- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
93

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Peter Christian, den danske Veterinærskoles Stifter - Abildgaard, Søren, antikvarisk Tegner og Miniaturportræt-Maler - Abilene, paa Kristi Tid et Landskab i Libanon-Egnen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bedømmelsen, Avlen og Plejen af Husdyrene); 2. Bd.
udkom dog aldrig. Men Bogen gav Stødet til, at
Struensee opfordrede A. til at indgive et Forslag
om Oprettelse af en dansk Veterinærskole. Skønt
A.’s Hovedinteresse stadig var
Menneske-Lægevidenskaben, besluttede han sig dog til at følge
Opfordringen. Imidlertid var Struensee bleven
styrtet, og det var nær ikke blevet til noget
med Veterinærskolen, hvis A. ikke havde haft
det Held i Løbet af kort Tid at bekæmpe en i
de kgl. Stuterier udbrudt dødelig Lungesyge.
Men dette gav Anledning til, at Forhandlingerne
ang. Veterinærskolens Oprettelse blev
genoptagne, og efter Indstilling af A. P. Bernstorff
blev det under 4. Jan. 1773 resolveret, at A. med
en aarlig Gage af 1200 Rdl., men i øvrigt paa
egen Regning, skulde oprette en Skole. Denne
blev aabnet (den første Forelæsning blev holdt)
den 13. Juli 1773 i en af A. for 5000 Rdl. købt
Ejendom paa Christianshavn, som A. indrettede
til Veterinærskole ved at lade opføre Læsesale
og en Sygestald for 8 Heste. Den første
offentlige Eksamen afholdtes 15. Febr 1775. I 3 Aar
drev nu A. Skolen for egen Regning og som
dens eneste Lærer; men 1776 solgte han den til
Staten for 7000 Rdl. 1784 afkøbte Staten ham
hans righoldige Bibliotek (4000 Bd.) samt største
Delen af hans mineralogiske og fysikalske
Samlinger. 1776 blev Skolen en offentlig Anstalt.
Aaret efter fik den Fundation og blev udvidet
paa forskellige Omraader. Dens første Elever
var Officerer og Korporaler af Kavaleriet og
Beridere fra de kgl. Stalde; senere var der
ogsaa Underofficerer og Fanesmede fra Kavaleriet
og Artilleriet, 1 civil Lærling fra hvert Stift i
Danmark og Norge, samt Smedesvende af Lavet,
der skulde uddannes til Kursmede. Studietiden
var 3 Aar. Da Staten overtog Skolen, blev ogsaa
Lærerpersonalet forøget, og 1. Juli 1776 ansattes
2 unge Kirurger som Pensionærer og
Hjælpelærere med en aarlig Løn af 100 Rdl. De unge
Mennesker, som ansattes i disse Stillinger, skulde
uddanne sig i Veterinærfaget for siden at kunne
overtage Lærerposter ved Skolen; men den
første, der bragte det dertil, var Erik Viborg,
som efter A.’s Død blev Skolens Leder, efter
at han fra 1783 havde været 2. Lærer. En
anden ikke mindre bekendt Discipel af og
Hjælpelærer hos A. var I. V. Neergaard, som hele
sit Liv nærede en levende Begejstring og
Hengivenhed for sin Lærer.

