- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
87

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abessinien (Habesch) ell. Aitiopya

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ingen af A.’s talrige Vandløb er sejlbare. Den
største Flod i Nordabessinien er Abai, det øvre
Løb af den Blaa Nil ell. Bahr el Azrek.
Den gennemstrømmer Tana-Søen, fortsætter
under talrige Slyngninger sit Løb gennem
Landskabet Godscham, danner en Mængde
Strømsnævringer og optager talrige Bifloder.
Nordabessiniens anden Hovedstrøm er Takazzé,
der danner Grænsen mellem Tigré og Amhara
og senere under Navnet Atbara løber til
Nilen. Foruden disse to Floder, der tilhører
Nil-Systemet, kan nævnes Hawasch i det sydlige
A. Gennem en aaben, frugtbar Dal strømmer
den paa Grænsen mellem Schoa og
Galla-Landene i nordøstlig Retning og udmunder i
Aussa-Søen. A.’s Floder er næsten uden Vand
i Tørtiden, men oversvømmer i Regntiden ofte
det omgivende Land. Det er denne Stigen, der
væsentlig betinger Nilens Oversvømmelser og
Dyndaflejring i Ægypten. A. er rigt paa Indsøer,
hvoraf en Del maa opfattes som Vandsamlinger
i gamle Kratere. I Nordabessinien er den
største den smukke, ørige Tana-Sø (1859 m o. H.).

Skønt A. ligger i Troperne, viser Klimaet
dog mange Afskygninger. Navnlig er Varmen
meget forsk., medens Regnforholdene er mere
konstante. I Modsætning til det østl. Kystland,
der har Vinterregn, er Regnen i A. knyttet til
Sommeren. De lavere Egne (indtil 1600 m), Kollaerne,
Tropelandet, er overordentlig varme
og fugtige og er derfor næsten ubeboelige. Fra
1600 m—2400 m kaldes Landet Woïna-Degas
(Vinlandet). Middeltemperaturen er her c. 15°
C. med ringe Forskel i Aarets Løb. Fra 2400 m—4600 m
har man de egentlige Degaer med
lavere Temperaturer. I Nordabessinien er
Regntiden Apr.—Aug., og Regnfaldet er overmaade
voldsomt og umuliggør næsten Rejser. Denne
Tid er, hvad Varmeforholdene angaar, Vinteren.
Temperaturen falder nemlig stærkt efter de
heftige Regnskyl, og i Degas finder man derfor
overalt Is paa Vandet, og Sne dækker de højeste
Egne. I Tørtiden ligger Snegrænsen i en Højde
af 4400 m, men i Regntiden synker den ned til
3500 m. I Sydabessinien har man to Regntider,
en længere i Juli—Septbr med efterfølgende
koldt Vejr og en kortere i Febr—Marts, der
efterfølges af Sommeren. Dog falder der ogsaa
i denne korte Byger, og Natteduggen er saa
rigelig, at den svarer til stærk Regn. Regnen
falder mest om Natten, ledsaget af stærk Torden.

Plantevæksten er paa Grund af det
forskelligartede Klima ogsaa meget vekslende og
under gunstige Forhold meget yppig. I
Kollaerne har den tropisk Karakter og udmærker sig
ved sin Rigdom paa Mimoser, Acacier,
Tamarinder, Figenarter (f. Eks. Sykomoren),
Baobabtræer og Bambusgræsser.

Højere oppe i Woïna-Degas er de
kaktuslignende Euphorbiaceer karakteristiske.
Oliventræet vokser vildt i hele Skove, og Kaffetræet
har her sit egentlige Hjem (i Provinserne Kaffa
og Enarea) og ikke i Arabien. Foruden disse
dyrkes Bananer, Oranger, Granatæbler,
Kartoffel samt Durra, Byg og Hvede. Det meste af
A. indtages af Degas-Regionen, et skovfattigt,
men græsrigt Land, som endnu tillader Byg og
Hvede at modnes og for øvrigt er bekendt for
den saakaldte Kussoplante (Hagenia abyssinica),
der anvendes til at fordrive Bændelorme, som
overmaade mange Abessinere lider af.
Karakteristisk for Degaerne er ogsaa den
ejendommelige Gibarraplante, der i Udseende minder om
Yuccaer. Tidselkugler og Alpeurter holder den
med Selskab.

