- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
86

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aberration - Aberration, kromatisk, se Akromatisme. Sfærisk A., se Linse og Hulspejl - Abersychan, By i Monmouthshire, England - Abert, Johan Joseph, tysk Komponist - Abertillery, By i det sydvestlige England - Aberystwith,Havneby og meget besøgt Badested i Cardiganshire, Wales - Abeschr (Abekr) - Abesech, se Tsherkesser - ab ésse ad pósse - Abessinien (Habesch) ell. Aitiopya

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vandrestjernen, kalder man Planet A..og den kan
beregnes, naar vi kender Vandrestjernens
Afstand fra Jorden. Det observerede Sted gælder
saaledes ikke for Observationsøjeblikket, men
for et Tidspunkt, der er saa meget tidligere, som
den Tid — A.-Tiden — beløber sig til, Lyset
behøver for at gaa fra Vandrestjernen til Jorden.
For Enheden i Solsystemet, Solens Afstand fra
Jorden, udgør A.-Tiden 498,57 Tidssekunder.

A. blev opdaget af Bradley, som
publicerede sin Opdagelse 1728, men allerede 1680
havde Picard paavist en periodisk
Forandring i Polarstjernens Plads paa Himlen. A. er
et af Beviserne for Jordens aarlige Bevægelse,
m. a. O. for Rigtigheden af det koppernikanske
Verdens-System, og den daglige A. kan anføres
som et af Beviserne for Jordens Rotation. At
Lyset bevæger sig, er paavist saavel fra
Verdensrummet (se Rømer) som ved Forsøg paa
Jorden, og begge Metoder fører til samme
Resultat. Benytter man nu Værdien for Lysets
Hastighed sammen med det af Observationerne
udledede Beløb for A.-Konstanten, faar man
Jordens liniære Hastighed i Banen om Solen. Nu
kender man Jordens Omløbstid og har saaledes
Længden af Jordbanen og dermed ogsaa Jordens
Afstand fra Solen. Denne Værdi, ell. hvad der
kommer ud paa det samme, Solens Horisontal-Parallakse
(s. d.), stemmer meget nær med, hvad
man har fundet ad ganske andre Veje.
J. Fr. S.

Aberratiōn, kromatisk, se Akromatisme.
Sfærisk A., se Linse og Hulspejl.

Abersychan [äbə↱sikən], By i Monmouthshire,
England, 18 km N. f. Newport med (1911)
24661 Indb., ligger ved den østlige Rand af
Glamorganshires og Monmouthshires store
Kul- og Jerngrubedistrikt og har store Jernværker.
G. Ht.

Abert [↱a.-], Johan Joseph, tysk
Komponist, f. i Bøhmen 1832, blev Kontrabassist i
Stuttgart og var 1867—88 Kapelmester smst. Af
hans Kompositioner, der har skaffet ham et
anset Navn i hans Hjemstavn, kan nævnes:
Symfonier (en kaldet »Frühlingssymfoni«, en
anden »Columbus«) og Operaerne: »Kong
Enzio«, »Astorga« og »Ekkehard« samt
Orkesterbearbejdelser af Bach’ske Fugaer.

Hans Søn Hermann A., f. i Stuttgart 25.
Marts 1871, Prof. i Musikhistorie i Halle, har
udg. fl. værdifulde Skr.: »Die Lehre vom Ethos
in der griechischen Musik«, »Die
Musikanschaung des Mittelalters«, Biografi af Rob.
Schumann i Samlingen »Berühmte Musiker« o. m. a.
W. B.

Abertillery [äbə↱tiləri], By i det sydvestlige
England, ligger i County Monmouth 20 km SV.
f. Abergavenny i Kulminedistriktet i det sydlige
Wales. (1911) 35425 Indb.
G. Ht.

Aberystwith [äbəri↱st(w)iþ] Havneby og
meget besøgt Badested i Cardiganshire, Wales, ved
Ystwith’s Udløb i Cardigan-Bugten, har (1911)
13072 Indb. og eksporterer Bly- og Kobbermalm.
1872 grundedes her Wales University College,
en Del af Wales’ nationale Univ.
G. Ht.