Skolen blev meget anset baade i Danmark og
i Udlandet, og mange fremmede, men ogsaa fl.
unge danske Medicinere (saaledes Munk og
Rafn) søgte den. Den stod i nøje Forbindelse
med Universitetets, navnlig det med. Fakultets
Lærde, og under A.’s Vejledning anstilledes
talrige Forsøg paa Dyr til Lægekunstens og
Naturvidenskabernes Oplysning og Fremme. For
en ikke ringe Del skyldtes det A.’s Dygtighed,
at Kvægpesten endelig i Aaret 1781 blev
udryddet (ved Afspærring og Nedslagning). Ligeledes
indførte A. væsentlige Forbedringer ved
Hestebeslaget. Ogsaa paa Husdyrbrugets
Omraade indlagde A. sig Fortjeneste; især
interesserede han sig for Faareavlen og skrev (i
Forbindelse med Viborg) i 1800 en »Vejledning
til en forbedret Faareavl og de spanske Faars
Behandling i Danmark og Norge«. For
Hesteavlen virkede A. som Medlem af
Stuteridirektionen. A. var desuden Præsident i
Landhusholdningsselskabet 1774—78. Men ved Siden
af den mangesidige Virksomhed, som hans
Stilling som Veterinærskolens Leder medførte,
beskæftigede han sig endnu længe med
Lægekunsten; han blev endog 1775 Stadsfysikus og
havde Sæde i fl. medicinske Selskaber, hvor
han stiftede megen Gavn ved forskellige
Lejligheder. Sit Lægeembede nedlagde A., og sin
Lægepraksis opgav han 1782. Som Skribent har A.
udfoldet en stor og flersidig Virksomhed, og der
findes fl. værdifulde, videnskabelige, paa
grundige Undersøgelser støttede Arbejder af ham,
ikke alene paa Læge- og Dyrlægevidenskabens,
men ogsaa paa Fysikkens, Kemiens,
Mineralogiens, Zoologiens og Fysiologiens Omraader;
som ung leverede han fl. gode Bidrag til
kritiske og æstetiske Journaler. A. var ogsaa
bekendt i Udlandet, og man tilbød ham endog
1791 Direktørstillingen ved Veterinærskolen i
Hannover. Fra 1775 var han Medlem af og fra
1795 Sekretær for »Det danske Videnskabernes
Selskab«. 1789 stiftede han »Naturhistorieselskabet«,
som i sin Tid spillede en ret fremragende
Rolle i Danmark.

Ved A.’s Død mistede Danmark en af sine
bedste Sønner — en Mand, der med sjælden
Kundskabsrigdom og Interesse for sit Fag
forenede en ualmindelig elskværdig Karakter, og
som i sin Egenskab af Lærer sikkert har haft
faa jævnbyrdige.
H. G.

Abildgaard, Søren, antikvarisk Tegner og
Miniaturportræt-Maler, f. i Flekkefjord 18. Febr
1718, d. 2. Juli 1791. Han blev Student 1737, men
søgte, tidlig gift, sit Erhverv ved Tegnekunsten.
Han ledsagede som Tegner Historieforskeren
Langebæk paa dennes toaarige Forskningsrejse
i Sverige og Østersølandene, udnævntes 1755 til
Arkivtegnemester ved det kgl. Gehejmearkiv og
berejste 1756—63 Danmarks forskellige Egne,
hvorved han tilvejebragte en betydningsfuld
Samling af smukke og i Forhold til Tidens Krav
meget paalidelige Afbildninger af
Mindesmærker, især Gravstene og Epitafier; Tegningerne
bevares nu i Nationalmuseets Arkiv. A. var
ogsaa en flittig Dyrker af nationaløkonomiske
Studier, i hvilken Retning han har udg. fl.
Smaaskrifter.
S. M.

Paa sine Rejser omkr. i Danmark havde A.
ogsaa Opmærksomheden henvendt paa geologiske
Forhold. Herom vidner hans »Beskrivelse over
Stevens Klint og dens naturlige Mærkværdigheder«
(Kbhvn 1759) og »Physisk-mineralogisk
Beskrivelse over Møens Klint« (Kbhvn 1781).
Særlig den først nævnte Afh., som ogsaa blev udg.
paa Tysk (Kbhvn og Leipzig 1764), er et for den
Tid særdeles fortjenstfuldt Arbejde. Man har
her det første Forsøg paa en videnskabelig
Undersøgelse af geologiske Forhold i Danmark, og
Arbejdet vidner om en ikke ganske ringe
Iagttagelsesevne.
J. P. R.

Abilene, paa Kristi Tid et Landskab i
Libanon-Egnen, V. f. Damaskus, benævnt efter
Hovedstaden Abila (= Gl. Test. Abel). A. beherskedes
(40—36 f. Kr.) af en Lysanias, der tillige var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free