Dyreverdenen er meget artsrig. Af
Aber, særlig Bavianer, findes 8 Arter. Rovdyrene
er repræsenterede af Løven, der dog ikke er
særlig hyppig, Leoparden, Sjakalen, Hyæner,
Losser, Vildkatte, Ræve og Desmerkatte, hvis
Desmer spiller en Rolle som Udførselsartikel.
Store Tykhuder findes, især i Kollaerne, saasom
Elefanten, Næsehornet, Flodhesten (især i
Hawasch-Floden) og vilde Svinearter. Af
Drøvtyggerne strejfer Giraffen om i de sandede,
sydøstlige Egne, hvorimod Antiloperne mere hører
hjemme paa Højsletterne og Bøflerne i
Kollaerne. Blandt de for A. særlig karakteristiske
Dyr kan nævnes Klippegrævlingen (Hyrax),
Jordsvinet, den abessiniske Stenbuk og
Honninggrævlingen. Af Fugle findes mange Rovfugle,
saasom Ørne, Falke og Gribbe samt
Næsehornsfugle og Strudse (mod SØ.). Krybdyrene er
talrigst i Kollaerne, hvor der findes mange
Giftslanger. Fremdeles er der talrige Krokodiller
i de fleste Vandløb. Blandt Insekterne optræder
Græshopper og Termitter nu og da som en hel
Landeplage.

Befolkning. Hovedmassen af
Befolkningen maa henregnes til Semitterne. Nogle Aarh.
før vor Tidsregnings Begyndelse forlod en Skare
Himjaritter, et semitisk Folk, deres
Fædreland, Sydarabien, drog over det Røde Hav og
koloniserede A. Her fandt de et andet semitisk
Folk, Agauerne, der blev undertvunget og
trængt V. paa. Ligesom de beslægtede Gamanter
er Agauerne Hedninger. Beslægtede
med disse Folk er endelig Falasjaerne,
ogsaa kaldet »de abessiniske Jøder«, der mener
at stamme fra Jerusalem og har en Religion, der
ligner den jødiske. Det er et dygtigt Folk, men
medens det tidligere har været det herskende,
har det nu kun mindre Betydning. De bor for
største Delen N. og V. for Tana-Søen samt i
smaa Kolonier i de andre Landsdele; men
bestandig lever de skilt fra den øvrige
Befolkning i særlige Kvarterer ell. Landsbyer. Dette
gælder for øvrigt ogsaa om de Abessiniere
(Geberti), der er Muhammedanere. Himjaritternes
Efterfølgere, de egentlige Abessiniere, der nu
er de talrigste og herskende, er i Udseende
ikke meget forskellige fra ovennævnte
Folkestammer. De har et ovalt Ansigt, en fintformet
Næse, noget vel tykke Læber, livlige Øjne, smukt
stillede Tænder, krøllet ell. glat sort Haar og
svag Skægvækst. Det er middelhøje, kraftige
Folk. De kalder sig Kristne, men danner et
særligt Kirkesamfund. Foruden Semitterne findes
endnu i Landet Gallaer, en tapper, stridbar
hamitisk Stamme, der er kommen ind fra Syd,
fremdeles de ligeledes hamitiske Somaliere
samt en Del Negre. Abessiniernes gamle Sprog,
Geez (Ghyz), er nær beslægtet med det i gamle
Indskrifter fundne himjaritiske. Det er i
Tidernes Løb undergaaet mange Forandringer og
har spaltet sig i to Sprog, Tigrié og Tigrina

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free