Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Nicolai Abraham, dansk Maler - Abildgaard, Peter Christian, den danske Veterinærskoles Stifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Sted er de skitsemæssigt udførte Billeder
til »Niels Klim«, malede som Grundlag for
Clemens’ Stik til Baggesens Oversættelse, ganske
blottede for Lune, men friske i Udførelsen og af
ikke ringe Farveskønhed.
1781 giftede A. sig, men tre Aar efter forlod
hans Hustru ham for at ægte en anden. Dette
Slag forvandt han dog vist ret hurtigt; haardere
ramtes han, da 1794 med Slottet de Værker, han
med Urette regnede for sit Livs betydeligste
Gerning, gik op i Luer. I de følgende 5 Aar
malede han saa godt som intet; saa forelskede han
sig 1799 i en ung Kvinde og vaktes derved til
ny kunstnerisk Virksomhed; først 1803 giftede
han sig igen, men da forelaa allerede ikke faa
af hans mærkeligste Billeder færdige, saaledes
de fire store, han malede over Motiver fra
Terents’ Komedie »Pigen fra Andros«. Uden
Tvivl har de deres største Værd som oplysende
Illustrationer til Livet i en Oldtidsby, men ved
Siden deraf interesserer de dog ogsaa som
Prøver paa Kunstnerens overlegne tekniske
Dygtighed. Endnu højere staar to Billeder med
Scener fra Apulejus’ Fortælling om Æslet,
ligesom de fire nysnævnte paa Kunstmuseet; i dem
begge er Opbygningen, den Maade, hvorpaa
Figurerne fylder Rummet, og Liniernes
Sammenspil Udslag af stor kunstnerisk Formaaen, og
aldrig er Mesteren i Henseende til Farvens
Blødhed og Lyskraft kommet sine Forbilleder
saa nær som i disse Arbejder, der ogsaa ved
Bevægelsernes udtryksfulde og storstilede Skønhed
og ved talende Fysiognomik vel kan siges
at overgaa alt, hvad han ellers har ydet.
Nærmest disse Værker staar i Rang det større
Billede »Papirius og hans Moder«
(Kunstmuseet). I samme Periode af sit Liv virkede A.
ogsaa som Arkitekt; hans Hovedværk paa dette
Omraade er Tegningen til Frihedsstøtten; ogsaa
det smukke Hus, Nr. 5 paa Nytorv, skyldes
ham. Et og andet modellerede han, og med
sine Møbeltegninger sikrede han sig Navn som
den første danske Kunstner, der har gjort
noget for Kunsthaandværkets Udvikling.
En stor Del af sin Kraft viede A. Gerningen
ved Kunstakademiet, ved hvilket han virkede
som Medlem, fl. Gange ogsaa som Direktør;
energisk, myndig og egenraadig, men klog,
retfærdig og uden Smaalighed, villig til at støtte
yngre Talenter; Thorvaldsen stod han saaledes
trofast bi i de vanskelige Ungdomsaar. Som
Maler blev han i sin Tid højt vurderet af den
Kreds, der kaldte sig »de skønsomme Kunstens
Yndere«, men for Folket i Almindelighed var
han den Gang som nu væsentlig den
unærmelige, en ren Navneværdi, naar det kom højt,
hans Emner fjerntliggende, hans Stil
fremmedartet. Og af de Slægter, der fulgte nærmest
efter hans og fik deres Syn paa Kunst opdraget
under Eckersberg’s og Høyen’s Indflydelse, blev
han i høj Grad undervurderet. Nu skønner man
bedre, at de Mangler, hvoraf hans Produktion
unægteligt lider, mere skyldes Tiden, han levede
i, end Personen, allermest hans akademiske
Komposition med de vilkaarligt langstrakte Figurer,
hans Hang til at bramme med klassisk Lærdom
og mere ell. mindre uklare Allegoriseren, hans
bevidste Sky for et i det enkelte gennemført
Studium af Naturformerne. Man ser nu i A. en
virkelig Mester med udpræget Sans for ædel og
skøn Komposition — ganske vist kun, hvor han
arbejder med en enkelt ell. dog faa Figurer
— og med en overordentlig udviklet koloristisk
Evne og malerisk Dygtighed. At han skulde være
blottet for oprindelig skabende Kraft, er en
Myte, hvis Upaalidelighed navnlig godtgøres af
hans mange efterladte Tegninger; i hans
udførte Billeder har Reflektionen ganske vist for
det meste lagt Fantasien haardt i Baand.
S. M.
 |
| P. C. Abildgaard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
