altsaa bestemme
Menneskets Plads i Systemet, udelukkende efter
den legemlige Bygning og efter de Regler, der
følges i Klassifikationen af det øvrige Dyrerige,
maa det da antages, at Mennesket har sit
Udspring fra en Abeform, der har staaet den
nulevende Gibbon nær.
Af den store Litteratur om A. kan særlig
henvises til Flower and Lydekker: Mammals
living and extinct [1901]; Forbes: A
Hand-Book to the Primates [1894]; Brehm’s
»Thierleben«, 1. Bd., og H. Winge: »Jordfundne og
nulevende A. i E Museo Lundii« [1895].
R. Hg.
Aberavon [äbə↱reivən], Havneby i
Glamorganshire i Wales ved Avon’s Udløb i
Bristol-Kanalen, har (1911) 10506 Indb. og store Tin-,
Kobber- og Jerngruber med Smelteovne.
Aberbrothock [äbə↱bråþåk], se Arbroath.
Aberciusindskrift, Gravskrift fra Slutn. af
2. Aarh. e. Kr. over en Borger Abercius fra
Hierapolis i Frygien, hvoraf Ramsay 1883 fandt
nogle Fragmenter; Teksten lader sig restituere,
men rummer adskillige Gaader; det er saaledes
Genstand for Uenighed, hvorvidt A. har været
Kristen ell. Medlem af et hedensk Mysteriesamfund.
En kristelig Legende fra Slutn. af 4.
Aarh. gør A. til Biskop i Hierapolis.
H. M.
Abercorn [’äbəkå.ən], se Hamilton, skotsk
Adelsslægt.
Abercromby [↱äbəkrămbi ell. äbə↱kråmbi],
John, skotsk Læge og Filosof (1781—1844),
tilhørte nærmest den Retning, der i Skotland
betegnede Reaktionen imod Hume (common-sense-Filosofien).
Sin største Betydning fik A. som
Psykolog. Hans Hovedværk er Inquiries
concerning the intellectual powers of man (1830).
Abercromby [↱äbəkrămbi ell. äbə↱kråmbi],
Sir Ralph, eng. General (1734—1801),
kæmpede 1793 under Hertugen af York i
Nederlandene, 1795 i Vestindien, blev 1798
øverstbefalende i Irland og kæmpede atter 1799 i
Holland under den eng. Ekspedition her. 1800
ledede han den resultatløse Ekspedition mod
Cadix og blev 1801 øverstbefalende for den til
Ægypten sendte Hær. Med denne slog han
Franskmændene under Menou ved Abukir (21.
Marts), men døde som Følge af sine Saar i
Slaget. Han ligger begravet paa Malta; i
Paulskirken i London er rejst et Mindesmærke for
ham. Han anses for en af den eng. Hærs mest
fremragende Organisatorer. Om hans Slægt se
Dunfermline.
Aberdare [ä´bə↱dæ.ə], By i Glamorganshire i
Wales ved Cynon, Biflod til Taff, 6 km SV. f.
Merthyr-Tydfil, med (1911) 50844 Indb. Jern-
og Kulgruber samt Jernværker. Ved Beg. af
19. Aarh. var den kun en Landsby.
Aberdare [äbə↱dæ.ə], Henri Austin Bruce,
Lord, eng. Statsmand (1815—95), opr. Sagfører,
valgtes 1852 til Underhuset som liberal og blev
1862—64 Understatssekretær i
Indenrigsministeriet og 1864—66 Vicepræsident for
Undervisningsraadet. Decbr 1868 blev han
Indenrigsminister (gennemførte 1872 ny Udskænkningslove)
indtil Aug. 1873, da han ophøjedes til Peer som
Baron A. og samtidig blev Præsident for
Gehejmeraadet, men afgik Febr 1874 sammen med
det øvrige Ministerium Gladstone. Han var
ivrig for Udbredelsen af Englands Magt i
Vestafrika, blev 1882 Formand forthe national
African company og 1886 Direktør indtil sin
Død for dets Afløser the royal Niger company;
ligeledes virkede han for Oprettelsen af
Universitetet i Wales og blev 1895 dets første
Kansler. Siden 1881 var han Formand for »Det kgl.
geografiske Selskab« i London.
E. E.
Aberdare-Bjergene [äbə↱dæ.ə], Lord
Aberdare Range, Bjærgkæde i Østafrika, Ø. f.
Viktoria Njansa, det nordl. Massai-Land. Den
strækker sig i NØ.-SV., lidt Ø. for 36° ø. L. fra
Greenwich, fra Ækvator til omtr. 1° s. Br. Den
hæver sig til en Højde af 4300 m og skilles
mod Ø. fra Kenia ved den mod NØ. flydende
Guaso Njiro. Paa den sydlige Ende udspringer
den store Aschi-Flod. Denne Bjærgkæde blev
først opdaget og benævnt af I. Thomson, der
overskred den i dens nordlige Del, medens
Fischer paa sin Tilbagerejse besteg den sydlige
Del med Bjærget Sinangop.
C. A.
Aberdeen [äbə↱di.n], Hovedstad i det skotske
Grevskab af samme Navn, ligger mellem Dee’s
og Dons Mundinger, er Skotlands fjerde største
By (1911: 163084 Indb.), Knudepunkt for den
skotske Nordbane, den caledoniske og den
nordbritiske Bane, den vigtigste Havn i
Nord-Skotland, og har regelmæssig Dampskibsforbindelse
med London og de større Havne paa
Storbritanniens Østkyst. Byens populære Navn
Granite City hidrører fra, at den hovedsagelig
er bygget af Granit. Granitten, som er brudt
nær A. i over 300 Aar, bearbejdes i storartede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