Abeschr [a↱be∫r] (Abekr), den nuv.
Hovedstad i Riget Vadai i det østlige Sudan omtr.
under 14° n. Br., 6000 Indb.

Abesech, se Tsherkesser.

ab esse ad posse (lat.), fra at være til at
kunne. Ab esse ad posse valet, a posse ad esse
non valet consequentia
(logisk Regel) ɔ: fra en
Tings Virkelighed maa man slutte til dens
Mulighed, fra dens Mulighed til dens Virkelighed
kan man derimod ikke slutte.

Abessinien (Habesch) ell. Aitiopya
ligger i den østl. Del af Mellemafrika, S. f. den
15. nordl. Breddegrad. Mod N. og Nordøst er det
begrænset af Erythræa, fransk og britisk
Somaliland, mod V. af engelsk-ægyptisk Sudan,
medens Grænserne mod S. er noget usikre.
Angaaende Sydgrænsen mod Uganda og britisk
Østafrika skal der dog være afsluttet en
Overenskomst, og Grænsen, der gaar over
Stephanie- og Rudolf-Søerne, er 1907—09 opmaalt af Major
Gwynn. De gamle abessiniske Landskaber,
Tigre, Amhara, Godscham og Schoa
er tilsammen c. 240000 km2 med 3 1/2 Mill. Indb.,
men til Abessinien hører desuden de nordl. Dele
af Somaliernes og Gallaernes Omraade, hvorved
Landet vokser til 600000 km2 med 8 1/2 Mill. Indb.
Tager man fremdeles Hensyn til, at Abessinien
gør Fordring paa en Del Omraader ved Syd- og
Sydøstgrænsen helt ned til 2° n. Br., bliver
Størrelsen mindst 800000 km2 med 11 Millioner
Indb.

Landet hæver sig jævnt fra de omgivende lave
Egne mod N. og S., men fra V. og navnlig fra Ø.
taarner det sig brat i Vejret som en mægtig
Fjeldborg med en Middelhøjde paa over 2000
m. Hvad Jordbundsforhold angaar, bestaar
A. især af krystallinske Skifere, overlejret af
mesozoisk Sandsten og Kalksten, der gerne
danner horisontale Lag; men mange Steder har
vulkanske Udbrud leveret mægtige Lag af Trachyt
og Basalt. Fra den italienske Kystslette,
Samhara, der væsentlig bestaar af Sand, og
næsten er blottet for Vand, Vegetation og
Menneskeliv, fører kun faa trappeformede Passer op
til A.; især maa her nævnes Kumaylo-Passet,
som begynder S. f. Byen Massaua og paa
en Strækning af 75 km naar til en Højde af over
2000 m, saa Passagen over det langtfra er let.
I Landets Indre naar Selki-Passet endog
op i Sneregionen til 3000 m’s Højde. Kommer
man ind i Landets Indre, viser dette sig
overvejende at bestaa af en græsrig, skovfattig
Plateaumasse, som ved dybe Kløfter deles i
isolerede Højdepartier, der oventil er flade og
kaldes Ambas. Undertiden er disse saa stejle,
at man kun kan naa op paa dem ved Hjælp af
Stiger, og de har derfor ofte i Landets Krige
spillet en Rolle som naturlige Fæstninger. Paa
en saadan laa Kong Theodor’s Borg, Magdala.
Over Plateauet hæver sig anselige
Bjergkæder op i den evige Snes Rige. Den mest
bekendte af disse stryger i Retningen N—S. Den
naar i Ras Daschan op til en Højde af
4620 m (A.’s højeste Punkt) og i Buahit til
4510 m. Den samme Bjergkæde danner det
kedelformige Bækken, hvori Tana-Søen ligger,
og fortsættes mod S. af Guna-Bjergene
(4231 m). En sydl. isoleret Højde (Kollo) naar
4600 m, ligesom ogsaa de sydligere Landskaber
Kaffa og Enarea kan opvise Toppe med
evig Sne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free